Forkølelse og influenza er virusinfektioner i luftvejene. Du kan ikke beskytte dig helt, men kilderne peger på nogle få ting, der mindsker risikoen for at blive smittet og for at smitte andre.

Sådan forebygger du forkølelse

Ifølge Patienthåndbogen smitter forkølelse hovedsageligt indirekte: virus havner på hænderne og overføres via overflader som dørhåndtag og vandhaner til øjne, næse og mund. Direkte smitte gennem tæt kontakt sker kun i mindre omfang. God håndhygiejne er derfor vigtig, da sæbe, vand og håndsprit inaktiverer forkølelsesvirus. Der findes ingen vaccine mod forkølelse, fordi der er mange forskellige virus. Læs lægens artikel om rene hænder.

Sådan forebygger du influenza

Patienthåndbogen skriver, at vaccination er den bedste beskyttelse mod influenza. Den bør tages årligt, fordi virus ændrer sig fra år til år, og den mindsker både risikoen for smitte og for et alvorligt forløb. Derudover reducerer hyppig håndvask eller håndsprit og afstand smitten. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du:

  • vasker hænderne ofte med sæbe, fordi influenzavirus kan sidde på hænderne og spredes ved håndtryk og ved berøring af overflader som dørhåndtag,
  • hoster og nyser i ærmet og dækker mund og næse med ærmet eller et engangslommetørklæde,
  • bliver hjemme, hvis du er syg, fordi influenza smitter nemt på skoler, arbejdspladser og i institutioner.

Gratis vaccination tilbydes blandt andre personer på 65 år og derover, personer under 65 med kronisk sygdom eller nedsat immunforsvar, personer med BMI over 35 og gravide i 2. eller 3. trimester (Patienthåndbogen). Vaccinationen tilbydes i en periode hver sæson. Læs mere om influenza og om influenzavaccination.

Hvad er forskellen på forkølelse og influenza?

Influenza giver typisk pludselig høj feber, kulderystelser, kraftig hovedpine og muskel- og ledsmerter, mens forkølelse oftest giver ondt i halsen, snue og hoste. Se forskellen på forkølelse og influenza og hvor længe influenza varer.

Hvornår skal du til læge?

  • Raske personer, der får influenzasymptomer under en epidemi, behøver som regel ikke læge. Du bør søge læge, hvis du tilhører en risikogruppe, er betydeligt påvirket eller har åndenød (Patienthåndbogen).
  • Varer feberen over fem dage, kan det være tegn på en komplikation, og lægen bør vurdere dig (Patienthåndbogen). Ring til lægen i stedet for at møde op i venteværelset (Sundhedsstyrelsen).
  • Forkølelse kan i nogle tilfælde udvikle sig til halsbetændelse, bihulebetændelse, mellemørebetændelse eller lungebetændelse. Langvarig hoste hos børn giver mistanke om astma (Patienthåndbogen).