Kort svar
Ifølge Patienthåndbogen er det helt normalt, at der er udflåd fra skeden. Det normale udflåd er slimet, mælkehvidt eller klart, bliver gulligt, når det kommer i kontakt med luft, lugter normalt ikke ubehageligt og giver som regel ikke kløe. Mængden og udseendet ændrer sig i løbet af cyklussen. Du skal kontakte lægen, hvis udflådet forandrer sig, kommer i større mængder, lugter, klør eller svier.
Hvad er udflåd?
Patienthåndbogen beskriver udflåd som slim eller væske (sekret), der udskilles fra skeden, livmoderhalsen og livmoderen. Det er skedens måde at rense sig selv på. Væske fra skedevæggene giver det meste af udflådet, og mængden varierer fra kvinde til kvinde. Der er mange forskellige bakterier i skeden, og hos de fleste dominerer mælkesyrebakterier. De sørger for et surt miljø, der hæmmer væksten af bakterier, som kan fremkalde sygdom.
Hvordan ændrer normalt udflåd sig?
- Gennem cyklussen. Op til ægløsningen kommer der klart, æggehvidelignende sekret fra livmoderhalsen. Det sker ikke hos kvinder, der tager p-piller (Patienthåndbogen).
- Ved seksuel ophidselse. Der dannes mere sekret i skeden.
- Efter alder. Mængden afhænger blandt andet af hormonerne, og generelt har yngre kvinder mere udflåd end ældre.
- I graviditeten. Der dannes mere udflåd.
- Efter overgangsalderen. Der er normalt ikke udflåd, medmindre man bruger hormoner.
Patienthåndbogen skriver også, at en øget mængde udflåd i nogle situationer går over af sig selv.
Sådan kan unormalt udflåd se ud
Patienthåndbogen beskriver flere hyppige årsager, hvor udflådet ændrer sig:
- Bakteriel vaginose. Mælkesyrebakterierne erstattes af andre bakterier. Halvdelen af kvinderne har ingen symptomer. Andre får pludseligt gråligt, vandigt, skummende udflåd i moderat mængde, ofte med en fiskeagtig lugt, som er tydeligst efter samleje. Kilden skriver, at det ikke regnes for en seksuelt overført sygdom, men for seksuelt associeret.
- Svampeinfektion (candida). Hvidt, tykt udflåd som hytteost, ofte i beskeden mængde, med irritation, svie, kløe og rødme omkring skedeåbningen. Kilden skriver, at der hos 10-25 % af raske kvinder kan påvises svamp i skeden, og at det kun skal behandles, hvis der er gener. Læs mere om svamp i skeden.
- Trikomonas. En seksuelt overført sygdom med gulgrønt, tyndtflydende, skummende udflåd i store mængder og ømhed. Den er i dag sjælden.
- Klamydia. Kan give puslignende udflåd uden særlig lugt. Cirka 80 % har ingen symptomer, og 5-10 % af seksuelt aktive kvinder under 24 år har ifølge kilden en infektion.
- Betændelse på livmoderhalsen eller i livmoderen. Øget udflåd, nogle gange blodigt, ømhed og smerter ved samleje, eller murrende smerter nederst i maven og feber ved underlivsbetændelse.
Sjældnere årsager er ifølge kilden en glemt tampon eller andet fremmedlegeme, som giver stærkt ildelugtende udflåd, aldersforandringer i slimhinden efter overgangsalderen, og kræft i livmoderen eller livmoderhalsen. Kilden skriver, at blødning ved samleje i 199 ud af 200 tilfælde skyldes godartede forandringer, men at man bør undersøges, hvis det bliver ved.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen peger på disse generelle råd om underlivshygiejne:
- Skeden er selvrensende og bør ikke vaskes eller skylles.
- De ydre kønsorganer vaskes én gang dagligt med vand, eventuelt med mild sæbe eller et specialmiddel. Vaskeklude bruges kun én gang.
- Kvinder med hyppige svampeinfektioner bør undgå tætsiddende tøj eller undertøj af syntetiske materialer. Der anbefales bomuldsundertøj, som kan vaskes ved høj temperatur.
- Ved tilbagevendende svampeinfektioner bør man undgå tamponer.
Hvornår skal du til læge?
Patienthåndbogen nævner, at du skal kontakte egen læge:
- ved mistanke om en kønssygdom som klamydia eller gonorré, fordi den kan sprede sig og give underlivsbetændelse, og fordi din partner skal undersøges og behandles
- ved generende udflåd, især hvis der sker en pludselig ændring
- hvis udflådet er blodigt uden for menstruationen
- hvis du har så meget udflåd, at du må bruge bind uden for menstruationen
- hvis udflådet ledsages af generende lugt, kløe eller svie
Kontakt læge med det samme ved akutte voldsomme smerter og ubehag, og hvis der er voldsom blødning.
Hvad gør lægen?
Lægen kan ifølge Patienthåndbogen spørge, hvor længe du har haft generne, hvordan udflådet er (farve, lugt, mængde), om det hænger sammen med cyklussen, om der er svie, kløe eller smerter, om du har haft kønssygdomme, har en ny partner, bruger kemiske midler i skeden eller har fået antibiotika. Lægen kan lave en gynækologisk undersøgelse og tage en prøve af udflådet, som undersøges under mikroskop eller sendes til dyrkning. Ved mistanke om en kønssygdom podes også fra urinrøret. I de fleste tilfælde kan egen læge håndtere problemet.
Sådan bruger du oplysningerne
Det er svært at sige præcist, hvad der er normalt for netop dig, fordi mængde og udseende varierer fra kvinde til kvinde og gennem cyklussen. Det kan derfor være en hjælp at lægge mærke til, hvordan dit udflåd plejer at være på forskellige tidspunkter af måneden. Så er det lettere at opdage, når noget ændrer sig. Redaktionens eget råd, som ikke står i kilden: Skriv gerne ned, hvornår du første gang mærkede ændringen, hvordan udflådet ser ud, og om der er kløe, svie eller lugt, så du kan fortælle det tydeligt til lægen. Er du i tvivl om, om noget er normalt, er det bedre at spørge lægen en gang for meget end en gang for lidt.
Gode spørgsmål til lægen
- Er mit udflåd inden for det normale for min alder og cyklus?
- Skal der tages en prøve, og hvad kan den vise?
- Skal min partner undersøges eller behandles?
- Hvad kan jeg selv gøre for at undgå, at det kommer igen?
Hvad er ikke verificeret her
Siden bygger på én tekst fra Patienthåndbogen. Vi har ikke læst Lægehåndbogen, Sundhedsstyrelsen eller patientforeninger for denne side. Vi gengiver ingen medicinske doseringer og anbefaler ingen bestemte præparater. Mængde og farve er meget individuelle, og normale variationer kan ligne tegn på infektion. Siden er almen information og kan ikke erstatte en undersøgelse hos lægen.