Kort svar

Snurren eller prikken i fingre, læber og kinder, trykken for brystet, hjertebanken, svimmelhed og en følelse af at mangle luft kan være tegn på hyperventilation, altså at man trækker vejret for hurtigt og for dybt. Patienthåndbogen skriver, at symptomerne skyldes et fald i kuldioxid i blodet og ikke mangel på ilt. Næsten alle oplever hyperventilation på et tidspunkt i livet, og prognosen er god. Men fordi de samme symptomer også kan skyldes sygdomme i lunger eller hjerte, bør første anfald vurderes af en læge. Siden her er skrevet af redaktionen og er ikke lægens vurdering af dig.

Sådan føles et anfald

Patienthåndbogen opremser disse symptomer ved et anfald af hyperventilation:

  • prikken eller snurren i fingre, læber, kinder og omkring munden, og følelsesløshed i mund eller tunge
  • trykken for brystet og hjertebanken
  • svimmelhed, rysten og krampelignende sammentrækninger i hænder og fingre
  • åndenød eller fornemmelsen af at mangle luft og en følelse af at være ved at besvime

Mange oplever det som skræmmende, og frygten kan få vejrtrækningen til at blive endnu hurtigere. Det er vigtigt at vide, at følelsen af at mangle luft i et anfald ifølge Patienthåndbogen ikke skyldes mangel på ilt. Det er tværtimod et fald i kuldioxid, som giver symptomerne.

Hvad udløser hyperventilation?

Patienthåndbogen nævner flere mulige baggrunde:

  • Angst og panikanfald. Spænding i kroppen, stress, længere tids belastning og dårlig søvn kan udløse anfald. Anfald kan også komme uventet. Læs mere i artiklen om panikangst og angstanfald.
  • Alkohol og rusmidler. De kan svække det psykiske forsvar, og første anfald opstår nogle gange efter brug af for eksempel amfetamin.
  • Koffein. Det kan udløse anfald hos nogle personer.
  • Fysiske sygdomme, der skal udelukkes. Astma eller KOL, lungebetændelse, blodprop i lungen, hjertesygdom, diabetisk ketoacidose, stærke smerter, feber, bivirkninger af medicin, graviditet, forgiftning eller abstinenser.
  • Arv. Patienthåndbogen skriver, at panikangst kan have en vis arvelighed, men at det endnu ikke er afklaret.

Hyperventilation er altså ikke en sygdom i sig selv, men et symptom, som kan have både psykiske og kropslige årsager. Det er netop derfor, lægen skal vurdere dig, hvis det er første gang, eller hvis oplevelsen er anderledes end tidligere.

Hvad kan du gøre under et anfald?

Patienthåndbogen nævner disse råd:

  • Sæt dig ned eller læg dig, hvis du er svimmel.
  • Mind dig selv om, at symptomerne oftest skyldes hyperventilation og går over.
  • Træk vejret langsomt og roligt, helst gennem næsen. Du kan lægge en hånd på maven.
  • Pust langsomt ud, gerne lidt længere end du trækker vejret ind.
  • Få en anden person til at tale roligt til dig.
  • Brug ikke en papirpose, da det kan være farligt.

Rådet om papirposen er værd at holde fast i. Det er en gammel huskeregel, som mange stadig kender, men Patienthåndbogen fraråder den direkte.

Forebyggelse ved gentagne anfald

Hvis du får anfald flere gange, nævner Patienthåndbogen følgende: få nok søvn og reducer stress, begræns koffein og energidrikke, hvis de udløser symptomer, undgå alkohol og rusmidler, og øv rolig vejrtrækning, når du ikke har et anfald. Søg behandling for panikangst, hvis anfaldene gentager sig, og lav en plan med din læge. Du kan også læse om åndedrætsøvelser og hvad kilderne siger om dem. Hvis angst fylder meget i hverdagen, kan artiklen om angst eller stress være et sted at starte.

Hvornår skal du til læge?

Patienthåndbogen skriver, at du ved første anfald, eller hvis symptomerne er anderledes end tidligere, bør blive vurderet af en læge. Ved gentagne anfald bør du kontakte en læge eller en psykolog. Siden nævner desuden, at du skal søge akut hjælp ved:

  • besvimelse
  • brystsmerter
  • blå læber
  • svær åndenød
  • kendt hjerte- eller lungesygdom
  • høj feber
  • blodigt opspyt
  • forvirring
  • mistanke om blodprop eller forgiftning

Patienthåndbogen nævner også, at du ved tendens til svære anfald med svimmelhed eller besvimelse bør tale med lægen om bilkørsel.

Hvorfor lægen kigger efter andre årsager

Patienthåndbogens side om åndedrætsbesvær hos voksne skriver, at lunge- eller luftvejssygdomme står for over 70 % af tilfældene af åndenød, og at hjerte- eller kredsløbssygdomme står for omkring 20 %. Op mod 25 % af de adspurgte i befolkningsundersøgelser har oplevet åndenød. Som almindelige årsager nævnes astma, akut bronkitis, KOL, hjertesvigt, lungeemboli, sammenfalden lunge, hjerterytmeforstyrrelser, blodmangel og hyperventilation eller angst. Lægen spørger derfor ind til, hvornår symptomerne begyndte, hvad der udløser dem, om du hoster eller har slim, feber, pibende lyde, og hvordan dine rygevaner og arbejdsmiljø er. Lægen undersøger hjerte, lunger og kredsløb, og kan tage blodprøver, måle lungefunktion, tage et EKG og et røntgenbillede af lungerne.

For astma nævner Patienthåndbogen åndenød, især ved fysisk anstrengelse, hoste og pibende eller hvæsende vejrtrækning som typiske tegn. Astma bliver derfor en af de ting, lægen vil tænke på, hvis dine symptomer kommer sammen med hoste og hvæsen. Se også hvæsende vejrtrækning og astma.

Forskellen på hyperventilation og et hjerteanfald

Trykken for brystet og hjertebanken kan opleves ved både hyperventilation og hjertesygdom, og det er ikke noget, man selv kan skelne sikkert. Patienthåndbogens side om brystsmerter skriver, at man skal ringe 112, hvis smerterne opstår akut, er centrale, stråler til venstre arm, kæbe eller hals og ikke går over i hvile inden for 15 minutter. Redaktionens eget råd, som ikke står i kilden: er du i tvivl, er det bedre at ringe. Du kan læse mere i artiklen om forskellen på hjerteanfald og panikangst.

Hyperventilation og panikanfald

Patienthåndbogens side om symptomer ved panikangst beskriver flere af de samme kropslige tegn som ved hyperventilation: hjertebanken og hurtig eller uregelmæssig puls, åndenød og fornemmelse af lufthunger, brystsmerter, sveden, svimmelhed og rysten, kvalme eller mavegener, prikken og stikken især omkring munden og i arme og ben, skiftevis kuldefornemmelse og varmefølelse, tør mund og kvælningsfornemmelse. De psykiske symptomer er pludselig, intens frygt eller rædsel, uvirkelighedsfølelse og frygt for at blive sindssyg eller for at have et hjerteanfald. Man får ikke nødvendigvis alle symptomerne ved hvert anfald.

Siden skriver, at anfaldene typisk kun varer få minutter, selvom det føles meget længere, og at anfaldet bliver på sit højeste efter få minutter. Mange med panikanfald havner på skadestuen eller hos lægevagten, fordi de frygter et hjerteanfald eller en anden alvorlig sygdom. Patienthåndbogens oversigt over panikangst nævner, at hyperventilation er en af de faktorer, der spiller ind, sammen med et ustabilt autonomt nervesystem, koffein og amfetamin, arvelig disposition, stress og fejltolkning af harmløse kropssignaler. Cirka 1 % af befolkningen har egentlig panikangst, og cirka 10 % af danskerne har oplevet enkeltstående panikanfald. Det starter typisk omkring 20-årsalderen, og kvinder rammes oftere end mænd.

Hvis du har gentagne anfald, skriver Patienthåndbogen, at kognitiv terapi er førstevalget og ofte har god effekt, og at mange ikke har brug for medicin. Det er lægen, der vurderer, hvad der passer til dig. Du kan læse mere i artiklen om panikangst og angstanfald.

Når du ser en anden hyperventilere

Patienthåndbogens råd under et anfald kan også bruges, hvis du er sammen med en, der hyperventilerer: få personen til at sætte sig, tal roligt, og opfordr til at trække vejret langsomt og roligt og puste lidt længere ud, end man trækker vejret ind. Brug ikke en papirpose. Vær opmærksom på de akutte tegn: besvimelse, brystsmerter, blå læber, svær åndenød og forvirring kræver, at du søger akut hjælp. Hvis personen har kendt hjerte- eller lungesygdom, skal du ikke antage, at det blot er hyperventilation.

Hvad er ikke verificeret

Patienthåndbogen angiver ikke en præcis forekomst, fordi årsagerne er mange, og vi har derfor ingen tal for, hvor mange der får anfald hvert år. Kilderne siger heller ikke, hvor længe et enkelt anfald varer, så vi skriver ikke et tidsrum. Siden erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.