Hovedpine kan være en generende følgesvend, hvis den kommer dag efter dag. Vedvarende hovedpine er oftest ufarlig, men lægen kan undersøge, om der ligger en bagvedliggende årsag.
Kronisk spændingshovedpine
Spændingshovedpine er den hyppigste form for hovedpine. Lex beskriver den som konstante, pressende smerter på begge sider af hovedet, som ikke pulserer og ikke bliver værre af fysisk aktivitet. Den kaldes kronisk, når den er til stede mere end halvdelen af alle dage eller hver dag. De best kendte udløsere er stress, dårlig arbejdsstilling og for lidt hvile og søvn.
Ved hyppigere anfald kan fysioterapi, stressreduktion, ændring af arbejdsstilling og mere motion overvejes. Ofte er det lægen, der vurderer, om der er brug for forebyggende behandling. Læs mere i lægeartiklen Spændingshovedpine af afdelingslæge, ph.d. Lena Hjermind.
Migræne
Migræne er typisk anfald på én side af hovedet med pulserende smerte, ofte med lys- og lydfølsomhed og kvalme. Et anfald varer 4-72 timer (Patienthåndbogen). Se lægeartiklen Migræne af samme læge.
Når smertestillende medicin selv giver hovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine opstår, når man tager smertestillende medicin eller migrænemedicin for ofte mod en hovedpine, man i forvejen har. Lex skriver, at smertestillende midler kan udløse den ved brug 15 dage om måneden eller mere. Hovedpinen er til stede 15 eller flere dage om måneden og ofte dagligt, og den kan skifte mellem migrænelignende og spændingslignende smerte i løbet af dagen. Den rammer ifølge Lex færre end 2 % af befolkningen, og det er ikke misbrug.
Behandlingen er en periode helt uden den overforbrugte medicin. Hovedpinen kan blive værre i en kortere periode, og det er derfor vigtigt, at du laver en plan sammen med din læge og ikke stopper på egen hånd. Patienthåndbogen skriver, at du bør kortlægge alt dit forbrug af smertestillende, også håndkøbsmedicin, sammen med lægen.
Andre årsager, du skal kende
Det meste hovedpine skyldes noget andet end en alvorlig sygdom, men Patienthåndbogen peger på nogle faresignaler. Vær særligt opmærksom på morgenhovedpine sammen med kvalme eller opkastning, på pludselig nedsat syn, og på et rødt, smertefuldt øje med nedsat syn. En akut stigning i blodtrykket kan give en pludselig, kraftig og borende hovedpine. Læs også om akutte tilfælde i lægeartiklen Akut hovedpine.
Hvornår skal du til læge?
- Ring 112 ved lammelser eller taleproblemer.
- Kontakt læge med det samme ved akut indsættende, kraftig hovedpine, som du ikke kender fra tidligere, og hvis din bevidsthed er påvirket.
- Kontakt egen læge ved vedvarende eller stadig tilbagevendende hovedpine. Lægen kan udelukke en bagvedliggende årsag.
- Kontakt også lægen, hvis din hovedpinemedicin ikke hjælper længere.
Uden for lægens åbningstid kan du ringe til 1813.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen nævner ro, hvile, væske og afspændingsøvelser, og at en regelmæssig livsstil og bedre søvn ofte kan forbedre hovedpinen.