En DXA-scanning er den almindeligste måde at undersøge, om knoglerne er stærke nok. Her er, hvad Patienthåndbogen og Osteoporoseforeningen skriver om scanningen og om tallene i svaret. Du kan læse mere om sygdommen i lægens artikel om knogleskørhed (osteoporose).

Svar først: hvad er en DXA-scanning?

DXA står for Dual-energy X-ray Absorptiometry. Osteoporoseforeningen beskriver det som en røntgenbaseret undersøgelse, der måler kalkindholdet i knoglerne for at vurdere deres styrke. Patienthåndbogen skriver, at det er den undersøgelse, som sikrest kan fastslå, om der er knogleskørhed.

Hvem scannes?

Patienthåndbogen skriver, at knogletæthedsmåling bør foretages hos de fleste, der skal behandles med medicin mod knogleskørhed, eller som har høj risiko for at få sygdommen. Det er ikke en del af en almindelig helbredsundersøgelse, og Danmark har ikke screening for knogleskørhed. Tal med din læge, hvis du tror, du har øget risiko.

Hvad måles?

Osteoporoseforeningen skriver, at man typisk måler lænderyggen og hoften, men også underarmen eller hele skelettet kan måles. Hos personer under cirka 65 år lægges mest vægt på lænderyggen. Hos personer over cirka 65 år vægter hoften mest.

Sådan læser du tallene

  • BMD (Bone Mineral Density) angiver kalkindholdet i forhold til det målte areal, i gram pr. kvadratcentimeter.
  • T-score sammenligner dig med en yngre voksen af samme køn. Z-score sammenligner dig med en person af samme alder og køn.
  • Den laveste T-score af lænderyg og hofte er afgørende. Under -1 betyder nedsat knoglemængde (osteopeni). Under -2,5 betyder knogleskørhed.

Osteoporoseforeningen understreger, at resultatet kun er ét led i vurderingen af, om der er behov for behandling. Andre risikofaktorer skal også med.

Stråling og gentagelse

Stråledosen er ifølge Osteoporoseforeningen langt lavere end ved en almindelig røntgenundersøgelse, så scanningen kan gentages uden risiko. Ved opfølgning bør der gå to til tre år mellem scanningerne, og kontrolscanningen bør foretages på samme apparat som den første.

Hvad sker der bagefter?

Patienthåndbogen skriver, at der tages blodprøver for at udelukke andre årsager, hvis scanningen viser knogleskørhed. I udvalgte tilfælde tages også en røntgenundersøgelse. Almindelige røntgenbilleder egner sig ikke særlig godt til at påvise knogleskørhed, men er førstevalg ved mistanke om brud. Læs mere om blodprøver i artiklen om de almindeligste blodprøver.