Redaktionen, 14. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Hvad sker der i hjernen?
Ifølge Patienthåndbogen er narkolepsi en sygdom i hjernen, som skyldes mangel på signalstoffet orexin, også kaldet hypokretin. Stoffet har betydning for, hvor stabil vågenhed og søvn er. Det har også betydning for, at der i vågen tilstand kan optræde elementer, som normalt hører til REM-søvnen, den søvnfase hvor man drømmer.
Patienthåndbogen beskriver narkolepsi som en autoimmun sygdom: Immunforsvaret angriber de celler i hjernen, som danner orexin. Sygdommen kan udløses af særlige influenzatyper, og nogle mennesker er særligt disponerede for at reagere på den måde. Manglen på orexin opstår i løbet af få måneder, og først derefter viser symptomerne sig.
To typer: med og uden katapleksi
Lægehåndbogen skelner mellem narkolepsi type 1 (NT1), som har katapleksi, og type 2 (NT2), som ikke har. Patienthåndbogen beskriver det samme for børn. Man kan altså godt have narkolepsi uden pludselig muskelslaphed. Lægehåndbogen skriver, at NT1 er en autoimmun sygdom.
De fire klassiske tegn
Lægehåndbogen taler om den narkoleptiske tetrade, altså fire tegn: søvnighed (hypersomni), katapleksi, søvnparalyse og hallucinationer.
- Søvnighed om dagen er hovedsymptomet. Patienthåndbogen skriver, at man især er i risiko for at falde i søvn i monotone situationer. Lægehåndbogen beskriver, at den daglige vågenhed ikke hænger sammen, men kan være afbrudt af søvnanfald.
- Katapleksi er helt eller delvist tab af muskelkraft. Det udløses ofte af latter eller vrede. Lette tilfælde kan vise sig ved, at man får "gele i knæene" eller taber noget. Ved kraftigere anfald kan man synke sammen. Ifølge Lægehåndbogen er personen ved fuld bevidsthed, og anfaldet varer som regel 1-2 minutter.
- Hallucinationer er drømmeoplevelser, som begynder, før man er faldet i søvn, eller som fortsætter, efter man er vågnet. Det kan være svært at afgøre, om man drømmer eller er vågen (Patienthåndbogen).
- Søvnparalyse betyder, at man er vågen, men ikke kan røre sig i nogle sekunder. Patienthåndbogen nævner, at nogle raske også kan opleve det en gang imellem.
Lægehåndbogen oplyser, at symptomerne kan variere meget, og at søvnighed og en grad af katapleksi findes hos de fleste.
Narkolepsi hos børn og unge
Hos børn ser sygdommen ofte anderledes ud. Patienthåndbogen skriver, at træthed kan vise sig som hyperaktivitet, irritabilitet og følelsesmæssig ustabilitet, og at barnet derfor fejlagtigt kan få diagnosen ADHD. Du kan læse mere om ADHD her på siden. Vægtøgning er ofte et af de første tegn hos børn, og depression kan også forekomme. Hallucinationerne kan fejltolkes som tegn på skizofreni (Patienthåndbogen).
Lægehåndbogen peger på, at man hos børn og unge ikke skal acceptere uforklaret søvnighed, som kan vise sig som manglende trivsel og manglende indlæring. Ifølge Patienthåndbogen udvikler 60-70 % af personer med narkolepsi katapleksi. Det sker i gennemsnit 6 år efter, at søvnanfaldene begynder. Hos 5-8 % er katapleksi det første symptom. Børn skjuler eller benægter ofte anfaldene.
Sådan stilles diagnosen
Patienthåndbogen skriver, at der ikke findes blodprøver, som kan bekræfte diagnosen. Mistanken opstår ud fra symptomerne. Lægehåndbogen anbefaler, at man i almen praksis starter med en søvndagbog eller et søvnskema i 1-2 uger. Det er et godt redskab til at beskrive mønstret mellem søvn og vågenhed. Derefter følger undersøgelser hos en specialist eller på sygehus.
- Polysomnografi (PSG) måler hjernens elektriske bølgemønstre under søvn, søvnstadierne og eventuelle opvågninger. Undersøgelsen bruges også til at udelukke andre søvnforstyrrelser. Læs mere om søvnundersøgelse og polysomnografi.
- MSLT udføres efter PSG. Ifølge Patienthåndbogen får du lov at ligge i mørke i 20 minutter, og det gentages 4-5 gange i løbet af dagen med 2 timers mellemrum. Man måler, hvor hurtigt du falder i søvn, og om der kommer REM-søvn. Det er tegn på sygdom, hvis du falder i søvn på under 10 minutter, og hvis der kommer REM-søvn i de korte søvnperioder.
- Lumbalpunktur bruges til at måle orexin i rygmarvsvæsken. Patienthåndbogen skriver, at niveauet ved narkolepsi ofte er 0 eller meget lavt. Lægehåndbogen oplyser, at det ved NT1 er under 110 pg/mL, og at normalen er 110-200 pg/mL. For børn nævner Patienthåndbogen, at undersøgelsen er normal ved type 2.
Andre søvnsygdomme, der kan ligne
Fordi søvnighed er et meget almindeligt symptom, kan narkolepsi være svær at få mistanke om (Lægehåndbogen). Som andre mulige forklaringer nævner Lægehåndbogen blandt andet obstruktiv søvnapnø, periodiske benbevægelser og uro i benene. Du kan læse om snorken og søvnapnø og om restless legs. Lægehåndbogen oplyser, at det ikke er ualmindeligt at have to eller tre søvnsygdomme samtidig. Patienthåndbogen skriver, at generende træthed alene også kan være tegn på en anden søvnsygdom. Se også lægens artikel om træthed.
Behandling i hovedtræk
Patienthåndbogen skriver, at narkolepsi behandles med medicin, og at formålet er at mindske træthed og risikoen for pludseligt tab af muskelkraft. Behandlingen starter som regel på den afdeling, der har stillet diagnosen, for eksempel en neurofysiologisk afdeling eller et søvnlaboratorium. Lægehåndbogen beskriver målene som bedre livskvalitet, mindre træthed og færre katapleksianfald. For børn er målet også at optimere skolegang og socialt liv, og for voksne arbejdsliv, familieliv og socialt liv. Behandlingen styres af en speciallæge i neurologi eller søvnmedicin. Redaktionen giver ingen råd om medicin. Tal med din læge om, hvad der passer til dig.
Hvad kan du selv gøre?
- Lev regelmæssigt og sov nok. Patienthåndbogen understreger, at regelmæssige sovetider og tilstrækkelig søvn har betydning for dagtrætheden.
- Planlæg en middagslur, når trætheden er værst (Patienthåndbogen). For børn nævner Patienthåndbogen en lur på 20-30 minutter, også i skoletiden.
- Fortæl om sygdommen til familie, skole og arbejdsgiver. Lægehåndbogen peger på information til dem omkring dig som en del af behandlingen.
Bilkørsel
Patienthåndbogen skriver, at man ved narkolepsi er omfattet af samme regler som ved epilepsi. Du skal være i stabil og velkontrolleret behandling og symptomfri i en længere periode, typisk 3 måneder, før du må køre gruppe 1-køretøjer. Se også lægens artikel om epilepsi. Tal med din læge om, hvornår du må køre bil.
Forløb og udsigter
Patienthåndbogen beskriver narkolepsi som en livslang sygdom, som man endnu ikke har nogen kur for. Med regelmæssige sovetider, god søvnhygiejne og medicin kan man dog reducere generne væsentligt. Man kan ikke forebygge narkolepsi, fordi de nerveceller, der danner orexin, forsvinder (Patienthåndbogen). Hvis et barn får diagnosen tidligt og kommer i behandling, kan man ifølge Patienthåndbogen forebygge problemer med indlæring og fremme barnets sociale udvikling.
Hvad er forskellen på narkolepsi type 1 og type 2?
Ifølge Lægehåndbogen har type 1 (NT1) katapleksi, altså pludseligt tab af muskelkraft, og type 2 (NT2) har ikke. Patienthåndbogen beskriver det samme opdeling for børn.
Er narkolepsi en autoimmun sygdom?
Ifølge Patienthåndbogen er narkolepsi en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber de celler i hjernen, som danner orexin (hypokretin). Lægehåndbogen skriver, at det er klart, at NT1 er autoimmun.
Hvad er katapleksi?
Katapleksi er helt eller delvist tab af muskelkraft, ofte udløst af latter eller vrede. Man er ved fuld bevidsthed, og anfaldet varer som regel 1-2 minutter, men kan komme igen (Lægehåndbogen). Man kan have narkolepsi uden katapleksi (Patienthåndbogen).
Kan en blodprøve påvise narkolepsi?
Nej. Patienthåndbogen skriver, at ingen blodprøver kan bekræfte diagnosen. Der udføres i stedet søvnundersøgelserne PSG og MSLT, og man kan måle orexin i rygmarvsvæsken.
Kan børn få narkolepsi?
Ja. Patienthåndbogen beskriver narkolepsi hos børn og skriver, at træthed hos børn kan vise sig som hyperaktivitet og irritabilitet, så barnet fejlagtigt får diagnosen ADHD. Lægehåndbogen skriver, at man ikke skal acceptere uforklaret søvnighed hos børn og unge.
Kan man blive helbredt for narkolepsi?
Nej. Patienthåndbogen skriver, at narkolepsi er en livslang sygdom, som man endnu ikke har nogen kur for. Med regelmæssige sovetider, god søvnhygiejne og medicin kan generne dog reduceres væsentligt.
Må man køre bil med narkolepsi?
Patienthåndbogen skriver, at samme regler som ved epilepsi gælder: Man skal være i stabil, velkontrolleret behandling og symptomfri i en længere periode, typisk 3 måneder, før man må køre gruppe 1-køretøjer. Tal med din læge.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Patienthåndbogen nævner, at du bør søge hjælp, når du er træt eller søvnig på trods af 7-8 timers søvn hver nat, eller hvis du har flere tilfælde af hallucinationer, muskelslaphed eller søvnlammelse.