Kort svar
En MR-scanning er en undersøgelse, hvor en kraftig magnet og radiobølger bruges til at lave detaljerede billeder af indersiden af kroppen. Du ligger på et leje, som køres ind i en skanner, og du skal ligge helt stille, mens maskinen larmer. Scanningen gør ikke ondt og bruger ingen røntgenstråler. Det vigtigste at huske er at oplyse om metal i kroppen, for eksempel pacemaker eller andre implantater, inden du kommer.
Hvad er en MR-scanning?
Patienthåndbogen beskriver MR-scanning som en metode, der bruger en kraftig magnet, radiobølger, en antenne og en computer til at lave detaljerede billeder af væv og organer. Lex forklarer, at magnetfeltet får brintatomerne i kroppens fedt- og vandmolekyler til at rette sig ind efter feltet. Radiobølger slår atomerne ud af balance, og når de vender tilbage, afgiver de energi, som antenner opfanger, og som computeren omsætter til billeder. Forskellige væv svarer forskelligt, så sygt væv giver andre signaler end raskt væv.
MR står for magnetisk resonans. Du vil også møde stavemåden MR-skanning.
Forskellen på MR, CT og røntgen
MR bruger ikke ioniserende stråling, hvilket både Patienthåndbogen og Lex fremhæver. Det adskiller den fra almindelig røntgen og CT. Patienthåndbogen skriver, at der ikke er påvist skadelig effekt af magnetfelt og radiobølger, og Lex nævner, at det gør metoden foretrukken til børn. Lex tilføjer, at MR skelner bedre mellem bløde væv end CT og ultralyd, og at den bruges, når den er medicinsk nødvendig, eller når enklere metoder ikke giver tilstrækkelig afklaring.
MR er dog ikke altid den bedste. Lægehåndbogen skriver, at forkalkninger ses bedre på CT, og at knogledetaljer ikke vises godt på MR. MR er desuden dyrere, tager længere tid og er mere følsom over for bevægelser. Du kan læse mere i artiklen om forskellen på MR, CT og røntgen.
Hvad bruges MR-scanning til?
Patienthåndbogen nævner, at MR-scanning særligt er god til bløddele som muskler, sener og fedtvæv, og at den bruges til blandt andet hjerne, ryg, led, hjerte, bughule, blodårer, prostata og de indre kvindelige kønsorganer. Lex nævner hjerne og centralnervesystem, muskler, sener, knogler og led, bug- og brysthule, hjertets aktivitet og blodgennemstrømning samt måling af blodårer. Her har MR i mange tilfælde erstattet en mere indgribende røntgenundersøgelse af blodårerne.
For at undersøge knoglernes styrke bruger man i stedet en anden metode. Læs om knoglescanning (DXA). Hvis det er hjertet, der skal undersøges med lyd, kan du læse om ultralyd af hjertet.
Forberedelse
Patienthåndbogen skriver, at man normalt kan spise, drikke og tage sin medicin som vanligt, men at personalet oplyser, hvis der er særlige krav til den konkrete undersøgelse. Lægehåndbogen skriver, at der typisk ikke er fasteregler.
Sammen med henvisningen sendes et kontrolskema, som du udfylder sammen med lægen. Det er den sikkerhedsmæssige vurdering af, om du kan scannes (Patienthåndbogen og Lægehåndbogen). Region Nordjyllands patientinformation beskriver, at du skal fjerne metalgenstande hjemmefra, for eksempel smykker, piercinger, hårnåle, hårspænder og ur, undlade make-up og undgå tøj med metal. Høreapparat og briller tages af lige før undersøgelsen. Hver afdeling har sine egne regler, så læs den vejledning, du får.
Metal, pacemaker og implantater
Magnetfeltet er meget kraftigt, og derfor er sikkerheden omkring metal vigtig. Patienthåndbogen nævner, at mulige hindringer kan være:
- en pacemaker, hvor nogle typer er godkendt
- metalclips i hjernen
- visse implantater, for eksempel øreimplantat og insulinpumpe
- elektroniske stimulatorer, der ikke kan fjernes eller slukkes
- metalsplinter i øjne eller krop
- tandprotese med magnetisk lås
Ikke en hindring er ifølge Patienthåndbogen plomber, spiral og metalproteser, så længe materialet ikke er magnetisk. Ved proteser vurderes hvert tilfælde, så oplys gerne placering og årstal. Lægehåndbogen skriver, at hofteproteser og ortopædisk materiale som marvsøm og plader ofte giver forstyrrelser i billederne, men som regel ikke er en risiko eller en kontraindikation. De skal stadig angives på kontrolskemaet.
Lægehåndbogen skriver, at implanterede medicinpumper og nervestimulatorer kan være en absolut hindring. Pacemakere, cochleaimplantater og clips på hjernens pulsårer kan i nogle tilfælde også være det, og afdelingen har lister over MR-testede produkter. Oplys altid type og tidspunkt for implantation. Har du pacemaker, kan du også læse om pacemakerbehandling.
Ting, der skal væk, før du kommer ind i skannerrummet, er ifølge Patienthåndbogen magnetkort, hårpynt, smykker, ur, piercinger, tøj med metal, høreapparater, briller og mobiltelefoner.
Kontraststof
Nogle gange gives et kontraststof, så billederne bliver lettere at tolke. Det gives i en blodåre, normalt gennem en tynd kanyle i armen. Lægehåndbogen skriver, at MR-kontraststofferne indeholder metallet gadolinium, at bivirkningerne er meget få og klart sjældnere end ved jodholdigt kontraststof til røntgen, og at stofferne kun sjældent påvirker nyrefunktionen. Ved nedsat nyrefunktion tager det længere tid, før gadolinium udskilles. Patienthåndbogen skriver, at man kan scannes med kontraststof ved nedsat nyrefunktion, men at der ved svært nedsat nyrefunktion (under 30 ml/min/1,73 m², målt med blodprøve) skal gå mindst 7 dage mellem undersøgelser med kontraststof.
Bivirkningerne er sjældne og oftest lette. Patienthåndbogen nævner kvalme, nældefeber og metalsmag, og Region Nordjyllands patientinformation nævner desuden varmefornemmelse, opkastning, hovedpine og allergiske reaktioner. Alvorlige bivirkninger er meget sjældne. Du kan læse mere om nyrernes funktion i normale nyretal, eGFR og kreatinin.
Sådan foregår selve scanningen
Du ligger på et bevægeligt leje, som køres ind i en tunnelformet magnet. Lex beskriver, at radiografen placerer antennen omkring det område, der skal undersøges, og at personalet holder kontakt via høretelefoner og overvåger dig på en skærm. Ifølge Region Nordjyllands patientinformation er magneten oplyst, og du kan hele tiden kontakte personalet.
Det er vigtigt at ligge helt stille, for ellers bliver billederne uskarpe. Lægehåndbogen nævner, at respirationsbevægelser kan give forstyrrelser ved undersøgelser af bughule og brystkasse.
Hvor lang tid tager den?
Patienthåndbogen og Lægehåndbogen skriver, at undersøgelsen normalt tager 20-45 minutter. Lex skriver, at den kan tage 20 minutter eller længere ved mere omfattende undersøgelser. Region Nordjyllands patientinformation angiver ½-2 timer for deres undersøgelser. Spørg afdelingen, hvor lang tid netop din scanning tager.
Larmen
Maskinen laver kraftige bankelyde, mens den scanner. Du får ørepropper eller høreværn, og ofte også musik eller beskeder i hovedtelefoner (Patienthåndbogen og Lex). Region Nordjyllands patientinformation skriver, at støjen kommer i perioder på 1-15 minutter.
Er det farligt? Risici og ubehag
Patienthåndbogen skriver, at der ikke er kendte risici ved selve MR-scanningen. Lægehåndbogen fastslår, at der ikke er påvist skadelige biologiske effekter af magnetfeltet og radiobølgerne. Det, man skal være opmærksom på, er metal. Lex nævner, at de stærke magneter kræver strenge sikkerhedsregler. Du kan opleve en vis varmefornemmelse og larmen kan være ubehagelig. Lex nævner også, at tunnelen kan virke klaustrofobisk.
Børn kan have svært ved at ligge stille. Lex nævner, at børn under 5-6 år kan have brug for narkose, og Lægehåndbogen, at urolige patienter og små børn kan få sedation eller narkose.
Hvis du er bange eller har svært ved at ligge stille
Lægehåndbogen skriver, at nogle ikke kan klare undersøgelsen på grund af klaustrofobi, og at nyere magneter er kortere og bredere i åbningen. Åbne magneter giver mindre klaustrofobi, men har en lavere feltstyrke og ofte dårligere billedkvalitet. Mange afdelinger tilbyder et besøg for at se skanneren på forhånd. Patienthåndbogen nævner, at beroligende eller smertestillende medicin kan gives før undersøgelsen, men at praksis varierer mellem afdelingerne, så du skal tale med henvisende læge på forhånd.
Graviditet
Lægehåndbogen skriver, at der ikke er påvist skadelige effekter på fosteret. Undersøgelsen bør udsættes, hvis det er muligt, og hvis ikke, foretrækkes MR frem for CT. Region Nordjyllands patientinformation beder gravide og ammende om at kontakte afdelingen på forhånd.
Efter scanningen og svaret
Hvis du har fået kontraststof, fjernes kanylen efter undersøgelsen, og stoffet udskilles via urinen i løbet af 24 timer (Region Nordjyllands patientinformation). Svaret får du fra den læge eller afdeling, der henviste dig.
Hvornår skal du kontakte lægen eller afdelingen?
Kontakt henvisende læge eller scanningsafdelingen, før du kommer, hvis du har pacemaker eller andre implantater, metalsplinter, er gravid eller ammer, har svær klaustrofobi, har nedsat nyrefunktion og skal have kontraststof, eller har smerter, der gør det svært at ligge stille. Får du efter scanningen udslæt, åndenød eller hævelse efter kontraststof, skal du søge læge med det samme. Ved livstruende symptomer ringer du 112.