Migræne og spændingshovedpine er to af de hyppigste former for hovedpine. De kan ligne hinanden, men smerten, ledsagesymptomerne og behandlingen er forskellige. Her kan du se, hvordan du kan kende forskel.

Hvad er forskellen på migræne og spændingshovedpine?

Patienthåndbogen beskriver migræne uden aura som moderat til kraftig dunkende hovedpine i den ene eller begge sider af hovedet, som forværres ved fysisk aktivitet og ledsages af kvalme og lys- og lydoverfølsomhed. Spændingshovedpine er den hyppigste form for hovedpine. Smerten er ofte mild til moderat og trykkende, og den sidder typisk i hele hovedet. Lex fremhæver den vigtigste forskel: smerterne ved spændingshovedpine er ikke dunkende, som ved migræne, og de forværres ikke af fysisk aktivitet. Der er normalt hverken kvalme eller lys- og lydoverfølsomhed, men ét af de to sidste kan forekomme.

Migræne: symptomer og forløb

  • Dunkende hovedpine i den ene eller begge sider, som forværres ved fysisk aktivitet, med kvalme og lys- og lydoverfølsomhed
  • Migræne uden aura varer 4-72 timer
  • Nogle får aura, forbigående syns-, føle- og/eller taleforstyrrelser, før hovedpinen kommer

Lægen stiller diagnosen ud fra oplysninger om sygehistorien og ved at undersøge nervesystemet, og nogle gange kan en hovedpinedagbog være nødvendig (Patienthåndbogen). Kvinder kan fortsat have anfald af migræne uden aura efter overgangsalderen. Læs lægens artikel om migræne, eller en patients beretning i Jeg forstod aldrig migræne, før jeg oplevede et rigtigt anfald.

Spændingshovedpine: symptomer og forløb

  • Konstant, pressende eller trykkende smerte på begge sider af hovedet (Lex)
  • Smerten starter ofte i nakken eller tindingerne og breder sig til begge sider i løbet af dagen (Patienthåndbogen)
  • Uændret eller bedre ved bevægelse
  • Kvalme og lysfølsomhed ses meget sjældent ved den episodiske form (Patienthåndbogen)

Cirka 3 procent af befolkningen har kronisk spændingshovedpine ifølge Patienthåndbogen, mens Lex angiver 2 procent. Læs mere i lægens artikel om spændingshovedpine.

Hvad kan du selv gøre?

Ved spændingshovedpine anbefaler Patienthåndbogen at undgå udløsende faktorer og holde en regelmæssig livsstil med nok væske, god søvn og motion. Afspænding af musklerne og hjælp fra en fysioterapeut til holdning og arbejdsstillinger kan også hjælpe. Hovedpine mere end 2 dage om ugen bør ikke behandles med håndkøbsmedicin, da det kan give medicinudløst hovedpine. Er du i tvivl om hovedpinetypen, kan du føre en hovedpinedagbog i nogle uger og tage den med til lægen. Læs også om hovedpine hver dag og akut hovedpine.

Hvornår skal du til læge?

Lægehåndbogen peger på alarmsignaler, som kræver hurtig vurdering:

  • Hovedpine, der begynder pludseligt og er skærende eller sprængende, ofte med nakkestivhed, kvalme og opkast. Det kan være tegn på en blødning i hjernen.
  • Feber, udslæt og påvirket almentilstand. Det kan være tegn på meningitis.

Hos børn under 2 år kan nakkestivhed mangle ved meningitis. Her er dårlig kontakt og irritabilitet mere vejledende (Lægehåndbogen). Ring 112 ved mistanke om meningitis eller blødning i hjernen. Er du i tvivl, eller ændrer hovedpinen sig, så kontakt din egen læge.