Betændelse af hælpuden opstår ved gentagne belastninger af fedtpuden under hælen i form af løb eller spring.
Ses ofte hos springgymnaster.
Symptomer
Smerter ved gang samt tryk på specielt kanterne af hælpuden. I enkelte tilfælde kan ses blødning i hælpuden.
Differentialdiagnoser
Svangsenebetændelse (plantar fasciitis).
Udredning
Diagnosen stilles ofte klinisk, hvor der findes diffus trykømhed i hælpuden og langs kanterne af denne.
Behandling
Aflastning fra løb og andre smerteudløsende aktiviteter. Behandlingen omfatter aflastning fra den smerteudløsende aktivitet (spring). Hvis behandlingen indsættes hurtigt, kan skaden i nogle tilfælde ophele på få uger.
Det er naturligvis helt afgørende, at fodtøjet passer med en passende stram hælkappe så hælpuden holdes på plads under hælen, og der er tilstrækkelig stødabsorberende såler.