Hvis din læge henviser dig til røntgen, CT eller MR, er det fordi de tre undersøgelser viser forskellige ting i kroppen. Her kan du se, hvad kilderne skriver om forskellene, og hvad du skal være opmærksom på før en undersøgelse.

Røntgen

Ved røntgen af knogler tages ofte flere billeder fra forskellige vinkler. Knoglevæv ses som hvide skygger, mens bløddele kun ses som skygger af varierende tæthed. Røntgen kan vise brud, ledskred, slidgigt, leddegigt og nedsat knogletæthed. Brusk, ledbånd og sener kan ikke ses, og muskler vises heller ikke direkte. Der skal ofte være væsentlige forandringer, før de kan ses (Patienthåndbogen). Dosen ved almindelige knoglerøntgenundersøgelser er meget lille, og risikoen anses for at være meget lille.

CT-skanning

CT bruger røntgenstråler til at danne tværsnitsbilleder. Patienthåndbogen beskriver fx CT af hjernen, som bruges til at påvise blødninger, blodpropper og svulster og ved akutte tilstande som traumer og slagtilfælde. CT giver generelt højere dosis end almindelig røntgen, men kilden vurderer, at de ekstra oplysninger opvejer belastningen. Ved nogle skanninger sprøjtes jodholdigt kontraststof ind i en blodåre. Det kan give allergilignende reaktioner som kvalme, kløe eller udslæt hos ca. 5 ud af 100 patienter. Har du allergi, astma, nedsat nyrefunktion eller tager Metformin, skal du give den radiologiske afdeling besked. Ifølge Lægehåndbogen er CT bedre end MR til at vise forkalkninger og knogledetaljer.

MR-skanning

MR bruger radiobølger og et kraftigt magnetfelt til at lave detaljerede billeder. Lægehåndbogen skriver, at MR giver en detaljeret afbildning af fedt, muskler, sener, ledbånd, nerver, blodkar og knoglemarv, og at den er velegnet til bløddelsskader i knæ, skuldre, ankler og håndled. Ved MR af hjernen skal du ligge stille, maskinen laver høje bankelyde, og undersøgelsen tager normalt 20 til 45 minutter. Du kan få ørepropper eller hovedtelefoner, og er du klaustrofobisk, skal du tale med din læge om det på forhånd (Patienthåndbogen).

Du kan muligvis ikke blive MR-skannet, hvis du har pacemaker (nogle typer er godkendt til MR), metalklips i hjernen, insulinpumpe eller metalsplinter i øjne eller krop. Magnetkort, ur, smykker og tøj med metal må ikke komme med ind. MR er dyrere og har typisk længere undersøgelsestid end CT (Lægehåndbogen).

Hvad er forskellen?

  • Stråling: Røntgen og CT bruger ioniserende stråling. MR og ultralyd bruger ikke-ioniserende stråling (Sundhedsstyrelsen).
  • Bløde dele: MR er bedst til muskler, sener og ledbånd. Røntgen viser dem ikke (Patienthåndbogen).
  • Knogler: Røntgen viser brud og slidgigt, og CT kan bruges som supplement (Patienthåndbogen). CT viser knogledetaljer bedre end MR (Lægehåndbogen).
  • Børn og gravide: Børn er mest følsomme over for røntgenstråler (Patienthåndbogen). Hvis en undersøgelse ikke kan udsættes under graviditet, foretrækkes MR frem for CT (Lægehåndbogen).

Sundhedsstyrelsen skriver, at lægen bør overveje en undersøgelse uden ioniserende stråling, hvis den kan give det bedste svar på det kliniske spørgsmål.

Hvornår skal du til læge?

  • Det er din læge, der henviser dig til en scanning, ud fra dine symptomer.
  • Er du gravid eller tror, du kan være det, skal du sige det til lægen og den radiologiske afdeling, før undersøgelsen (Patienthåndbogen).
  • Har du pacemaker, insulinpumpe eller andet implantat, skal du sige det, før en MR-skanning (Patienthåndbogen).

Læs lægens artikel om billeddiagnostikkens historie, og se hvordan en skade i led og sener kan se ud i forskellen på seneskade, muskelskade og ledbåndsskade.