Kort svar: hvad er forskellen på lavt og højt blodsukker?
Lavt blodsukker kaldes hypoglykæmi, og højt blodsukker kaldes hyperglykæmi. Ifølge Patienthåndbogen er blodsukkeret ved hypoglykæmi så lavt, at det påvirker hjernens funktion, mens hyperglykæmi blot er et for højt blodsukker. Tegnene er næsten modsatte. Lavt blodsukker giver typisk indre uro, rysten på hænderne, svedtendens, hurtig puls og sult og kan i værste fald føre til forvirring og bevidstløshed. Højt blodsukker giver ofte vage symptomer som træthed, men kan udvikle sig til øget tørst og hyppige vandladninger. Siden her sætter de to tilstande op ved siden af hinanden, så du kan se, hvad der adskiller dem, og hvad du skal gøre.
Kilderne handler primært om personer med diabetes. Hvis du tror, du selv har lavt eller højt blodsukker, uden at du har diabetes, skal du tale med din læge (redaktionens eget råd).
De to tilstande i korte træk
Lavt blodsukker (hypoglykæmi)
Hjernen bruger sukker, glukose, som energi. Hvis koncentrationen af sukker i blodet bliver meget lav, påvirker det hjernens funktion. I de mest udtalte tilfælde kan det føre til bevidstløshed og kramper. De første symptomer ved diabetes kaldes også insulinføling eller bare føling, mens meget lavt blodsukker kaldes insulinshock eller et svært insulintilfælde.
Højt blodsukker (hyperglykæmi)
Hyperglykæmi er et for højt blodsukker, og diagnosen stilles ved at måle blodsukkeret. Kilden skriver, at det er noget, alle personer med diabetes kan få. Langvarig hyperglykæmi kan give betydeligt tab af væske og salte og i alvorlige tilfælde påvirke hjernens funktion.
Symptomerne side om side
Ved lavt blodsukker
Det varierer, hvilke symptomer man får, men de typiske er ifølge kilden:
- indre uro og rysten på hænderne
- svimmelhed og øget svedtendens
- hurtig puls og hjertebanken
- humørsvingninger og sult
- hovedpine og besvær med at koncentrere sig
- forvirring og aggressivitet
- sløret syn og dobbeltsyn (nævnt i artiklen om lavt blodsukker hos personer uden diabetes)
Ved meget lavt blodsukker kommer der også svækket bevidsthed og kramper, der ligner epilepsi. Fælles for symptomerne er, at de forsvinder forholdsvis hurtigt, efter at man har spist eller drukket noget sukkerholdigt. Nogle personer, især dem der har haft type 1-diabetes i mange år, får slet ingen varselstegn. Det kaldes manglende awareness eller unawareness.
Ved højt blodsukker
De hyppigste symptomer er:
- hyppige vandladninger, altså at man tisser oftere end normalt
- tørst
- træthed
- eventuelt kløe og svie i kønsorganerne
- hyppige infektioner
- sår, der heler dårligt
Det varierer meget fra person til person, hvilke og hvor mange symptomer man får. Hvis blodsukkeret er over 15 mmol/l, vil de fleste dog mærke tørst og få hyppige vandladninger. Et højt blodsukker over lang tid øger risikoen for at udvikle senkomplikationer.
Hvor hurtigt udvikler de sig?
Her er en af de vigtigste forskelle. Lavt blodsukker opstår, når man for eksempel har spist for lidt eller været mere fysisk aktiv end normalt, og Patienthåndbogen skriver, at man ved tegn på føling straks skal indtage noget hurtigt optageligt kulhydrat. Højt blodsukker udvikler sig derimod ofte over længere tid (redaktionens opsummering af kilderne). Patienthåndbogen skriver, at et meget forhøjet blodsukker, som udvikler sig over nogle dage, kan forårsage en akut livstruende tilstand, og at længerevarende hyperglykæmi som regel skyldes, at behandlingen er forkert, eller at kost og motion ikke passer. Pludselig opstået hyperglykæmi er sjælden ved type 2-diabetes, men kan ses ved svære infektioner og som bivirkning til nogle former for medicin.
Hvad udløser dem?
Lavt blodsukker hos personer med diabetes
Hypoglykæmi er en komplikation til behandling af diabetes og ses hyppigst ved brug af insulin. Det kan også udløses af tabletter af typen sulfonylurinstoffer. Det forekommer meget hyppigere hos personer med type 1-diabetes end hos personer med type 2-diabetes. Tilstanden skyldes ofte et misforhold mellem insulindosis, hvor meget man spiser, og hvor fysisk aktiv man er. Det kan være, at man ikke har spist nok i forhold til insulinen, eller at man har været mere fysisk aktiv end normalt. Alkohol kan også udløse hypoglykæmi, og effekten kan vare frem til dagen efter, man har drukket, så det er vigtigt at kontrollere blodsukkeret næste dag. Alt for stram kontrol af blodsukkeret øger også risikoen for hypoglykæmi.
Lavt blodsukker hos personer uden diabetes
Hos personer uden kendt sygdom, som ikke er i behandling med medicin, er hypoglykæmi meget sjælden. Kilden nævner, at der formentlig næppe er mere end 4-8 tilfælde per million mennesker per år. Den hyppigste årsag er et insulinom, en sjælden svulst i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Alkohol nedsætter leverens evne til at danne sukker og kan føre til hypoglykæmi, og personer, der har fået lavet overvægtskirurgi i form af gastric bypass, får af og til hypoglykæmi.
Højt blodsukker
Hyperglykæmi kan ses ved start af diabetes, især hvis en person længe har gået med ubehandlet diabetes. Der har ofte været vægttab, øget tørst og hyppigere vandladninger. En hyppig udløsende årsag til dårlig blodsukkerkontrol hos en person med kendt diabetes kan være en svær infektion, fordi kroppens behov for insulin øges. Inaktivitet kan også udløse det, især hos en person, der er vant til at bevæge sig, og behandling med binyrebarkhormon udløser ofte hyperglykæmi.
Hvad skal du gøre ved lavt blodsukker?
Ved tegn på føling skal du ifølge Patienthåndbogen straks indtage noget hurtigt optageligt kulhydrat, der giver en hurtig stigning i blodsukkeret. Efterfølgende bør du spise en skive brød eller anden mad, eventuelt et almindeligt måltid, for at hindre at blodsukkeret falder igen. Hvis det er vanskeligt eller ikke muligt at indtage noget sødt, kan en pårørende, kollega eller ven give en indsprøjtning med glukagon. Pårørende til personer med diabetes bør lære at give den. Sundhedspersonale kan give koncentreret glukose direkte i blodet til personer, der er bevidsthedspåvirkede. Siden her angiver ingen mængder, og din læge eller diabetesteam fortæller dig, hvad der gælder for dig.
Er du usikker på, om du har føling, skal du måle blodsukkeret. Hav altid noget sødt med dig. Hvis en person har mistet bevidstheden, ringer du 112 (redaktionens eget råd).
Hvad skal du gøre ved højt blodsukker?
Den bedste forebyggelse er en god behandling og regelmæssig kontrol af blodsukkeret. Hvis du får insulin, er det vigtigt, at du selv måler blodsukkeret regelmæssigt. Hvis dit blodsukker stiger meget, uden at du er i stand til at få det ned, skal du kontakte lægen. Meget højt blodsukker hos ældre kan i sjældne tilfælde udvikle sig til hyperglykæmisk diabeteskoma uden syreforandringer, som ses næsten udelukkende hos personer med type 2-diabetes og oftest hos personer over 70 år. Tilstanden udvikler sig oftest langsomt, hvor personen bliver tiltagende slap, får påvirket bevidsthed og tegn på alvorlig mangel på væske. Blodsukkeret er som regel over 30 mmol/l. Det er meget sjældent, men alvorligt, og kræver behandling på sygehus.
Hvornår er det farligt?
Når du mærker føling, er der ifølge kilden ingen grund til panik. Hvis det opdages i tide og behandles rigtigt, er det ikke farligt. Hvis du overser det, kan du miste kontrollen over dig selv og besvime, og det er livsfarligt, hvis du for eksempel kører bil. Har du insulinbehandlet diabetes, bør du derfor altid måle blodsukkeret, før du kører bil eller i øvrigt bevæger dig ud i trafikken. Lavt blodsukker hos personer uden diabetes er farligt, fordi det kan påvirke hjernens funktioner, og hvis det sker, mens man står op, kan man falde med risiko for sår og brækkede knogler.
Hvor ofte sker det?
Personer med type 1-diabetes, særligt velkontrollerede, får føling 1-2 gange om ugen og eventuelt oftere. Risikoen for et alvorligt tilfælde af hypoglykæmi er formentlig omkring 1 procent pr. år blandt personer med type 1-diabetes. Blandt personer med type 2-diabetes afhænger risikoen af, hvilken blodsukkersænkende behandling man får. Er man i behandling med insulin, er risikoen for alvorlig hypoglykæmi formentlig 0,5-1 procent pr. år.
Hvornår skal du til læge?
Patienthåndbogen skriver, at du skal kontakte lægen, hvis dit blodsukker stiger meget, uden at du kan få det ned. Derudover er det redaktionens eget råd at kontakte lægen, hvis du får tilbagevendende føling, eller hvis du får symptomer på lavt blodsukker uden at have diabetes og uden at tage medicin. Hos personer uden diabetes er første trin at afklare, om der faktisk er tale om lavt blodsukker, ved at lægen lærer dig at måle blodsukkeret. Kilden bemærker, at symptomerne er uspecifikke, og at apparaterne til diabetesbehandling kan være upræcise ved lave værdier. Ved begrundet mistanke kan lægen henvise til undersøgelse på hospital med ekstra hormonundersøgelser og eventuelt en fasteprøve. Ved bevidstløshed eller kramper ringer du 112 (redaktionens eget råd).
Gode spørgsmål til lægen
- Hvilket blodsukker er målet for mig, og hvornår skal jeg måle?
- Hvordan kan jeg genkende, at jeg er ved at få føling?
- Skal mine pårørende lære at give glukagon?
- Kan min medicin eller min alkohol spille en rolle for mit blodsukker?
- Hvad gør jeg ved sygdom eller infektion, når mit blodsukker stiger?
Hvad er ikke verificeret?
Redaktionen har læst tre Patienthåndbogen-artikler i fuld tekst: om hypoglykæmi ved diabetes, om hyperglykæmi ved type 2-diabetes og om lavt blodsukker hos ikke-diabetikere. Lægehåndbogen er ikke læst. Højt blodsukker ved type 1-diabetes og børn med diabetes er ikke dækket, og kilderne angiver ingen fast grænseværdi for, hvornår blodsukkeret kaldes normalt eller højt, ud over de værdier, der er nævnt i teksten. Siden angiver ingen doser.