Kort svar

Patienthåndbogen skriver, at de fleste, som får diskusprolaps i lænden, får det bedre af sig selv. Generne og smerterne kan komme og gå, men hos mange er der symptomer i en kortere periode. Patienthåndbogen opgiver ikke et bestemt antal dage eller uger for, hvornår et diskusprolaps er væk. Det afhænger blandt andet af, om en nerverod er trykket. Har du smerter, der stråler ned i benet, tager det ofte længere tid end ved almindelige rygsmerter, måske flere måneder.

Hvad er et diskusprolaps?

Mellem ryghvirvlerne ligger bruskskiver (diskus) med et blødt materiale i midten, som virker som en stødpude. Med årene sker der normale forandringer, særligt i bruskskiverne. De bliver fladere og kan få revner. Nogle gange kan indholdet i midten presses ud gennem sprækkerne og trykke på en eller flere nerverødder. Den udposning kaldes et prolaps. Patienthåndbogen skriver, at op til 35 % af alle raske mennesker har prolaps uden at have smerter. Et prolaps behøver altså ikke give smerter.

Et diskusprolaps i lænden opstår ofte i forbindelse med et tungt løft eller en pludselig uhensigtsmæssig bevægelse, men det kan også opstå spontant. Som regel sker det hos de 25-45-årige, men alle kan få det. Patienthåndbogen nævner medfødte forandringer i rygsøjlen, tungt arbejde der belaster ryggen, og rygning som forhold, der øger risikoen.

Hvad mærker du, og hvordan hænger det sammen med forløbet?

Du får typisk smerter i lænden og udstrålende smerter til det ene ben. Det er ikke så tit, at begge ben er ramt. Nerverødderne fra rygmarven går ud til benene, og tryk på en af dem giver derfor smerter, føleforstyrrelse og nedsat kraft i foden. Smerte fra en af lændens nerverødder kaldes også iskias. Hyppigst er der tale om tryk på den 5. nerverod i lænden eller den 1. nerverod i korsbenet.

  • Smerterne lindres normalt, når trykket på nerveroden bliver mindre, for eksempel når du ligger ned.
  • Foroverbøjning og sidebøjning mod den side, hvor du har bensmerter, gør ofte smerterne værre.
  • Du har ofte ændret følesans i et område på benet.
  • Du har tit nedsat kraft i benet, ofte så du ikke kan stå på tæer eller hæle.

Det er netop nerverodspåvirkningen, der gør forløbet længere end ved almindelige lændesmerter. Patienthåndbogen skriver om lave rygsmerter, at 50-80 % bliver raske inden for 2 uger, og at 90 % er raske inden for 6 uger. De tal gælder dog lave rygsmerter generelt, hvor kun 5-10 % har påvirkning af en nerverod. For nerverodssmerter skriver Patienthåndbogen, at det ofte tager længere tid, måske flere måneder. Læs mere om almindelige rygsmerter i artiklen om hvor længe et hekseskud varer.

Hvad hjælper de første uger?

Patienthåndbogen skriver, at mange klarer sig godt med smertestillende håndkøbsmedicin og aflastning af lænden i de første uger, hvor smerterne er størst. Kiropraktorer tilbyder også behandling i den akutte fase og skal orientere din læge om forløbet. Tal med lægen eller apoteket om, hvilken smertestillende medicin der passer til dig, og hvor længe du bør tage den. Patienthåndbogen skriver om lændesmerter, at smertestillende medicin bør tages i en meget kort periode.

Aflastning betyder ikke sengeleje. I teksten om akutte rygsmerter understreger Patienthåndbogen, at ryggens heling stimuleres bedst ved, at du er mest muligt i normal aktivitet. Du bør ligge mindst muligt, og det er ikke skadeligt eller farligt at være aktiv, selvom det gør ondt. Smerterne kan indimellem være så stærke, at det er nødvendigt at ligge ned, især ved nerverodssmerter. Men sengelejet bør ikke blive langvarigt. Ved lave rygsmerter nævner Patienthåndbogen 1-2 dage som maksimum i forbindelse med de mest intense smerter, fordi sengeleje svækker muskulaturen og forsinker helingen.

Træning, når smerterne aftager

Når symptomerne og generne er mindsket, kan du forsigtigt begynde at træne ryggens muskler vejledt af kiropraktor, fysioterapeut eller din egen læge. Patienthåndbogen skriver, at det er muligt at få tilskud til både kiropraktor og fysioterapeut. På arbejdet bør du undgå meget ensartet og tung belastning af ryggen. Om akutte rygsmerter nævner Patienthåndbogen, at et øvelses- eller aktivitetsprogram hos en fysioterapeut efter cirka 4-6 uger kan blive nødvendigt for nogle.

Patienthåndbogen skriver, at man mener, at motion, ingen rygning og korrekt rygtræning med styrkelse af ryg- og mavemuskulatur kan forebygge et nyt diskusprolaps, men at den videnskabelige dokumentation ikke er solid.

Hvordan stilles diagnosen, og skal du skannes?

Lægen undersøger lænderyggen samt følesans, muskelkraft og reflekser i benene. Patienthåndbogen skriver, at det ikke er nødvendigt med MR-skanning af lænderyggen for at stille diagnosen. Ved længerevarende symptomer og specielt når kirurgi overvejes, kan MR-skanning dog være relevant. Om nerverodssmerter skriver Patienthåndbogen, at det kun gælder få procent, og at skanningen typisk først foretages efter 12 uger. Røntgen er ikke rutinemæssigt nødvendig.

Hvornår bliver det til en operation?

Patienthåndbogen skriver, at hvis smerten er intens og fortsætter i længere tid, hvis du får betydeligt nedsat kraft, eller hvis kontrollen over vandladning, afføring og/eller seksualfunktion er påvirket, vil lægen ofte anbefale operation. Omkring 10 % af alle med akut diskusprolaps i lænden bliver opereret. Langt de fleste, omkring 90 %, behandles med smertelindrende medicin og nedsat belastning af lænderyggen. Det kaldes konservativ behandling.

For dig med tegn på påvirkning af en nerverod og svære, funktionshæmmende smerter, der varer ved trods behandling uden operation, skriver Patienthåndbogen, at du bør vurderes af en rygkirurg inden for 12 uger. Efter en operation er det vigtigt at holde sig i aktivitet og styrke ryggens muskler for at forebygge et nyt prolaps. Optræning under tilsyn og rådgivning fra kiropraktor eller fysioterapeut kan være nyttigt for mange.

Tegn på, at du ikke skal vente

De fleste forløb er ufarlige, men nogle symptomer kræver hurtig hjælp. Patienthåndbogen skriver, at du skal kontakte læge med det samme, hvis du:

  • får meget nedsat kraft eller styrke, især hvis du ikke kan stå på hæl eller tæer
  • får nedsat styrke i begge ben
  • får svært ved at gå
  • mister eller får nedsat kontrol over vandladning, afføring og/eller seksualfunktion

En stor diskusprolaps i lænden kan trykke på mange nerverødder samtidigt (cauda equina). Det kan give symptomer i begge ben med smerter, føleforstyrrelser, nedsat kraft og forstyrrelser af vandladning, afføring og seksualfunktion. I teksten om akutte rygsmerter skriver Patienthåndbogen, at en stor prolaps, der giver problemer med vandladning og afføring eller følelsesløshed i skridtet, skal opereres inden for 24 timer og kræver akut indlæggelse. Kan du ikke få fat i din læge, kan du uden for åbningstid kontakte lægevagten på 1813 (redaktionens eget råd). Ring 112 ved akut livstruende sygdom (redaktionens eget råd). Du kan også læse om hvornår du skal til læge med rygsmerter.

Når smerterne ikke slipper

Hvis du har betydelige, langvarige smerter i mere end 12 uger, kan det ifølge Patienthåndbogen være nødvendigt at blive henvist til en rygklinik eller anden specialist. Smerter, der har varet mindre end 12 uger, kaldes nyopståede, og længere end det kaldes længerevarende. Patienthåndbogen skriver, at de fleste, som får diskusprolaps i lænden, tidligere har haft smerter i den nederste del af ryggen, og at mange også har fortsatte gener fra tid til anden, efter at perioden med smerter er overstået. Se også de to lægeskrevne artikler om diskusprolaps i lænden og diskusprolaps i nakken.

Gode spørgsmål at stille din læge

  • Peger mine symptomer på, at en nerverod er trykket, eller er det almindelige lændesmerter?
  • Hvad kan jeg selv gøre de næste uger, og hvor meget må jeg bevæge mig?
  • Hvor længe bør jeg tage smertestillende medicin?
  • Skal jeg henvises til fysioterapeut eller kiropraktor, og hvornår er det rigtige tidspunkt?
  • Hvilke tegn betyder, at jeg skal ringe med det samme?
  • Kan jeg passe mit arbejde, eller er en delvis sygemelding en mulighed?

Hvad vi ikke ved ud fra kilderne

Patienthåndbogen angiver ikke, hvor mange uger et typisk diskusprolaps i lænden varer, så vi skriver heller ikke et tal. Tallene om 2 og 6 uger gælder lave rygsmerter generelt, og tidsangivelsen om flere måneder gælder nerverodssmerter. Dit eget forløb kan afvige, og det er lægen, der vurderer det ud fra din undersøgelse.