Kort svar

Patienthåndbogen er tydelig: Fibromyalgi er en kronisk sygdom, som ikke kan helbredes, og som har et relativt konstant niveau af symptomer over tid. Årsagen er ikke kendt, og derfor kan man ikke behandle selve årsagen. Det er et hårdt svar at få, men det er ikke det samme som, at der ikke er noget at gøre. Målet med behandlingen er at hjælpe den enkelte med at håndtere smerterne og fungere så godt som muligt i dagligdagen. Mange oplever, at symptomerne skifter mellem gode og dårlige perioder, og med den rette hjælp kan man få et meningsfuldt liv trods smerterne.

Hvad er fibromyalgi?

Fibromyalgi er kendetegnet ved smerter i knogler, led og muskler, som har varet i mere end 3 måneder. Smerterne findes på størstedelen af kroppen og begynder ofte et bestemt sted, hvorfra de siden breder sig. Fibromyalgi kaldes et smertesyndrom, og et syndrom er en samling af symptomer og tegn, hvor man ikke kender den udløsende årsag. I dag betragtes tilstanden som en smertesensibiliseringstilstand. Mekanismen kaldes central sensibilisering og betyder, at nervecellerne i rygmarven og hjernen bliver mere følsomme. Nervesystemet reagerer da hurtigere og kraftigere på påvirkninger, også dem der normalt ikke gør ondt, som let tryk og berøring.

Smerterne skyldes altså ikke beskadigelse eller sygdom i muskler, sener, led, knogler eller indre organer. Derfor ser undersøgelser af vævet normale ud, også på røntgen og scanninger. Det er ofte en kilde til frustration, fordi man har ondt, men ikke kan få et synligt svar. Samtidig er det en vigtig forklaring på, hvorfor behandlingen handler om at regulere smertesystemet, og ikke om at reparere et konkret sted i kroppen.

Hvorfor kan fibromyalgi ikke helbredes?

Svaret hænger sammen med årsagen. Patienthåndbogen skriver, at man ikke kender årsagen, men at der formentlig er flere faktorer, der kan udløse og vedligeholde symptomerne: fysiske, følelsesmæssige, eksistentielle og sociale. Langvarig og ukontrolleret smerte kan ændre de dele af centralnervesystemet, der regulerer smerte. Fysiske og psykiske traumer og langvarigt psykisk og socialt stress er blandt de faktorer, der oftest kædes sammen med udviklingen. I mange tilfælde drejer det sig om langvarig psykisk og fysisk overbelastning, hvor man har ydet mere, end man egentlig har kapacitet til.

Arv spiller også en rolle, men fibromyalgi er ikke en arvelig sygdom i klassisk forstand. Gener har betydning for, hvor følsomme vores stress- og smertesystemer er. Risikoen for at få fibromyalgi er otte gange højere hos familiemedlemmer til en person med fibromyalgi end i den øvrige befolkning.

Fordi der ikke er en enkelt årsag at fjerne, findes der heller ikke en enkelt behandling, som gør tilstanden væk. Patienthåndbogen understreger, at en konstant søgen efter årsagen i lange udredningsforløb med gentagne undersøgelser uden reel afklaring er uhensigtsmæssig. Det kan forsinke relevant behandling og i sig selv bidrage til, at smerterne forværres.

Hvordan er forløbet over tid?

Tilstanden bliver ofte tydeligere med tiden. Mange med fibromyalgi har haft gener fra tidlig ungdom, og de fleste, der får diagnosen, har mærket en stadig forværring. Symptomerne begynder oftest i 20-40-årsalderen, men diagnosen stilles også hos yngre, inklusive børn. Cirka 2 % af den voksne befolkning har fibromyalgi, og der er en klar overvægt af kvinder: forekomsten angives til 3,5 % hos kvinder mod 0,5 % hos mænd. Hos personer med andre gigtsygdomme som leddegigt, psoriasisgigt og gigt i rygsøjlen er forekomsten omkring 20 %.

Patienthåndbogen beskriver, at symptomerne i hovedsagen ligger på et relativt konstant niveau, men at mange oplever veksling mellem gode og dårlige perioder. De, der bliver henvist til specialiserede enheder, har i gennemsnit haft smerter i 10 år og har ofte en betydeligt nedsat funktionsevne. Kun omkring 20 % af dem er fortsat tilknyttet arbejdsmarkedet. Der er altså store forskelle mellem mennesker, og tallene dækker de mest belastede.

Der er også noget betryggende. Fibromyalgi er godartet i den forstand, at den ikke giver skader på organer, muskler, sener, led eller knogler. Man har ikke fundet øget risiko for kræft, hjerte-kar-sygdomme, gigtsygdom eller nedsat levetid.

Hvad kan hjælpe, når sygdommen ikke kan fjernes?

Retningslinjerne, herunder Sundhedsstyrelsens retningslinje fra 2018 om generaliserede smerter i bevægeapparatet, anbefaler en hurtig diagnose og en helhedsvurdering, der ikke kun ser på de fysiske sider, men også på de psykologiske, følelsesmæssige og sociale. Behandlingen bør indeholde en eller flere af disse dele: patientuddannelse, øvelsesterapi og træning, psykologisk behandling og smertestillende medicin.

  • Patientuddannelse. Den bør tilbydes, når diagnosen stilles, og handler om smertefysiologi, behandlingsmuligheder og om, hvordan man håndterer smerten. Den kan være individuel eller i grupper.
  • Fysisk træning. Personer med fibromyalgi bør være aktive. Konditionstræning har den bedste dokumentation, og styrketræning kan også bruges. Træningen skal tilpasses den enkelte og øges langsomt, fordi smerterne i starten kan forværres. Man må godt have smerter før, under og lige efter træning, men træningen bør ikke give længerevarende smerter eller forværre symptomerne. Bedringen fortsætter, så længe man træner, og kommer symptomerne tilbage, hvis man holder op.
  • Psykologisk behandling. Kognitiv adfærdsterapi er den hyppigst anvendte. Den kan mindske smerte og komplicerende depression eller angst og forbedre livskvaliteten. Behandling mod stress, mindfulness og afspænding kan også være nyttigt, og det er vigtigt at få bearbejdet de tab, tilstanden har medført.
  • Tværfaglig smerterehabilitering. Ved meget komplekse smertetilstande kan det være nødvendigt med et koordineret forløb med flere faggrupper, for eksempel på smertecentre eller Gigtforeningens rehabiliteringscentre.
  • Medicin. Patienthåndbogen skriver, at der ikke findes medicin, som kan gøre personer med fibromyalgi fri for smerter eller andre symptomer. Almindelig smertestillende medicin virker ikke på smerterne, så man bruger i stedet medicin, der regulerer smertesystemets funktion, som visse typer antidepressiv medicin og epilepsimedicin. Der er en høj forekomst af bivirkninger, og mange må stoppe. Medicin skal ses som et supplement og et muligvis midlertidigt hjælpemiddel. Muskelafslappende medicin og stærke morfinlignende midler bør undgås.

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen peger på, at principperne i behandlingen af kroniske smerter er hjælp til selvhjælp. Det er den enkelte selv, der er hovedansvarlig for at lave de omlægninger i sit liv, som skal til for at få et godt liv trods smerterne. Det lyder tungt, men det betyder også, at du kan påvirke en del af forløbet. Konkrete råd er at bruge selvhjælpsteknikker som fysisk aktivitet, afspænding og mindfulness, at sætte sig mål for at komme videre i livet, at undgå at blive inaktiv og isoleret, at bruge adspredelse og dyrke sine interesser og at søge kontakt med andre.

Patienthåndbogen beskriver en negativ smertespiral: Smerterne gør, at man bliver mindre aktiv og trækker sig socialt, og det forværrer smerterne yderligere. Katastrofetanker, negative forventninger til fremtiden, angst, depression og manglende accept af det langvarige forløb øger oplevelsen af smerte og træthed. Hvis du har tegn på depression eller angst, skal det behandles, fordi det ellers både forværrer smerterne og forhindrer, at du får udbytte af behandlingen.

Hverdag, arbejde og pårørende

Fibromyalgi er et usynligt handicap. Ved kroniske smerter kan man ofte ikke ud fra adfærden se, at personen har ondt, og det kan føre til, at man bliver misforstået. Patienthåndbogen nævner derfor, at information og undervisning af pårørende med fordel kan indgå i behandlingen. Manglende støtte fra nære netværk kan have en negativ indflydelse på forløbet.

Mange har brug for at tilpasse arbejdet. Eksempler er ændrede mødetider, pauser, reduceret arbejdstid, hjælpemidler og særlig indretning af arbejdspladsen. Patienthåndbogen nævner også, at der findes kommunal støtte til særlige hjælpemidler og til arbejdspladsens indretning samt flexjob, hvor arbejdsevnen er fundet varigt nedsat med mindst halvdelen. Det er en god idé at få afklaret de sociale forhold tidligt, for manglende afklaring, økonomisk usikkerhed og uafsluttede sager kan have en negativ indflydelse på forløbet.

Hvornår skal du søge læge?

Selv om du har fibromyalgi, kan du godt fejle noget andet. Nye undersøgelser eller gentagelser af tidligere undersøgelser bør som tommelfingerregel kun sættes i gang, hvis du får nye og anderledes symptomer, og det er symptomets karakter, der afgør, om det skal undersøges. Søg også læge, hvis du får tegn på depression eller angst, eller hvis du har svært ved at klare din nære hverdag eller dit arbejde. Hvis du er i tvivl uden for lægens åbningstid, kan du ringe til lægevagten på 1813, og ved pludselige alvorlige symptomer, som brystsmerter eller lammelser, ringer du 112 (redaktionens eget råd).

Du kan læse den lægeskrevne beskrivelse i artiklen om fibromyalgi, og om andre tilstande med muskelsmerter i artiklerne om muskelsmerter i hele kroppen og ondt i flere led.