Kort svar
Besvimelse er et kortvarigt tab af bevidsthed, som går over af sig selv igen. Patienthåndbogen skriver, at den oftest skyldes et fald i pulsen og efterfølgende svigt af blodforsyningen til hjernen, og at den ofte udløses af psykiske årsager som synet af blod. De fleste besvimelser er ufarlige. En sjælden, men alvorlig årsag er hjertesygdom med rytmeforstyrrelse. Førstegangsbesvimelse og uforklarlige besvimelser bør vurderes af en læge, og besvimelse i forbindelse med fysisk aktivitet kræver ifølge kilden akut indlæggelse på børneafdeling. For voksne findes en tilsvarende artikel om besvimelse.
Hvad sker der, når man besvimer?
Besvimelse (synkope) er et forbigående bevidsthedstab, som får personen til at synke sammen eller falde. Den indtræffer pludseligt og går over af sig selv i løbet af kort tid uden følgevirkninger. Patienthåndbogen forklarer, at den kan skyldes en langsom puls, et blodtryksfald og en udvidelse af blodårerne i kroppen. Resultatet er, at der strømmer mindre blod til hjernen, og personen besvimer. Når man falder om eller lægger sig ned, bliver det lettere for blodet at nå hjernen igen, og derfor kommer man sig som regel hurtigt.
Hvor almindeligt er det?
Besvimelse hos børn og unge voksne er almindelig. Ifølge Patienthåndbogen har 20 % af alle børn haft mindst et tilfælde af bevidsthedstab inden puberteten. Det tilsvarende tal hos unge voksne er 20-40 %. Omtrent 5 % af småbørn har haft affektkramper, hvor de har mistet bevidstheden. Tallene viser, at et enkelt tilfælde ikke er usædvanligt. Du kan læse om anfald hos de mindre børn i artiklen om kortvarige anfald hos børn.
De almindelige årsager
Almindelig besvimelse
Den udgør 60-70 % af alle besvimelser hos børn og unge. Den kan udløses af angst, smerte, ubehagelige oplevelser, syn af blod, opkastninger eller diarré, og den skyldes, at blodtrykket falder, så blodforsyningen til hjernen svigter. Slaphed, svimmelhed, kvalme, sved og gispen er ofte forudgående symptomer. Tilstanden bedres hurtigt i liggende stilling, men personen kan føle sig træt og utilpas i flere timer bagefter.
Orthostatisme
Det optræder ved overgang fra liggende eller siddende til stående stilling og skyldes manglende tilpasning af kredsløbet til stillingsskiftet, så blodtrykket falder. Læs mere i artiklen om svimmelhed, når du rejser dig.
Affektkramper
Affektkramper begynder som regel i første eller andet leveår og gentager sig mere eller mindre hyppigt i nogle måneder eller år frem mod 2-4-årsalderen. Anfaldene udløses oftest af smerte, angst eller vrede. Nogle af børnene har jernmangel, og behandling med jern kan da give bedring. Patienthåndbogen skelner mellem blå (cyanotiske) anfald, hvor barnet skriger, til det bliver blåt i ansigtet, falder om og mister bevidstheden kortvarigt, og blege anfald, hvor barnet forsøger at skrige, bliver blegt, får et forbigående vejrtrækningsstop og mister bevidstheden. Begge typer kan ende med kortvarige rykninger.
Psykiske årsager
Hyperventilation, som man kan opleve ved angst, kan føre til besvimelse. Læs om hyperventilation.
Sjældnere årsager
- Migræne kan undtagelsesvis føre til kortvarigt bevidsthedstab. Den rammer yngre til midaldrende og er mere almindelig blandt kvinder, og ofte har andre i familien også migræne. Se artiklen om migræne.
- Epilepsi omfatter et vidt spektrum af tilstande, der skyldes funktionsforstyrrelser i hjernen. Kun generaliserede krampeanfald medfører bevidsthedstab. Læs om epilepsi.
- Dehydrering ved udmattelse på grund af stort væsketab efter stærk fysisk aktivitet i høj varme samt ved udtalte opkastninger og diarré.
- Diabetes. Både lavt og højt blodsukker kan føre til bevidsthedstab. Læs om lavt blodsukker.
- Hjertesygdom med rytmeforstyrrelser er årsag til cirka 5 % af alle besvimelser.
Hjertet: de tegn, der skal tages alvorligt
Patienthåndbogen skriver, at besvimelse under anstrengelse eller i liggende stilling bør give mistanke om hjertesygdom. Symptomer som hjertebanken eller brystsmerter bør ligeledes give mistanke om hjertesygdom. I sådanne tilfælde bør barnet eller den unge hurtigst muligt ses af en børnelæge med kendskab til hjertesygdomme hos børn. Besvimelse i forbindelse med fysisk aktivitet kræver ifølge kilden akut indlæggelse på børneafdeling. Læs mere om hjertebanken.
Det kan lyde skræmmende, men kilden angiver samtidig, at kun cirka 5 % af alle besvimelser skyldes hjertesygdom, og at almindelig besvimelse er den dominerende årsag. Pointen er ikke, at du skal være bange hver gang, men at du skal kende de tegn, der adskiller sig: besvimelse under idræt, i liggende stilling eller sammen med hjertebanken eller brystsmerter.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du selv føler, at du er ved at besvime, skriver Patienthåndbogen, at du skal lægge dig ned eller sætte dig og placere hovedet mellem knæene.
Hvis et barn eller en ung er besvimet, beskriver kilden følgende trin:
- Læg personen på ryggen.
- Læg dit øre over personens mund, så du kan sikre dig, at vedkommende trækker vejret.
- Trækker personen vejret, genopretter du blodstrømmen til hjernen ved at hæve personens ben over niveauet til hovedet. Løs bælter, krave eller andet tøj, som hæmmer vejrtrækningen. Personen bør komme sig hurtigt.
Trækker personen ikke vejret, er problemet ifølge kilden alvorligere end en besvimelse. Start hjerte-lunge-genoplivning (barn eller voksen) og tilkald hjælp ved at ringe 112. Kommer personen ikke til bevidsthed inden for 1-2 minutter, skal du også ringe 112.
Hvornår skal barnet eller den unge til læge?
Kontakt egen læge ved førstegangsbesvimelse og uforklarlige besvimelser. Kilden skriver, at almindelig besvimelse er den dominerende årsag og i de fleste tilfælde ufarlig. Har man en klar og harmløs forklaring på besvimelsen, for eksempel at barnet besvimer ved syn af blod, kan man tillade sig at se det an. Ved besvimelse, som varer længere end et halvt minut, eller ved gentagne besvimelser bør personen ses af en læge.
Kontakt læge med det samme ved besvimelse i forbindelse med fysisk aktivitet. Patienten bør ifølge kilden indlægges akut på børneafdeling. Hvis personen ikke trækker vejret, eller ikke kommer til bevidsthed inden 1-2 minutter, ringer du 112.
Hvad vil lægen vide?
Patienthåndbogen nævner de spørgsmål, lægen stiller. Under hvilke omstændigheder skete det, og hvordan? Hvordan startede anfaldet, og hvilke symptomer kom først? Hvad så øjenvidner? Hvor længe varede det, og hvordan sluttede det? Besvimer du let i bestemte situationer, og i hvilke? Er der andre i familien med lignende gener? Som redaktionens eget råd kan du bede en, der så besvimelsen, om at skrive ned, hvad de oplevede, mens det er friskt (redaktionens eget råd).
Hvad gør lægen?
Lægen foretager en generel undersøgelse og lægger særlig vægt på at måle puls og blodtryk samt lytte til hjertet med stetoskop. Andre undersøgelser er sjældent nødvendige. Ved mistanke om hjertesygdom er det relevant at tage et EKG, og patienten skal vurderes af en børnelæge med særlig viden om hjertesygdomme hos børn. Læs om EKG og langtids-EKG.
Tiden efter en besvimelse
Patienthåndbogen skriver, at man efter en almindelig besvimelse kan føle sig træt og utilpas i flere timer. Det er derfor ikke mærkeligt, hvis barnet eller den unge har brug for at hvile sig, før hverdagen fortsætter. Som redaktionens eget råd bør du lade den besvimede sidde eller ligge, indtil svimmelheden er væk, og ikke lade vedkommende rejse sig for hurtigt eller køre cykel, knallert eller bil lige efter (redaktionens eget råd). Har barnet slået hovedet i faldet, så læs også om hovedpine efter slag på hovedet.
Fortæl gerne skolen, idrætsforeningen eller andre voksne omkring barnet, hvad lægen har sagt, så de ved, hvordan de skal reagere, hvis det sker igen (redaktionens eget råd). Det gælder især, hvis besvimelsen er sket i forbindelse med blodprøver, sprøjter eller andre situationer, hvor barnet er bange eller får ondt. Kilden nævner synet af blod som en typisk udløser, og her kan det være en hjælp at fortælle personalet, at barnet har let ved at besvime, så barnet kan ligge ned under indgrebet (redaktionens eget råd).
Hvad vi ikke ved ud fra kilden
Patienthåndbogen giver ikke tal for, hvor mange besvimelser der kræver behandling, og den beskriver ikke, hvordan man forebygger gentagne besvimelser i hverdagen, ud over rådene om at lægge sig ned og hæve benene. Vi har ikke læst om besvimelse hos ældre, hos gravide eller om dødsfald ved hjertesygdom hos unge og omtaler det derfor ikke. Er du i tvivl om dit barns besvimelse, er lægen den rette at spørge.
Gode spørgsmål at stille lægen
- Lyder det som en almindelig besvimelse, eller skal hjertet undersøges?
- Har barnet brug for et EKG eller en henvisning til en børnelæge?
- Kan jernmangel, for lidt væske eller lavt blodsukker have spillet en rolle?
- Må barnet dyrke idræt, og hvilke tegn skal få os til at stoppe og ringe?
- Hvad skal jeg gøre, hvis det sker igen?