Kort svar: hvad er forskellen på astma og KOL?

Astma og KOL er begge kroniske lungesygdomme, hvor luftvejene bliver forsnævrede, og begge kan give åndenød og hoste. Patienthåndbogen beskriver dog to forskellige sygdomme. Astma kan opstå i alle aldre, ofte sammen med allergi, og kommer typisk i anfald eller perioder med symptomer. KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom, opstår i Danmark næsten altid som følge af tobaksrygning, udvikler sig snigende over mange år og viser sig hos de fleste først efter 60-årsalderen. Siden her gennemgår forskellene ud fra de to artikler.

Hvad er astma?

Patienthåndbogen skriver, at astma er en meget almindelig sygdom i lungerne. Ved astma har man en vedvarende tilstand med irritation, på fagsproget inflammation, i luftvejene. Det giver hoste og åndenød. Lungerne bliver meget følsomme over for kold luft, stærke lugte, infektioner, luftforurening, pollen, dyrehår og lignende. I mange tilfælde kommer astma sammen med allergi og høfeber.

Astma kan opstå i alle aldre, helt fra det lille spædbarn til den ældre person. Den findes i mange sværhedsgrader, fra lette tilfælde med meget få symptomer få gange om året til svær sygdom med daglige symptomer. Kilden skriver, at man regner med, at 7-10 procent af befolkningen på et tidspunkt i livet vil have astma, og at astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.

Hvad er KOL?

Patienthåndbogen skriver, at KOL er en samlet betegnelse for kroniske sygdomme i lungerne, der i Danmark næsten altid opstår som konsekvens af tobaksrygning. KOL findes i alle sværhedsgrader, fra lette tilfælde uden symptomer til meget svære tilfælde, hvor vejrtrækningen er meget besværet, og personen må have ilt for at overleve.

KOL kan ramme lungerne på to måder. Luftvejene bliver forsnævret, så du skal bruge flere kræfter på at trække vejret, og det giver især åndenød, når du er fysisk aktiv. Derudover kan KOL ramme de små lungeblærer, hvor ilten kommer ind i blodet. Blærerne bliver ødelagt, og lungerne bliver dårligere til at forsyne blodet med ilt. Den tilstand kaldes emfysem. Kilden skriver, at KOL er en af de hyppigste kroniske sygdomme i Danmark, og at 10-15 procent af den voksne befolkning har KOL. Man skønner, at omkring 300.000 mennesker har KOL, heraf cirka 50.000 med svær KOL.

Symptomerne: hvad ligner hinanden, og hvad er forskelligt?

Astma giver ifølge Patienthåndbogen hoste, åndenød og pibende vejrtrækning. Mange med astma oplever, at almindelige forkølelser går ned i brystkassen og giver hoste og pibende vejrtrækning, som kan stå på i flere uger. Hos nogle er en hoste, der bliver ved over lang tid, det eneste tegn. Mange, men ikke alle, kan få anfald, hvor vejrtrækningen på få minutter bliver meget besværet, fordi luftvejene forsnævrer sig hurtigt.

KOL viser sig først og fremmest ved åndenød, hoste og opspyt og hyppige infektioner i lungerne. I lette stadier er symptomerne kun til stede ved infektioner eller ved hård fysisk anstrengelse. Senere kan man blive forpustet ved ganske små anstrengelser. Ikke alle med KOL har hoste og opspyt: hos nogle er det første tegn, at de bliver forpustede, når de anstrenger sig.

  • Astma: hoste, åndenød og pibende vejrtrækning, ofte i anfald og ofte knyttet til udløsere som kold luft, pollen eller dyrehår.
  • KOL: tiltagende åndenød ved anstrengelse, hoste og opspyt og hyppige infektioner i lungerne, som udvikler sig over mange år.

Patienthåndbogen skriver, at personer med høfeber og allergi ofte har astma, som kan give lignende symptomer og nedsat lungefunktion som ved KOL. Derfor spørger lægen ved mistanke om KOL til, om du har haft problemer med lungerne som barn, og om du har høfeber eller allergi.

Hvornår i livet starter sygdommene?

Astma kan starte i barndommen og i alle andre aldre. Kilden skriver, at astma ofte er arvelig, og at der er en stærk sammenhæng mellem astma og allergi som høfeber og eksem. Hos voksne kan årsagen være øget følsomhed i luftvejene, som ikke er allergisk betinget. KOL udvikler sig derimod hos de fleste over mange år og viser sig først efter 60-årsalderen.

Årsagerne: allergi og arv mod rygning

Patienthåndbogen skriver om astma, at man ikke helt kender årsagerne til, at nogle får sygdommen. Hos børn kan passiv rygning og virusinfektioner medvirke til udvikling og forværring. Hos personer med anlæg for astma kan sygdommen bryde frem, hvis de udsættes for dårligt indeklima, luftforurening og store mængder allergener fra husstøvmider, svampe, pelsdyr og pollen. Arbejdsbetinget astma er en af de hyppigste erhvervssygdomme i Danmark og kan opstå ved støv, for eksempel melstøv, og dampe.

Ved KOL er rygning den allervigtigste årsag i Danmark. Kilden skriver, at over 90 procent af dem med KOL ryger eller har været rygere, og at man regner med, at cirka 40 procent af alle rygere udvikler KOL i løbet af et livsforløb. Cirka 25 procent af dem, som ryger, får KOL i en svær grad. Nye undersøgelser tyder på, at e-cigaretter også øger risikoen, men markant mindre end almindelig rygning. Luftforurening på arbejdspladsen eller i hjemmet og passiv rygning kan også medvirke. Svær KOL er meget sjælden hos personer, som aldrig har røget.

Sådan kan lægen skelne dem ad

Begge sygdomme kræver måling af lungefunktionen. Ved astma kan lungefunktionen ifølge Patienthåndbogen vise nedsatte værdier på grund af forsnævrede luftveje og bedring efter inhalation af astmamedicin. Du kan selv måle lungefunktionen hjemme, Peak Flow, over flere dage, og ved astma viser det ofte variation fra morgen til aften eller fra dag til dag. Hos speciallægen kan man måle luftvejsirritationen ved at måle nitrogenoxid i udåndingsluften, og der kan laves en provokationstest, hvor man fremkalder et meget mildt astmaanfald.

Ved KOL skriver kilden, at lægen kan lytte til lungerne med stetoskop, men ikke kan stille diagnosen alene ved det. Det er nødvendigt at få målt lungefunktionen med spirometri, hvor du puster ud så hurtigt og længe som muligt. Den mængde luft, du puster ud i det første sekund, kaldes lungefunktionstallet, FEV1. Det sammenlignes med den normale værdi for en person på din højde, alder og køn. Over 80 procent af normalværdien er i normalområdet. Under 50 procent betyder svær KOL, og under 30 procent meget svær KOL. Røntgen er ikke særligt godt til at vise KOL, især ikke tidligt. Pulsoximeter og blodprøver kan bruges ved svær KOL til at vurdere behov for ilt.

Kilden skriver, at lægen ved mistanke om KOL for at udelukke astma spørger til barndom, høfeber og allergi. Mangeårig og dårligt behandlet astma kan nogle gange føre til permanent nedsat lungefunktion, som ligner KOL. Tilstanden giver dog sjældent problemer med at ilte blodet og har en bedre prognose end KOL, som opstår på grund af rygning.

Behandlingen

Patienthåndbogen skriver, at astma i dag kan behandles med meget effektiv medicin, og at de fleste kan blive næsten fri for symptomer, hvis de følger den rigtige behandling. Behandlingen består af astmamedicin, som næsten altid tages som inhalation, og forebyggende foranstaltninger. Kilden beskriver tre hovedtyper: anfaldsmedicin, som virker med det samme, forebyggende medicin, især inhaleret binyrebarkhormon, og supplerende typer. Siden her angiver ingen doser.

Ved KOL findes der ifølge kilden ikke nogen behandling, der kan helbrede sygdommen. Forskellige behandlinger kan dog lindre generne og bedre forløbet. Rygestop er det vigtigste for at undgå, at sygdommen hurtigt forværres, og uden rygestop virker de øvrige behandlinger dårligt. Der anvendes medicin, som udvider de forsnævrede luftveje, medicin, som dæmper irritationen, og antibiotika ved akutte forværringer, der skyldes bakterier. Fysisk aktivitet og træning er vigtigt, og personer med svær KOL kan deltage i rehabilitering.

Forløbet og udsigterne

Hos børn med mild astma er prognosen god. Patienthåndbogen skriver, at astmaen hos næsten halvdelen svinder i en årrække og hos nogle for altid, når børnene når skolealderen. Blandt voksne er astma ofte kronisk, og man har ofte behov for medicin resten af livet. Med korrekt behandling kan de fleste kontrollere symptomerne og føre et aktivt liv. Personer med astma, som ryger, har et dårligere forløb.

KOL er en kronisk sygdom, der typisk udvikler sig snigende over mange år og fører til aftagende lungefunktion. Ved rygestop og rigtig behandling kan udviklingen sænkes betydeligt. Hvis du holder op med at ryge, mens lungernes funktion er nogenlunde velbevaret, er langtidsudsigterne som regel rigtig gode. Fortsætter du med at ryge, er der stor risiko for, at sygdommen bliver alvorlig. Kilden skriver, at over 3500 personer dør årligt på grund af KOL.

Smitter de?

Patienthåndbogen skriver om begge sygdomme, at de ikke smitter. Astma er ofte arvelig. KOL har i nogle tilfælde en arvelig komponent, især i familier med mangel på det beskyttende stof alfa-1-antitrypsin, men de allerfleste tilfælde er ikke arvelige.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Hvis du har vedvarende hoste, åndenød eller pibende vejrtrækning, er det en god idé at få det undersøgt (redaktionens eget råd). Patienthåndbogen skriver om KOL, at hvis du har kendt KOL og mærker, at din åndenød og mængden af slim tiltager, og slimet eventuelt bliver gult eller grønt, skal du kontakte din læge, fordi du kan have behov for antibiotika. Kan du på grund af åndenød ikke spise, drikke, sove eller gå rundt i hjemmet, skal du kontakte lægevagten, da du kan have behov for akut indlæggelse. Ring 112 ved livstruende vejrtrækningsbesvær (redaktionens eget råd).

Gode spørgsmål til lægen

  • Kan min lungefunktion måles, så vi kan se, om det er astma eller KOL?
  • Hvilke ting udløser mine symptomer?
  • Hvilken inhalator bruger jeg, og kan I tjekke min teknik?
  • Hvad skal jeg gøre, hvis symptomerne pludselig bliver værre?
  • Hvordan kommer jeg bedst i gang med rygestop eller træning?

Hvad er ikke verificeret?

Redaktionen har læst Patienthåndbogens artikler om astma (en oversigt) og om KOL i fuld tekst. Lægehåndbogens artikler er ikke læst. Siden giver ingen doser og ingen anbefalinger om bestemte præparater. Kilderne giver ikke en liste over alle forskelle, og de angiver ikke, hvor mange der har både astma og KOL. Siden handler om voksne, og børns astma er kun nævnt kort.