Kort svar

Besvimelse og epilepsi har det til fælles, at man mister kontrollen over kroppen i en kort periode og ikke kan huske, hvad der skete. Årsagen er derimod forskellig. Patienthåndbogen skriver, at besvimelse skyldes midlertidigt nedsat blodcirkulation i hjernen på grund af et fald i blodtrykket. Epilepsi er derimod en samlet betegnelse for anfald, som skyldes forstyrrelser i den elektriske aktivitet i hjernen. Man har epilepsi, hvis man har gentagne uprovokerede anfald. En enkelt besvimelse er derimod helt godartet.

Fordi de to tilstande kan ligne hinanden, er det vigtigt, at et vidne eller den, der oplevede det, beskriver forløbet så nøjagtigt som muligt til lægen. Denne side forklarer forskellene, så du ved, hvad du skal lægge mærke til.

Hvad er en besvimelse?

Besvimelse kaldes en synkope på fagsprog. Patienthåndbogen beskriver den som et pludseligt tab af bevidsthed, der skyldes nedsat blodforsyning til hjernen. Kontrollen med musklerne er væk, man reagerer ikke på stimulation og har hukommelsestab for episoden. Tilstanden går over af sig selv.

Det typiske er, at man falder om eller synker sammen uden samtidige tegn på smerter eller andre gener. Under besvimelsen er vejrtrækningen rolig og langsom. Kilden skriver, at man ofte kommer hurtigt til sig selv igen, når man ligger ned, fordi hovedet så er i samme højde som hjertet, og det lave blodtryk dermed er højt nok til, at der strømmer tilstrækkeligt blod til hjernen. Bevidstheden vender derfor gradvist tilbage.

Besvimelser er almindelige. Ifølge Patienthåndbogen oplever 20-40 % af alle mennesker at besvime på et tidspunkt i deres liv, og de fleste kun én gang. En undersøgelse viste, at 15 % af børn under 18 år havde været besvimet, og 23 % af ældre over 70 år.

Her på sitet kan du også læse siderne om besvimelse og hvornår du skal til læge og om besvimelse hos børn og unge.

Hvad er epilepsi?

Patienthåndbogen skriver, at epilepsi er en samlet betegnelse for forskellige typer anfald, som skyldes forstyrrelser i den elektriske aktivitet i hjernen. Der findes to hovedtyper: generaliserede anfald, hvor hele hjernen er involveret fra start, og fokale anfald, hvor kun en del af hjernen er involveret fra start, men hvor anfaldet kan brede sig til hele hjernen.

Symptomerne kan variere meget: kramper i en del af kroppen eller hele kroppen, pludselig stivnen eller slaphed, fjernhed, ændret opførsel, synsforstyrrelser, lugtoplevelser og meget mere. Kilden nævner kramper, fjernhed, hørehallucinationer, lugtoplevelser, smagsforstyrrelser og synsforstyrrelser. Efter et anfald er mange trætte eller forvirrede.

Alle mennesker kan i princippet få et epileptisk anfald ved stærke påvirkninger. Men personer med epilepsi har en lavere tærskel, og man har epilepsi, hvis man har gentagne uprovokerede anfald. Hos omtrent en tredjedel finder man ingen årsag. Hos de øvrige skyldes det ændringer i hjernen, for eksempel følger efter medfødt misdannelse eller skade, blodprop eller svulst i hjernen. Epilepsi forekommer hos omkring 1 % af den danske befolkning. Her på sitet kan du læse mere i lægens artikel om epilepsi.

De vigtigste forskelle, punkt for punkt

Årsag

Besvimelse skyldes et blodtryksfald, som midlertidigt nedsætter blodforsyningen til hjernen. Epilepsi skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen, og anfaldene gentager sig.

Udløsende forhold

Patienthåndbogen nævner flere forhold, der kan føre til fald i blodtrykket og dermed besvimelse: ubehagelige eller stærke oplevelser, stærke smerter eller kvalme, høj temperatur eller ophedning, væskemangel, at man rejser sig hurtigt fra siddende eller liggende stilling, lavt blodtryk og hjertesygdom. Børn kan skrige, indtil de besvimer. Visse former for medicin kan også medføre lavt blodtryk og tendens til besvimelse.

Ved epilepsi nævner kilden, at man bør undgå situationer, der kan fremkalde anfald, for eksempel stress eller flimrende lys, og at søvnmangel, for meget alkohol og uregelmæssig kost bør undgås.

Selve forløbet

Ved besvimelse falder man typisk om uden tegn på smerter, vejrtrækningen er rolig og langsom, og man kommer ofte hurtigt til sig selv i liggende stilling. Ved epilepsi kan anfaldet være kramper, fjernhed, ændret opførsel eller andre symptomer, og man er ofte træt eller forvirret bagefter. Symptomerne varer som regel fra få sekunder til minutter.

Det, der kan forveksles

Patienthåndbogen skriver direkte, at man under besvimelse kan få små ryk i arme og ben, eller kortvarig sitren, og at det kan fejltolkes som epilepsi. Omvendt skriver kilden, at epilepsi er en af de tilstande, der kan føre til, at man mister bevidstheden. Det er derfor ikke altid muligt at se på afstand, hvad der er sket.

Gentagelse

Et enkeltstående tilfælde af besvimelse er helt godartet, og det sker kun sjældent igen, medmindre der er en klar udløsende årsag, som man ikke er opmærksom på at undgå, for eksempel synet af blod, smerte eller lavt blodtryk. Epilepsi er derimod defineret ved, at anfaldene kommer igen.

Hvordan finder lægen ud af, hvad det er?

Ved mistanke om besvimelse

Patienthåndbogen skriver, at det er vigtigt at kende omstændighederne omkring besvimelsen. På den måde kan man vurdere, om det virkelig drejer sig om en besvimelse, og eventuelt finde årsagen. Hvis man er besvimet, bør man undersøges af en læge, hvor man får målt blodtryk og undersøgt nervesystemet. Blodprøver kan være nyttige, hvis lægen har mistanke om anden sygdom, men er normalt ikke nødvendige. Ved mistanke om hjertesygdom skal man have taget et hjertekardiogram (EKG).

Ved mistanke om epilepsi

Diagnosen stilles først og fremmest på beskrivelsen af tilbagevendende, ens anfald. Fordi man ofte ikke selv kan huske, hvad der er sket, er det vigtigt at høre en beskrivelse fra vidner, og pårørende kan filme anfald. Specielt interessant er anfaldets varighed, eventuelt tab af bevidsthed, kramper, tungebid, fråde og afgang af urin eller afføring. Observation af automatiske bevægelser eller sammentrækninger i visse muskelgrupper er også vigtig.

Diagnosen understøttes af en EEG-undersøgelse, som kortlægger hjernens elektriske aktivitet. Lægen foretager en neurologisk undersøgelse, hvor muskelstyrke, reflekser og følesans testes, og hjerte, lunge og blodtryk undersøges ofte også. Man får typisk foretaget en CT- eller MR-skanning af hjernen for at se, om der er forandringer, som kan forklare epilepsien.

Behandling og udsigter

Ved besvimelse afhænger behandlingen af årsagen. Patienthåndbogen skriver, at de allerfleste besvimelser er uskyldige og har en naturlig forklaring, og at det at kunne påvise årsagen og få en god forklaring i sig selv kan være tilstrækkelig behandling. For de fleste er behandling ikke nødvendig. Er der tegn på hjertesygdom eller anden sygdom, skal den behandles for at undgå nye tilfælde.

Ved epilepsi er det primære mål at forebygge nye anfald og at afbryde langvarige pågående anfald. Kilden skriver, at man ved to eller flere anfald anbefaler medicinsk behandling, og at medicinsk behandling gør over halvdelen fuldstændigt fri for anfald. De fleste får god eller fuldstændig kontrol med medicin, men omkring en tredjedel til en fjerdedel bliver aldrig helt fri for anfald. Hyppige bivirkninger er døsighed, svimmelhed og besvær med koncentration, hukommelse og indlæring. Doser og præparater gengives ikke her. I sjældne tilfælde kan kirurgi være aktuelt ved fokale anfald, og nervestimulation og særlige diæter kan hjælpe ved nogle former.

Hvad gør du, hvis nogen besvimer, eller får et anfald?

Ved besvimelse

Patienthåndbogen skriver, at man for at undgå besvimelse kan sørge for en god væskebalance, aktivere læggens muskler ved at vippe på tæerne, hvis man skal stå længe, og undgå udløsende faktorer. Hvis man får det ubehageligt eller er ved at besvime, kan man lægge eller sætte sig ned med hovedet mellem benene.

Ved epileptisk anfald

Kilden anbefaler, at man som vidne beskytter personens hoved mod stød og fjerner potentielt skadelige genstande, og at man forholder sig roligt. Man skal ikke give personen noget at drikke eller putte noget mellem tænderne, fordi det kan komme i den gale hals eller skade tænderne. Når kramperne aftager, skal luftvejene være frie, og det gør man bedst ved at lægge personen om på siden i stabilt sideleje.

De fleste anfald går over af sig selv, og det er ikke nødvendigt at tilkalde læge. Men du skal tilkalde læge, hvis anfaldet varer over 5 minutter, hvis personen ikke kommer til sig selv efter anfaldet, eller hvis personen er kommet til skade. Hvis man har et eller flere af symptomerne fra tid til anden, kan det være en god idé at kontakte sin egen læge.

Hvornår skal du søge læge?

  • Du er besvimet. Patienthåndbogen anbefaler, at man bliver undersøgt af en læge, hvis man er besvimet.
  • Du har tilbagevendende anfald med kramper, fjernhed, mærkelige lugte, smage eller synsforstyrrelser. Kilden anbefaler at kontakte egen læge.
  • Et anfald varer over 5 minutter, personen kommer ikke til sig selv, eller er kommet til skade. Tilkald læge (Patienthåndbogen). Ved livstruende tilstand ringer du 112 (redaktionens eget råd).

Hvis du er i tvivl, om det var en besvimelse eller et anfald, så skriv ned eller få en pårørende til at beskrive, hvad der skete, før, under og efter. Den beskrivelse er det vigtigste redskab for lægen (redaktionens eget råd, i tråd med kildens betoning af vidneberetninger).

Gode spørgsmål til lægen

  • Var det en besvimelse eller et epileptisk anfald, og hvordan kan du se forskel?
  • Skal jeg have taget hjertekardiogram, EEG eller en skanning?
  • Hvad kan jeg selv gøre for at undgå at besvime?
  • Hvad skal pårørende gøre, hvis det sker igen?
  • Hvilke begrænsninger gælder, hvis det viser sig at være epilepsi?

Hvad er ikke verificeret her

Siden bygger på to artikler i Patienthåndbogen: Besvimelse (opdateret 24.04.2025) og Epilepsi, oversigt (opdateret 14.07.2025), begge læst i fuld tekst. Vi har ikke læst Lægehåndbogen, Patienthåndbogens øvrige epilepsisider (for eksempel kørekort og graviditet) eller Sundhedsstyrelsens vejledninger. Kilderne giver ikke en præcis oversigt over, hvordan man ud fra selve forløbet kan skelne de to, og vi har ikke opfundet en. Vi har ikke gengivet doser eller præparater. Siden er almen information og kan ikke erstatte en undersøgelse hos lægen.