Kort svar
Lungeemboli og lungebetændelse er to forskellige sygdomme, selv om de kan ligne hinanden. Lungeemboli er en blodprop i lungerne. Patienthåndbogen skriver, at den oftest skyldes, at størknet blod fra en blodåre i benet eller bækkenet har revet sig løs og er blevet ført med blodstrømmen op til lungerne, hvor den blokerer en pulsåre. Lungebetændelse er betændt lungevæv, der kommer efter en infektion med bakterier eller virus. Begge kan give åndenød og brystsmerter, men lungebetændelse giver typisk også hoste med slim og feber, mens blodprop i lungerne ofte kommer pludseligt og kan være uden smerter. Siden er skrevet af redaktionen og bygger på to artikler i Patienthåndbogen. Den kan ikke afgøre, hvad du fejler. Det kan kun lægen, og åndenød skal altid tages alvorligt.
De vigtigste forskelle på ét sted
- Årsag. Ved lungeemboli er det en blodprop, som sidder fast i lungernes kar. Ved lungebetændelse er det en infektion med bakterier eller virus i lungevævet.
- Hvordan det starter. Lungeemboli starter oftest forholdsvis pludseligt med åndenød og trykken for brystet. Lungebetændelse opstår gerne efter en infektion i de øvre luftveje, for eksempel forkølelse, halsbetændelse eller akut bronkitis.
- Feber og hoste. Feber er et almindeligt symptom ved lungebetændelse, og man har generende hoste. Ved lungeemboli nævner kilden hoste og eventuelt opspyt med blodpletter, men ikke feber.
- Tegn fra benet. Mange med lungeemboli har mærket symptomer fra benet først, for eksempel ømhed og hævelse af den ene læg. Det hører ikke til billedet ved lungebetændelse.
- Smitte. Lungebetændelse forårsaget af virus, mycoplasma og tuberkelbakterien smitter, mens de almindelige bakterier ikke er så smitsomme. En blodprop smitter ikke.
- Behandling. Lungeemboli behandles oftest med blodfortyndende medicin. Lungebetændelse med bakterier behandles med antibiotika, og ved virus bruges der sjældent medicin.
- Undersøgelse. Lungebetændelse kan ofte diagnosticeres hos lægen. Lungeemboli kræver som regel undersøgelse på sygehus, blandt andet en særlig CT-undersøgelse.
Sådan er en blodprop i lungerne
En blodprop i lungerne kaldes en lungeemboli. Patienthåndbogens artikel er skrevet af speciallæge Erik Lerkevang Grove. Den forklarer, at sygdommen enten kan dannes direkte i lungerne, eller at en prop river sig løs fra et andet sted, som regel fra årerne i læggen eller i bækkenet. Proppen transporteres med blodstrømmen til lungerne og sætter sig fast i en af pulsårerne. I modsætning til blodprop i hjertet er det meget hyppigt, at der sidder blodpropsmateriale i flere kar i lungerne.
Symptomerne kan være meget forskellige og afhænger af proppens placering og størrelse. Små blodpropper behøver ikke give symptomer. Kilden nævner som mulige tegn pludselig og uforklarlig forpustelse eller åndenød (ofte uden smerter), pludselige skarpe brystsmerter, som starter eller bliver værre ved dyb vejrtrækning eller hoste, at man er tæt på at besvime, hoste og eventuelt opspyt med blodpletter, hurtig puls og eventuelt lavt blodtryk samt at man bliver angst og sveder. I svære tilfælde kan man besvime eller dø pludseligt. Nogle har et mere kronisk forløb, hvor åndenøden varer ved i uger eller måneder og kommer ved anstrengelse, og hvor begge ben kan hæve omkring anklerne.
Du kan læse mere her: blodprop i lungerne (lungeemboli).
Sådan er lungebetændelse
Lungebetændelse kaldes på fagsprog pneumoni. Patienthåndbogens artikel er skrevet af overlæge Thomas Jørgen Ringbæk. Den forklarer, at det er lungeblærerne (alveolerne), hvor ilten transporteres fra luften til blodet, der bliver betændt. Alveolerne fyldes efterhånden med først væske og siden væske og døde celler (pus), og det gør det svært for ilt og kuldioxid at komme igennem. Der kommer til at mangle ilt i blodet, og det forklarer de fleste symptomer.
De fleste med lungebetændelse føler sig ret syge. Man får generende hoste, det kan være sværere at trække vejret fuldt, og feber er et almindeligt symptom, som kan blive ved selv efter en uges sygdom og nogle gange kun kommer om aftenen. Brystsmerter kan opstå, især hvis lungehinden er betændt, og de er ofte værre i bestemte stillinger eller ved hoste og dyb indånding. Ved alvorlig lungebetændelse, særligt hos ældre og svækkede, er der høj feber, dårlig almentilstand og åndenød. Stærke brystsmerter og hoste med farvet eller blodigt spyt er meget almindeligt, når en hel lungelap er ramt. Kilden skriver også, at hoste langtfra altid skyldes lungebetændelse.
Læs også: hvor længe lungebetændelse varer og forskellen på bronkitis og lungebetændelse.
Hvor ligner de hinanden, og hvorfor er de svære at skelne?
Overlappet ligger i symptomerne. Både ved lungeemboli og lungebetændelse kan man være forpustet, have brystsmerter, der forværres ved dyb vejrtrækning, og hoste. Ved begge kan der komme blodigt opspyt. Patienthåndbogen skriver om lungebetændelse, at hoste med blodigt spyt og stærke smerter i brystet altid bør give besøg hos lægen, og om lungeemboli, at hoste med blodigt opspyt og stikkende smerter i brystet kan være tegn på en blodprop i lungen.
Kilden om lungeemboli skriver direkte, at det kan være vanskeligt at stille diagnosen, og at det især i den tidlige fase kan være svært, fordi nogle har få eller slet ingen symptomer. Derfor kan du ikke selv afgøre, hvilken af sygdommene du har. Kilderne giver nogle fingerpeg, men ikke en facitliste. Pludselig og uforklarlig åndenød uden tegn på infektion peger mere mod lungeemboli, mens hoste med slim og feber efter en forkølelse peger mere mod lungebetændelse. Husk, at det kun er en tommelfingerregel, og at lægen skal vurdere dig. (redaktionens eget råd)
Hvem er i risiko?
Ved blodprop i lungerne opstår proppen som regel efter, at der har dannet sig en blodprop i de store vener i benene eller bækkenet. Det sker typisk, når man sidder stille længe, for eksempel på lange flyrejser, ligger længe i sengen, eller efter operationer og skader, der nedsætter den fysiske aktivitet. Kilden nævner desuden blandt andet tidligere blodprop i benene, knoglebrud, hjertesvigt, overvægt, kræft, graviditet, nylig fødsel, p-piller og arvelige blodsygdomme.
Ved lungebetændelse nævner kilden som faktorer, der gør én særligt udsat, blandt andet svækket hosterefleks (for eksempel ved højt alkoholforbrug, stærk smertestillende medicin, sygdomme i centralnervesystemet eller høj alder), rygning, akut virusinfektion i luftvejene, nedsat immunforsvar, længerevarende sengeleje og sygdomme som KOL, astma, diabetes og hjertelidelse. Lungebetændelse kan dog også ramme ellers raske. Bemærk, at længere sengeleje står på begge lister. Læs mere om blodprop i benet.
Sådan stilles diagnosen
Ved lungebetændelse spørger lægen ind til sygehistorien og undersøger dig, og det kan være nok til en sikker diagnose. Blodprøver som høj CRP og et øget antal hvide blodlegemer kan styrke mistanken. I enkelte tilfælde tages et røntgenbillede af lungerne, og opspyt kan undersøges for at støtte diagnosen og valg af behandling.
Ved mistanke om blodprop i lungerne bliver man ifølge kilden henvist til undersøgelse på sygehus. Her tages blodprøver og eventuelt et hjertekardiogram (EKG), og hjerte og lunger undersøges grundigt. En speciel CT-undersøgelse giver svar på, om der er en blodprop i lungen eller ej. Hvis der er mistanke om blodprop i lungerne, skal du ikke vente med at søge hjælp, og du kan ikke selv vurdere det hjemme. (redaktionens eget råd)
Behandling: hovedtræk
Her gengiver vi kun hovedtrækkene og ingen doser.
Blodprop i lungerne behandles oftest med blodfortyndende medicin, som oftest gives som tabletter, men også kan gives som indsprøjtning under huden eller som drop i blodåren. Behandlingen er individuel. Små blodpropper kræver kun kortvarig indlæggelse eller eventuelt ambulant behandling. Større propper, som belaster kredsløbet, behandles ofte med blodpropopløsende medicin, og man er typisk indlagt nogle dage. Derefter skal man tage tabletter i minimum 3 måneder, og lægen afgør behandlingens varighed. Ved livstruende propper forsøger lægerne nogle gange at fjerne proppen ved operation. Kilden skriver også, at hvis man samtidig har en blodprop i benet, anbefales kompressionsstrømper op til knæet i dagtimerne i minimum 3-6 måneder.
Lungebetændelse behandles for de flestes vedkommende hjemme. Kroppen skal have ro og hvile, man skal holde sig varm, drikke rigeligt og komme ud af sengen om dagen. Ved infektion med bakterier behandles der med antibiotika, mens man sjældent bruger medicin ved lungebetændelse på grund af virus. I alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at blive indlagt.
Forløb og prognose
Forløbet ved lungeemboli afhænger af proppens størrelse og varierer fra ingen eller mindre, forbigående gener til pludselig død. Hos dem, der overlever den akutte fase, bliver de fleste helt raske efter den blodfortyndende behandling. Åndenøden kan være uger om at blive bedre, og kilden anbefaler træning til talegrænsen, også tidligt i forløbet. Der kan ske tilbagefald, så man får en blodprop i lungerne igen. Hvert år får næsten 4.000 personer en blodprop i lungerne i Danmark.
Ved lungebetændelse er der stor variation. Hos ældre og personer med svækket immunforsvar er det en alvorlig sygdom, som ofte kræver indlæggelse. For de fleste er en kur med antibiotika dog nok til, at sygdommen går over i løbet af 1-3 uger. I sjældne tilfælde kan der komme lungesvigt eller blodforgiftning. Cirka 1 % får lungebetændelse i løbet af et år, og sygdommen opstår hyppigst om vinteren. Ved alvorlige tilfælde, der kræver indlæggelse, hos småbørn og svækkede ældre, er dødeligheden cirka 10 % ifølge kilden.
Kan man forebygge dem?
Ved blodprop i lungerne er det vigtigste at bevæge sig. Blodpropper dannes ofte efter længere perioder uden bevægelse, og derfor anbefales det, at opererede eller alvorligt syge kommer ud af sengen så hurtigt som muligt. På lange flyrejser skal man jævnligt rejse sig, strække benene og gå lidt rundt, og støttestrømper kan være en god idé. Personer, der tidligere har haft blodprop i en vene, anbefales oftest forebyggende blodfortyndende medicin ved flyrejser på mere end 4 timer. Ved lungebetændelse nævner kilden vaccination mod pneumokokker, influenza, covid-19 og RS-virus til de grupper, der tilbydes det, og at man undgår afkøling, overdreven alkohol og rygning.
Hvornår skal du søge hjælp?
Patienthåndbogen skriver om blodprop i lungerne, at man skal være særligt opmærksom på pludselig åndenød eller trykken i brystet, og at hævelse og smerter i benet kan være en forløber. Så skal du kontakte lægen. Ved lungebetændelse bør man kontakte lægen igen, hvis man får vedvarende høj feber i over 3 dage efter, at behandling med antibiotika er startet, eller hvis man ikke får det bedre efter cirka 3 dage. Hoster man blodigt spyt op og har stærke smerter i brystet, bør man altid søge læge.
Ved pludselig kraftig åndenød, tryk for brystet, besvimelsesfornemmelse eller hvis du bliver klam og uklar, så ring 112 (redaktionens eget råd). Er du i tvivl, så ring til lægevagten på 1813.
Gode spørgsmål til lægen
- Kan min åndenød og mine brystsmerter skyldes lungebetændelse, en blodprop eller noget tredje?
- Skal jeg undersøges på sygehuset?
- Hvad kan jeg selv gøre, og hvornår skal jeg kontakte jer igen?
- Hvor længe skal jeg tage min medicin?
- Hvornår kan jeg komme tilbage til arbejde og træning?
- Er der noget, jeg kan gøre for at forebygge, at det sker igen?
Sådan forbereder du dig på samtalen med lægen
Fortæl præcist, hvornår symptomerne begyndte, og om de kom pludseligt eller over dage. Nævn, om du har haft forkølelse, feber eller hoste med slim, om du har haft smerter eller hævelse i et ben, og om du for nylig har ligget stille længe, været opereret eller været på en lang rejse. Tag en liste over din medicin med, og nævn p-piller, tidligere blodpropper og kendte sygdomme. (redaktionens eget råd)
Siden her er almen information og kan ikke erstatte en undersøgelse. Er du i tvivl, så kontakt egen læge. Det er bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt.
Hvad er ikke verificeret her
Siden bygger på to artikler i Patienthåndbogen: Blodprop i lungerne (opdateret 05.09.2025) og Lungebetændelse (opdateret 18.05.2026), begge læst i fuld tekst. Vi har ikke læst Lægehåndbogens artikler om lungeemboli og lungebetændelse. Sammenligningen af symptomer bygger på, hvad de to kilder nævner. At et symptom ikke er nævnt i den ene kilde, betyder ikke, at det aldrig forekommer. Fingerpeget om pludselig åndenød versus hoste med feber er redaktionens og ikke kildens. Vi har ikke gengivet doser eller præparatnavne. Siden erstatter ikke lægens vurdering.