Redaktionen, 17. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Teksten ovenfor angiver, at mere end 1-2 % af befolkningen besvimer en eller flere gange. Patienthåndbogen skriver, at 20-40 % af alle mennesker oplever at besvime på et tidspunkt i livet, og Lægehåndbogen, at op til 20-30 % gør det. Redaktionen henviser derfor til de højere tal fra disse to kilder.
Akut: Ring 112, hvis personen ikke vågner igen i løbet af kort tid, ikke trækker vejret normalt, eller hvis besvimelsen kommer sammen med brystsmerter eller et slag mod hovedet. En almindelig besvimelse går over af sig selv (Patienthåndbogen), og langvarig bevidstløshed tyder på noget andet end en almindelig besvimelse (Lægehåndbogen). Er du i tvivl efter en besvimelse, kan du ringe til lægevagten på 1813.
Hvad er en besvimelse?
På fagsprog hedder en besvimelse en synkope. Patienthåndbogen beskriver den som et pludseligt tab af bevidsthed, der skyldes nedsat blodforsyning til hjernen. Kontrollen med musklerne er væk, man reagerer ikke på stimulation, og man har ikke selv noget minde om selve besvimelsen. Typisk falder man om eller synker sammen uden samtidige smerter. Under besvimelsen er vejrtrækningen rolig og langsom. Lægehåndbogen definerer en synkope som et forbigående, totalt bevidsthedstab, der genvindes spontant og fuldstændigt efter sekunder til minutter.
Når man ligger ned, er hovedet i samme højde som hjertet, og selv et lavt blodtryk er så som regel højt nok til, at hjernen får tilstrækkeligt blod. Derfor kommer bevidstheden gradvist tilbage, når man ligger ned (Patienthåndbogen). Den besvimede kommer ofte hurtigt til sig selv i liggende stilling.
Hvor mange besvimer?
Patienthåndbogen skriver, at 20-40 % af alle mennesker oplever at besvime på et tidspunkt i deres liv, og at de fleste kun gør det én gang. En undersøgelse viste, at 15 % af børn under 18 år havde været besvimet, og at 23 % af ældre over 70 år havde det. Lægehåndbogen nævner, at første besvimelse hyppigst kommer i alderen 10-30 år, sjældent i alderen 40-60 år og igen hyppigt efter 70-årsalderen. Omkring en tredjedel oplever, at det sker igen. Lægehåndbogen oplyser også, at det er svært at opgøre den reelle hyppighed, fordi de fleste formentlig ikke kontakter læge eller sygehus.
Hvorfor falder blodtrykket?
Patienthåndbogen nævner disse forhold, som kan føre til fald i blodtrykket og dermed besvimelse:
- ubehagelige eller stærke oplevelser
- stærke smerter eller kvalme
- høj temperatur eller ophedning
- væskemangel (dehydrering)
- at rejse sig hurtigt op fra siddende eller liggende stilling
- lavt blodtryk
- hjertesygdom
Små børn kan skrige, indtil de besvimer. Visse former for medicin kan give lavt blodtryk og dermed en tendens til at besvime. Læs mere om væskemangel hos ældre.
De tre hovedtyper
Lægehåndbogen inddeler besvimelser i tre hovedkategorier: refleksmedieret besvimelse, ortostatisk besvimelse og hjertebetinget besvimelse. I op til 30 % af tilfældene kender man ikke årsagen.
Refleksmedieret besvimelse
Det er den hyppigste årsag til besvimelse hos både børn og voksne og især hos unge. Lægehåndbogen skriver, at den kan udløses af angst, smerte, ubehagelige oplevelser, synet af blod, opkastninger og diarré. Andre udløsere er tømning af urin eller afføring, kraftig hosten eller nysen og tiden efter fysisk anstrengelse. Besvimelsen kommer ofte snigende og indledes af svimmelhed, sved, bleghed, kvalme, hjertebanken og sortnen for øjnene. Man bliver hurtigt bedre i liggende stilling, men kan føle sig træt og utilpas i flere timer bagefter. Efter anfaldet er man mentalt klar, men fysisk slap, og blodtrykket er lavt og pulsen langsom.
Besvimelse, når man rejser sig
Den ortostatiske form kommer, når man rejser sig eller netop har rejst sig. Ifølge Lægehåndbogen er den hyppigst blandt ældre og forekommer hos 5 % af befolkningen. Årsagen er en svigtende automatisk regulering af blodtrykket, som bliver mindre følsom med alderen. Den kan forværres af blodtab, sengeleje, diabetes, alkoholisme og af medicin som blodtryksmedicin, antidepressiva og vanddrivende midler. Lægehåndbogen beskriver fundet som et fald i blodtrykket på mindst 20 mmHg systolisk eller 10 mmHg diastolisk inden for tre minutter efter, at man har rejst sig. Læs også om svimmelhed, når du rejser dig.
Besvimelse på grund af hjertet
Lægehåndbogen nævner, at hjertebetinget besvimelse kan skyldes blandt andet hjertesvigt, hjertebetændelse, rytmeforstyrrelser og medicin, der påvirker hjertets elektriske ledningssystem. Den kan komme pludseligt og uventet eller i forbindelse med fysisk anstrengelse. Efter anfaldet er man ofte relativt upåvirket, og den ses ofte flere gange. Besvimelse i liggende stilling er næsten altid af hjertemæssig oprindelse. To tredjedele af dem med hjertebetinget besvimelse er over 60 år. Netop derfor undersøges hjertet, når der er mistanke om det. Læs om hjertebanken og om EKG og langtids-EKG.
Tilstande, der ligner besvimelse
Ikke alt, der ligner besvimelse, er det. Patienthåndbogen nævner, at epilepsi, hjernerystelse, påvirkning af rusmidler, lavt blodsukker, forgiftninger, hjertesvigt og angstanfald kan føre til bevidstløshed. Lægehåndbogen skriver, at bevidstløshed på grund af alkohol, medicin, euforiserende stoffer eller lavt blodsukker ikke regnes for en synkope, og at den ofte varer længere. Ved hjernerystelse kommer bevidsthedstabet umiddelbart efter et slag mod hovedet. Hos små børn kan affektkramper give bevidstløshed. De begynder som regel i første eller andet leveår og udløses oftest af smerte, angst eller vrede. Du kan læse mere om forskellen på epilepsi og besvimelse og lavt blodsukker. Besvimelse hos børn og unge har sin egen side: besvimelse hos børn og unge.
Sådan undersøger lægen
Det er vigtigt at kende omstændighederne omkring besvimelsen. På den måde kan lægen vurdere, om der virkelig var tale om en besvimelse, og eventuelt finde årsagen (Patienthåndbogen). Er man besvimet, bør man undersøges af en læge, som måler blodtrykket og undersøger nervesystemet. Blodprøver kan være nyttige, hvis lægen har mistanke om anden sygdom, men er normalt ikke nødvendige. Har lægen mistanke om hjertesygdom, tages der et hjertekardiogram (EKG).
Behandling og udsigter
Behandlingen afhænger af, om man kan finde en årsag. De allerfleste besvimelser er uskyldige og har en naturlig forklaring, og det at få påvist årsagen og en god forklaring kan i sig selv være tilstrækkelig behandling. I nogle tilfælde kan medicin hjælpe, men det afhænger af årsagen. For de fleste er behandling ikke nødvendig (Patienthåndbogen). Et enkeltstående tilfælde er helt godartet. Det sker kun sjældent igen, medmindre der er en klar udløsende årsag, for eksempel synet af blod, smerte eller lavt blodtryk, som man ikke er opmærksom på at undgå. Er der tegn på hjertesygdom eller anden sygdom, skal den behandles for at undgå nye besvimelser.
Sådan kan du forebygge besvimelse
Patienthåndbogen giver disse råd:
- Sørg for en god væskebalance.
- Hvis du skal stå længe, så aktivér musklerne i læggen ved at vippe på tæerne.
- Undgå de forhold, der plejer at udløse besvimelse hos dig.
- Hvis du får det ubehageligt eller er ved at besvime, så læg eller sæt dig ned med hovedet mellem benene.
Hvornår skal du til læge?
Patienthåndbogen skriver, at man bør blive undersøgt af en læge, hvis man er besvimet. Ring 112 eller kontakt lægevagten på 1813, hvis besvimelsen kommer sammen med symptomer på akut sygdom. Tal med din læge, hvis du besvimer flere gange, eller hvis det sker under fysisk anstrengelse, uventet eller i liggende stilling, for det kan ifølge Lægehåndbogen tyde på hjertesygdom.
Hvorfor besvimer man?
Besvimelse skyldes midlertidigt nedsat blodcirkulation i hjernen på grund af fald i blodtrykket. Når man ligger ned, er hovedet i samme højde som hjertet, og så kommer der igen nok blod til hjernen, så bevidstheden vender gradvist tilbage (Patienthåndbogen).
Hvor mange besvimer en eller flere gange i livet?
Ifølge Patienthåndbogen oplever 20-40 % af alle mennesker at besvime på et tidspunkt i deres liv, og de fleste kun en gang. Lægehåndbogen skriver, at op til 20-30 % af befolkningen får en synkope i løbet af livet, og at omkring en tredjedel oplever, at det sker igen.
Hvad er forskellen på besvimelse og svimmelhed?
Ved besvimelse mister man bevidstheden. Lægehåndbogen understreger, at synkope skal skilles fra svimmelhed, hvor man ikke mister bevidstheden.
Kan man få kramper, når man besvimer?
Ja, der kan komme små ryk eller kortvarig sitren i arme og ben. Patienthåndbogen skriver, at det kan fejltolkes som epilepsi.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg mærker, at jeg er ved at besvime?
Patienthåndbogen anbefaler, at du lægger eller sætter dig ned med hovedet mellem benene, hvis du får det ubehageligt eller er ved at besvime.
Hvordan undersøger lægen efter en besvimelse?
Lægen spørger ind til omstændighederne omkring besvimelsen, måler blodtrykket og undersøger nervesystemet. Blodprøver er normalt ikke nødvendige, og der tages kun et hjertekardiogram (EKG), hvis lægen har mistanke om hjertesygdom (Patienthåndbogen).
Kommer besvimelsen igen?
Patienthåndbogen skriver, at et enkeltstående tilfælde er helt godartet og sjældent gentager sig, medmindre der er en klar udløsende årsag, som man ikke er opmærksom på at undgå. Hvis der er tegn på hjertesygdom eller anden sygdom, skal den behandles for at undgå nye tilfælde.
Er det farligt at besvime?
De allerfleste besvimelser er uskyldige og har en naturlig forklaring (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen peger dog på, at hjertet kan være årsag, og at besvimelse under fysisk anstrengelse, helt uventet eller i liggende stilling kan høre til en hjertesygdom. Derfor skal en besvimelse undersøges af en læge.