Kort svar
Type 1 og type 2 diabetes har det til fælles, at blodsukkeret bliver for højt. Men sygdommene opstår på hver sin måde. Ved type 1 mangler kroppen insulin, fordi immunforsvaret har ødelagt de celler i bugspytkirtlen, som laver det. Ved type 2 virker insulinet dårligere, og bugspytkirtlen kan med tiden ikke følge med. Type 1 starter oftest hurtigt og hos yngre, mens type 2 oftest starter snigende hos voksne over 40 år. Behandlingen er også forskellig, fordi type 1 altid kræver insulin, mens type 2 ofte kan holdes nede længe med livsstil og tabletter.
Hvad er insulin, og hvad går der galt?
Insulin er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen. Patienthåndbogen forklarer, at insulin hjælper med at flytte sukker fra blodet ind i muskel- og fedtceller, hvor det bruges som brændstof. Hvis der er for lidt insulin, eller hvis cellerne ikke reagerer på det, bliver sukkeret i blodet, og blodsukkeret stiger. Det er det, der kaldes diabetes, eller i daglig tale sukkersyge. Hvad de forskellige tal i blodprøverne betyder, kan du læse i artiklen om HbA1c og langtidsblodsukker.
Type 1: kroppen mangler insulin
Patienthåndbogen beskriver type 1-diabetes som en kronisk, autoimmun sygdom. Kroppens eget immunforsvar ødelægger gradvist de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Resultatet er, at der kommer mangel på insulin. Sygdommen er livslang, og den, der har den, er selv den vigtigste behandler.
Det vides ikke præcist, hvorfor nogle får type 1. Man mener, at sygdommen skyldes et samspil mellem miljøfaktorer, eventuelt virusinfektioner, og arv. Der er ikke ét gen, men flere gener, der øger risikoen. Patienthåndbogen oplyser, at risikoen er cirka 0,5 %, hvis ingen i familien har sygdommen, cirka 2 % hvis moderen har den, cirka 5 % hvis faderen har den og op til cirka 20 %, hvis begge forældre har den. Fordi årsagen ikke er kendt, kan type 1 hverken forebygges eller helbredes.
Type 1 kan opstå i alle aldre, men er hyppigst under 20 år.
Type 2: insulinet virker dårligere
Type 2-diabetes er også en livslang, kronisk sygdom. Her er der ifølge Patienthåndbogen to ting, der er svækket. For det første er insulinsignalet til muskler og fedtvæv nedsat. Det kaldes insulinresistens. Det alene giver ikke diabetes, fordi bugspytkirtlen normalt kan lave mere insulin og udligne problemet. For det andet er bugspytkirtlens evne til at øge insulinproduktionen nedsat. Jo længere sygdommen har varet, desto mindre insulin laver bugspytkirtlen.
Årsagen er en blanding af arv og livsstil. Har en forælder type 2, er din risiko fordoblet, og har både forældre og søskende sygdommen, er risikoen væsentligt større. Patienthåndbogen skriver, at kost og bevægelse har den største betydning: overvægt og manglende motion giver insulinresistens, og fedt samlet omkring maven øger risikoen yderligere. Risikoen stiger med graden af overvægt. Binyrebarkhormon kan udløse eller forværre diabetes, og diabetes under en graviditet øger risikoen for senere type 2. Du kan læse mere om graviditetsformen i artiklen om graviditetsdiabetes.
Type 2 opstår typisk efter 40-årsalderen, men kan komme tidligere.
Hvor mange har hvilken type?
Ifølge Patienthåndbogen har cirka 5 % af den danske befolkning diabetes mellitus. Det betyder, at type 1 er den klart sjældnere form, men den er til gengæld den, der rammer børn og unge.
Sådan mærker du forskellen: symptomerne
Symptomerne skyldes i begge tilfælde højt blodsukker, og derfor ligner de hinanden. Men starten er forskellig.
Ved type 1 nævner Patienthåndbogen almen træthed og mathed, tørst og hyppig vandladning, synsforstyrrelser og vægttab. Ved meget højt blodsukker kan man blive omtåget eller bevidstløs. Sygdommen opstår som regel forholdsvis hurtigt og nogle gange meget akut. Symptomerne kan komme særligt pludseligt efter en infektion, for eksempel influenza eller en urinvejsinfektion.
Ved type 2 starter sygdommen ofte snigende med få eller ingen typiske symptomer. Nogle oplever træthed og nedsat overskud. Efterhånden kan der opstå tørst, hyppig vandladning, svampeinfektioner i kønsorganer og negle samt hyppige infektioner. Sjældent kan blodsukkeret blive så højt, at man bliver omtåget eller bevidstløs. Læs mere om tidlige tegn i artiklen om advarselstegn ved type 2-diabetes.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles med blodprøver. For type 2 skriver Patienthåndbogen, at diagnosen kræver et langtidsblodsukker (HbA1c) over 48 mmol/mol målt mindst to gange, eller et forhøjet fastende eller ikke-fastende blodsukker målt på to forskellige dage. Ved tidlig sygdom er der ofte få fund, så lægen undersøger også hjerte, blodtryk, fødder og følesansen i fødderne. Hvordan lægen i praksis skelner mellem de to typer i det enkelte tilfælde, er ikke beskrevet i de kilder, redaktionen har læst, og derfor er det lægen, der afgør, hvilken type du har.
Behandlingen er forskellig
Ved type 1 består behandlingen ifølge Patienthåndbogen af daglige insulinindsprøjtninger. Man bruger langsomt virkende insulin til det grundlæggende behov døgnet rundt og hurtigtvirkende insulin til måltiderne, justeret efter kulhydratindholdet. Alternativt kan en insulinpumpe bruges. Dertil kommer sund kost efter de officielle kostråd, regelmæssig fysisk aktivitet, rygestop og behandling af højt blodtryk og forhøjede fedtstoffer i blodet. Man kontrolleres typisk 2-4 gange om året i et diabetesambulatorium, og der er en årlig statusundersøgelse og øjenlægekontrol. Du kan læse mere om hormonet i artiklen om insulin.
Ved type 2 er der ingen særlig diabetesdiæt. Patienthåndbogen anbefaler de generelle kostråd, altså mindre mættet fedt, mere fisk, fuldkorn og grøntsager og mindre sukker, hvidt brød og salt. Det anbefales at motionere mindst 30 minutter dagligt, så man bliver let forpustet, og at holde op med at ryge. Medicin startes ofte samtidig med livsstilsændringerne, og lægen optrapper den langsomt. Hos mange er kost, vægttab og medicin nok i lang tid, mens andre med årene får brug for flere tabletter eller insulin.
Hvad har de to typer til fælles?
Uanset type handler behandlingen om at holde blodsukkeret på et niveau, der beskytter mod følgesygdomme. Patienthåndbogen nævner for type 2, at målet for langtidsblodsukker for mange er under 48 mmol/mol, og under 58 mmol/mol ved meget høj alder eller flere kroniske sygdomme. Målet for blodtrykket er omkring 130/80 mmHg, og for LDL-kolesterol under 2,5 mmol/L uden hjerte-kar-sygdom. Disse mål er beskrevet i kilden for type 2; i den læste tekst om type 1 er der ikke angivet tilsvarende tal.
Følgesygdommene er også de samme i grove træk. Patienthåndbogen nævner skader på de store kar, altså åreforkalkning og øget risiko for blodpropper, og på de små kar, altså nyrer, øjne og nerver. Nerveskader i fødderne øger risikoen for sår og infektioner. Det er derfor, begge grupper får faste kontroller af øjne, fødder og nyrer.
Akutte tilstande: hvad er forskellen?
Ved type 1 kan meget højt blodsukker give ketoacidose, en syreforgiftning. Patienthåndbogen nævner hyppige, dybe vejrtrækninger og acetonelugt fra udåndingsluften som tegn. Ubehandlet kan det føre til bevidsthedspåvirkning og bevidstløshed, og ved bevidstløshed skal du ringe 112 (redaktionens eget råd). Læs mere i artiklen om ketoacidose.
Ved type 2 nævner Patienthåndbogen en sjælden tilstand med meget højt blodsukker og væsketab, som hyppigst rammer personer over 70 år. Den udvikler sig over timer med tørst, hyppig vandladning, træthed og nedsat bevidsthed og udløses ofte af infektion, blodprop, vanddrivende medicin, binyrebarkhormon eller store mængder sukker. Lavt blodsukker opstår ifølge kilden primært ved behandling med insulin eller visse tabletter.
Hvornår skal du til læge?
Tal med din læge, hvis du har tørst, hyppig vandladning, vægttab, usædvanlig træthed eller hyppige infektioner. Opstår symptomerne pludseligt, især efter en infektion, bør du kontakte læge eller vagtlæge hurtigt. Har du en eller to forældre med type 2-diabetes, anbefaler Patienthåndbogen, at du taler med lægen om, om du bør undersøges, især hvis du tager på i vægt eller er inaktiv. Er du i tvivl uden for lægens åbningstid, kan du ringe til lægevagten på 1813 (redaktionens eget råd). Ved bevidstløshed ringer du 112 (redaktionens eget råd).
Er du i tvivl om din egen type?
Hvis du allerede har fået en diagnose, men ikke er sikker på, hvad den betyder for dig, er det lægen eller diabetesambulatoriet, der kan svare. En ny diagnose betyder ikke, at du skal klare det hele selv. Du kan også læse om de to sygdomme hver for sig i artiklerne om diabetes type 1 og diabetes type 2.