Kort svar
Polymyalgia reumatica, ofte forkortet PMR og også kaldet muskelgigt, og fibromyalgi kan begge give smerter og stivhed i musklerne, men de er to forskellige sygdomme. PMR er en betændelsestilstand, som typisk rammer ældre, kan ses på blodprøver og reagerer hurtigt på behandling. Fibromyalgi er en smertesensibiliseringstilstand, hvor nervesystemet er blevet mere følsomt over for smerte. Prøver og scanninger er normale, og Patienthåndbogen skriver, at tilstanden ikke kan helbredes. Hvis du selv har smerter og stivhed, er det lægen, der skal afgøre, hvad det skyldes.
Hvad er polymyalgia reumatica?
Patienthåndbogen beskriver PMR som en gigtsygdom med smerter, nedsat kraft og morgenstivhed i musklerne i arme eller ben, især skuldre og hofter. Hertil kommer træthed og feber, og nogle taber sig også. Årsagen kendes ikke. PMR smitter ikke og er ikke arvelig. Stivheden sidder ofte på begge sider, og morgenstivheden er tydelig og varer ofte mere end 45 minutter. Det er meget almindeligt, at armene ikke kan løftes over skulderniveau, og mange føler sig generelt syge, som var de ramt af influenza, blot meget værre. Udviklingen sker ofte i løbet af få dage.
Sygdommen er ret almindelig: Hvert år rammes cirka 3.000 danskere. Den opstår sjældent før det fyldte 50. år, og hos de fleste begynder tilstanden efter 60-årsalderen. Hos 20-40 % af dem med PMR finder man tegn på kæmpecelle-arteritis, en betændelse i pulsårerne i tindingeregionen, når der tages en vævsprøve, hvilket ofte sker som led i udredningen. Du kan læse mere om den sammenhæng i artiklen muskelgigt, temporal arterit og reumatisk polymyalgi.
Hvad er fibromyalgi?
Fibromyalgi er kendetegnet ved smerter i knogler, led og muskler, som har varet i mere end 3 måneder og findes på størstedelen af kroppen. Patienthåndbogen beskriver den som en smertesensibiliseringstilstand, hvor nervecellerne i rygmarven og hjernen er blevet mere følsomme, så selv let tryk eller berøring kan gøre ondt. Smerterne skyldes ikke skade i muskler, sener, led, knogler eller indre organer. Ud over smerterne har mange forstyrret søvn, udtalt træthed, problemer med hukommelse og koncentration og gener fra indre organer, for eksempel irritabel tyktarm.
Cirka 2 % af den voksne befolkning har fibromyalgi, og der er en klar overvægt af kvinder: 3,5 % mod 0,5 % hos mænd. Symptomerne begynder oftest i 20-40-årsalderen, og risikoen er otte gange højere hos familiemedlemmer til en person med fibromyalgi. Du kan læse mere om fibromyalgi i artiklen fibromyalgi og i vores artikel kan man blive rask af fibromyalgi.
Forskellen i korte træk
- Alder ved start. PMR begynder typisk efter 60 år og sjældent før 50. Fibromyalgi begynder oftest i 20-40-årsalderen.
- Hvor det sidder. PMR giver smerter og stivhed i skuldre og overarme og ofte også hofter, balder og lår, typisk på begge sider. Ved fibromyalgi er smerterne udbredte og findes i mindst 4 ud af 5 kropsregioner.
- Morgenstivhed. Ved PMR er den tydelig og varer ofte mere end 45 minutter.
- Hvordan det begynder. PMR udvikler sig ofte i løbet af få dage. Fibromyalgi udvikler sig typisk langsomt over tid, og mange har haft gener siden tidlig ungdom.
- Blodprøver. Ved PMR er infektionstallet CRP for det meste forhøjet, og man kan se lav blodprocent. Ved fibromyalgi er undersøgelserne normale, og blodprøver bruges til at udelukke andre sygdomme som gigtsygdomme og stofskiftesygdom.
- Årsag. PMR er en betændelsestilstand (inflammation) med ukendt årsag. Fibromyalgi skyldes en omlægning af smertesystemets funktion, hvor stress, overbelastning og belastende oplevelser ofte spiller ind.
- Virkning af behandling. Ved PMR ses ofte en dramatisk forbedring, når behandlingen går i gang. Ved fibromyalgi findes der ikke medicin, som kan gøre en fri for smerter.
Sådan stiller lægen diagnosen
Ved PMR stilles diagnosen på baggrund af symptomerne. Patienthåndbogen nævner, at man tænker på sygdommen ved alder over 50 år og gener i mere end 2 uger, stivhed eller smerte i begge skuldre eller begge hofter eller både skulder og hofte, morgenstivhed over 45 minutter og forhøjet infektionstal i blodet. Ikke alle punkter behøver at være til stede, og på grund af de almene symptomer kan det være nødvendigt at undersøge for andre sygdomme.
Ved fibromyalgi stilles diagnosen ud fra bestemte kriterier. Betingelserne er blandt andet, at der er smerter i mindst 4 ud af 5 kropsregioner, og at de har varet i mindst 3 måneder. Lægen kan også bruge ømme punkter: Hvis mindst 11 af 18 punkter er ømme, tyder det i retning af diagnosen, men det er ikke en forudsætning. Lægen skal udelukke andre sygdomme, så man får taget en del blodprøver i starten.
Forskel på behandling og forløb
PMR behandles med binyrebarkhormon, som dæmper betændelsen. Ofte ses en hurtig og tydelig forbedring. Mængden skal trappes gradvist ned efter lægens anvisninger for at undgå alvorlige bivirkninger. Behandlingen er ofte nødvendig i 1-2 år, og nogle får tilbagefald, når de holder op og skal begynde igen. Da langvarig brug af binyrebarkhormon øger risikoen for knogleskørhed, anbefales det at tage tilskud af kalk og D-vitamin dagligt. Patienthåndbogen skriver, at langtidsudsigterne er gode, og at PMR sjældent giver varige skader.
Fibromyalgi er derimod en kronisk sygdom med et relativt konstant niveau af symptomer, hvor mange oplever gode og dårlige perioder. Behandlingen er ikke en kur, men hjælp til at leve med smerterne: patientuddannelse, tilpasset fysisk træning, psykologisk behandling og i nogle tilfælde medicin, der regulerer smertesystemet. Almindelig smertestillende medicin og betændelsesdæmpende midler virker som regel ikke på smerterne. Fibromyalgi giver ikke skader på organer, muskler, sener, led og knogler og er ikke farlig, selv om den kan være meget livsforringende.
Hvad kan du selv gøre ved de to tilstande?
Her er forskellen også stor. Patienthåndbogen skriver om PMR, at behandlingen hurtigt nedsætter symptomerne, og at der ikke er noget, du selv kan gøre for at få sygdommen til at gå over. Det vigtigste er at følge lægens anvisninger om medicinen, sætte dig grundigt ind i den og aldrig selv stoppe pludseligt, så du undgår varige skader både af sygdommen og af medicinen. Sygdommen kan ikke forebygges, fordi årsagen ikke er klarlagt.
Ved fibromyalgi er du derimod en aktiv del af behandlingen. Patienthåndbogen peger på træning, afspænding, mindfulness, at holde kontakt med andre og at sætte sig mål, så det er dig, der styrer smerterne, og ikke omvendt. Man skal være opmærksom på ikke at blive inaktiv og isoleret, fordi det kan forværre smerterne. Hvis du har behov for det, kan du få hjælp af fysioterapeut eller psykolog, og ved svære forløb kan et tværfagligt team hjælpe.
Det kan også være en hjælp at skrive dine symptomer ned til lægebesøget: Hvornår begyndte det, hvor sidder det, hvor længe varer morgenstivheden, og har du feber, træthed eller vægttab (redaktionens eget råd)? Så får lægen lettere ved at skelne mellem de to tilstande.
Hvorfor forveksles de to?
Begge tilstande giver smerter og stivhed i musklerne, træthed og dårlig dagsform. Det kan derfor være svært selv at se forskel. Forskellen ligger i detaljerne: alder, hvor hurtigt det kom, og hvordan blodprøverne ser ud. Hvis du er yngre og har haft smerter længe uden unormale prøver, peger det i retning af fibromyalgi. Hvis du er over 50-60 år og pludselig bliver stiv og øm i skuldre og hofter i løbet af få dage, og infektionstallet er forhøjet, taler det for PMR. Det er dog kun en tommelfingerregel (redaktionens eget råd), og diagnosen skal altid stilles af en læge.
Husk også, at andre tilstande kan give lignende gener, for eksempel skuldersygdomme, stofskiftesygdomme og andre gigtsygdomme. Du kan læse mere i artiklerne om muskelsmerter i hele kroppen og ondt i flere led.
Hvornår skal du søge læge?
Søg læge, hvis du over 50 år får smerter og stivhed i begge skuldre eller hofter i mere end 2 uger, eller hvis du har udtalt morgenstivhed, feber eller vægttab. Få hurtigt lægehjælp, hvis du samtidig får ny hovedpine, ømhed i tindingerne eller synsforstyrrelser, fordi det kan være tegn på betændelse i pulsårerne (redaktionens eget råd). Hvis du har haft udbredte smerter i mere end 3 måneder, uden at nogen har fundet en forklaring, bør du tale med din læge om fibromyalgi. Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813, og ved pludselig synstab eller lammelser ringer du 112.