Kort svar
Ifølge Patienthåndbogen skal du kontakte egen læge, hvis du har hoste og nedsat almentilstand, eller hvis hosten er langvarig (uger). Du skal kontakte læge med det samme, hvis hosten ledsages af vejrtrækningsbesvær eller af smerter i brystet. Hoste, som har varet i over 8 uger, kaldes kronisk hoste. Langt de fleste tilfælde af pludseligt opstået hoste skyldes forkølelse eller akut bronkitis, men hoste kan også være et tegn på andre tilstande.
Hvad er hoste?
Patienthåndbogen beskriver hoste som en naturlig refleks, hvor kroppen forsøger at fjerne fremmede elementer fra luftvejene, for eksempel støvpartikler, irriterende gasser, slim og pus. Fimrehårene i luftvejene transporterer slim og partikler op til svælget, hvor du kan synke eller spytte det ud. Fimrehårene og hosten er tilsammen vigtige for at beskytte luftvejene. Hos nogle er hosterefleksen svækket, for eksempel hos spædbørn og ældre, efter blodprop i hjernen og ved påvirkning af alkohol. Så opstår lungebetændelse hyppigere. Hos andre er refleksen øget, så de lettere hoster ved kulde, stærke lugte eller røg. Du kan læse lægens artikel om hoste.
Tegn, hvor du skal søge læge
- Hoste og nedsat almentilstand. Kontakt egen læge (Patienthåndbogen).
- Langvarig hoste (uger). Kontakt egen læge. Over 8 uger kaldes den kronisk.
- Vejrtrækningsbesvær eller smerter i brystet. Kontakt læge med det samme.
Kilden nævner også tegn, der peger på særlige årsager. Lungebetændelse giver løs hoste med gulgrøn eller rustbrun slim, feber, nedsat almentilstand og ofte åndenød. Ved lungekræft og andre lungesygdomme kan der være blodigt slim, vægttab og smerter i brystet. Redaktionens eget sikkerhedsråd, som ikke står i kilderne: hvis du hoster blod op, har stærk åndenød, bliver blå om læberne eller får brystsmerter, så ring 112, og uden for lægens åbningstid kan du ellers ringe til lægevagten på 1813.
De mest almindelige årsager
Patienthåndbogen beskriver, at den mest almindelige årsag til pludselig hoste er akut bronkitis, som skyldes en virusinfektion. De mest almindelige årsager nævnt i kilden er:
- Forkølelse. Den mest almindelige forklaring på pludseligt opstået hoste. Først tør irritationshoste, senere løsere og mere våd. Hosten kan nogle gange vare ved i ugevis, men ellers har man det godt.
- Rygning. Fører ofte til hoste, især om morgenen med slim.
- Akut bronkitis. Mistænkes ved hoste, som er intensiv og varer ud over en uge. Lidt feber og ikke særlig nedsat almentilstand. Se også akut bronkitis.
- Bihulebetændelse. Slim kan dryppe bagover i svælget og udløse hoste.
- Astma. Kronisk hoste kan være det eneste tegn på astma hos op til halvdelen af dem, der har astma. Hosten bliver ofte værre af kulde og anstrengelse og om natten og tidligt om morgenen.
- KOL. Ofte hos tidligere eller nuværende rygere, med periodevis åndenød og hoste.
- Lungebetændelse. Se ovenfor.
- Kighoste. Hoste, der varer ved i mange uger, og hosteanfald, der typisk ender med higen efter vejret. Læs hvor længe kighoste varer.
- Bivirkning af medicin. Især ACE-hæmmere, som bruges mod hjertesvigt og forhøjet blodtryk.
- Nervøs hoste. En uvane, hvor der ikke er nogen sygdom i luftvejene, men hvor hoste og rømmen vedligeholder irritationen.
Sjældnere årsager er blandt andet fremmedlegeme i luftvejene, refluks (tilbagestrømning af mavesyre), støvlunge, tuberkulose, lungekræft, hjertesvigt og sarkoidose. Kilden skriver, at refluks er en vigtig årsag til kronisk, som regel tør hoste.
Hvor længe er hoste normal efter en forkølelse?
Patienthåndbogen skriver, at hoste er almindelig under og efter en infektion i luftvejene. Oftest er den først tør, og mod slutningen af infektionen kommer der som regel noget slim op, så hosten bliver våd og løs. Forkølelseshoste kan nogle gange vare ved i ugevis. Det er derfor ikke i sig selv alarmerende, at hosten hænger ved efter en forkølelse, men hvis den varer i uger, eller du har nedsat almentilstand, skal lægen vurdere det. Læs også hvor længe hoste efter forkølelse varer.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen skriver, at behandlingen afhænger af årsagen, og at hostemedicin som regel har meget begrænset virkning. Ved forkølelse og akut bronkitis bør du drikke rigeligt med væske. Hvis du ryger, er rygning en hyppig årsag til hoste. Kilden nævner, at hoste hos børn er et almindeligt symptom ved forkølelse, og at et barn uden feber kan komme tilbage i børnehaven, når det virker raskt igen. Antibiotika virker ikke mod virusinfektioner, og Patienthåndbogen henviser til en fælles kampagne om, hvornår antibiotika er relevant.
Hvad gør lægen?
Lægen spørger ifølge Patienthåndbogen blandt andet, hvor længe hosten har varet, om du er forkølet, har feber eller kendt sygdom, om hosten er tør eller med slim og slimens farve, om den varierer over døgnet, om der er meget hoste om natten eller morgenen, om den kommer ved anstrengelse, om du har sure opstød og halsbrand, om du er udsat for støv og gas, og om du tager fast medicin. Lægen undersøger lungerne, hvordan du trækker vejret, om du har hævede ben, og lytter og banker på lungerne. Blodprøver er ofte aktuelle, og røntgen af lungerne kan blive taget. Ved uklar diagnose kan du blive henvist til en lungespecialist, øre-næse-halslæge eller hjertespecialist, og ved tegn på alvorlig sygdom bliver du indlagt.
Gode spørgsmål til lægen
- Hvad tror du, min hoste skyldes?
- Skal der tages blodprøver eller røntgen af lungerne?
- Kan min medicin være en del af forklaringen?
- Kan det være astma, refluks eller bihuler?
- Hvilke tegn skal få mig til at kontakte dig igen?
Hvad er ikke verificeret her
Siden bygger på én tekst fra Patienthåndbogen. Vi har ikke læst Lægehåndbogen eller Sundhedsstyrelsen for denne side og har ikke gennemgået hosten hos børn eller kighoste ud over henvisningerne. Vi gengiver ingen doseringer. Redaktionens sikkerhedsråd om 112 og 1813 er ikke hentet fra en kilde. Siden kan ikke bruges til at afgøre, hvad din hoste skyldes, og erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.