Kort svar

En søvnundersøgelse bruges, når der er mistanke om søvnapnø, altså pauser i vejrtrækningen under søvn. Patienthåndbogen skriver, at der findes to former for undersøgelsen: CRM, som er en forkortelse for cardiorespiratorisk monitorering, og polysomnografi. Lægehåndbogen skriver, at CRM som regel foregår i patientens egen seng, og at diagnosen stilles ved CRM eller polysomnografi, ikke ved blodprøver eller spørgeskemaer. Resultatet opgives som et tal, der kaldes AHI.

Hvornår er en søvnundersøgelse relevant?

Patienthåndbogen skriver, at man kan have obstruktiv søvnapnø, hvis man både snorker og har pauser i vejrtrækningen. Pauserne opstår, fordi de øvre luftveje klapper sammen under indåndingen. Tegn, man skal være opmærksom på, er ifølge siden kraftig snorken med vejrtrækningspauser, meget træthed i dagtimerne og svært ved at koncentrere sig. Hvis søvnapnø ikke behandles, kan det give træthed om dagen og øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge, og det kan forringe livskvaliteten.

Patienthåndbogen skriver, at man bør søge læge, hvis snorken er så udtalt, at den giver store gener for partner og familie, eller hvis man får symptomer på søvnapnø. Du kan læse mere om selve tilstanden på siden om snorken og søvnapnø.

Lex nævner søvnapnø sammen med narkolepsi som søvnsygdomme, der kan give dagtidssøvnighed. Hvis du vil læse om den anden tilstand, findes der en side om narkolepsi.

Ingen blodprøve kan stille diagnosen

Lægehåndbogen er tydelig på, at der ikke findes blodprøver, spørgeskemaer eller kliniske fund, der i sig selv kan stille diagnosen søvnapnø. Diagnosen stilles ved en søvnregistrering, og undersøgelsen kan strække sig over flere nætter. Hos den praktiserende læge kan man ifølge Lægehåndbogen tage supplerende prøver, for eksempel et blodtal, en lungefunktionsundersøgelse og en måling af stofskiftehormonet TSH for at udelukke for lavt stofskifte. De prøver bruges til at udelukke andre lidelser, ikke til at stille diagnosen. Du kan læse om lungefunktionsundersøgelse og om TSH på egne sider.

CRM: undersøgelsen i hjemmet eller hos speciallægen

Lægehåndbogen beskriver CRM som ambulant udstyr til registrering af søvnapnø. Udstyret måler:

  • luftstrøm gennem næse og mund
  • vejrtrækningsbevægelser i brystkasse og mave
  • iltmætning i blodet (SpO2) og puls
  • kropsposition, altså om man ligger på ryggen eller på siden
  • en ukalibreret lydmåling, som viser, om man snorker

Undersøgelsen foregår ifølge Lægehåndbogen som regel i patientens egen seng. Du sover altså, som du plejer, bare med måleudstyr på. Lægehåndbogen beskriver ikke nærmere, hvordan sensorerne sidder, og hvordan man får udstyret med hjem, så det må du få forklaret af klinikken.

Polysomnografi: den mere omfattende undersøgelse

Polysomnografi, forkortet PSG, omfatter de samme målinger som CRM og desuden EEG (hjernebølger), EOG (øjenbevægelser) og EMG (muskelspænding). Lægehåndbogen skriver, at PSG kan afgøre, om patienten sover eller er vågen, og hvilket søvnstadie søvnen er i. Tidligere foregik den under indlæggelse, men nu findes der ambulant og uobserveret udstyr. PSG kan suppleres med andre målinger og med videoovervågning. Det er typisk relevant, når der er mistanke om flere søvnsygdomme på én gang eller om andre søvnlidelser end obstruktiv søvnapnø.

Lex skriver i sin artikel om søvnforstyrrelser, at diagnosen af søvnforstyrrelser oftest baseres på sygehistorien, og at søvnen i nogle tilfælde registreres ved polysomnografi, som bestemmer søvnstadier ud fra hjernemålinger kombineret med flere andre fysiologiske målinger. Lex bruger ikke ordet søvnundersøgelse i artiklen.

Lægehåndbogen nævner også en nyere metode, WatchPAT, som måler den perifere arterietonus via en enhed på håndleddet, en fingersensor og en brystsensor. Den registrerer den aktivering af det autonome nervesystem og den midlertidige pulsstigning, der opstår ved obstruktive apnøer.

Hvad bliver registreret?

Lægehåndbogen skriver, at undersøgelsen blandt andet registrerer den anslåede søvnlængde, antallet af apnøer og hypopnøer, antallet af fald i iltmætningen, de højeste og gennemsnitlige iltmætningsværdier og den andel af tiden, hvor iltmætningen er under 90 % og under 80 %. Det samlede billede viser, om hændelserne mest er apnøer eller hypopnøer, og om de især forekommer i rygleje eller i sideleje.

Apnø, hypopnø og AHI

Lægehåndbogen definerer tre begreber, som du kan støde på i svaret:

  • Apnø: ingen vejrtrækning i 10 sekunder eller mere.
  • Hypopnø: nedsat vejrtrækning i mindst 10 sekunder, med et iltfald på 3 % eller mere.
  • AHI (apnø-hypopnø-indeks): antallet af apnøer og hypopnøer pr. time.

Lægehåndbogen opgiver følgende grænser: et AHI under 5 er normalt, 5-14 er mild søvnapnø, 15-29 er moderat søvnapnø, og over 30 er alvorlig søvnapnø. Artiklen er ikke helt konsistent i sin beskrivelse af grænserne mellem 14 og 15 og mellem 29 og 30, så lad din læge forklare, hvordan netop dit tal skal forstås.

Første nats effekt

Lægehåndbogen advarer om det, den kalder første nats effekt. Når man sover med måleudstyr, sover man ofte mere overfladisk og kan ligge vågen. Derfor er en optagelse fra første nat ikke altid repræsentativ og skal ifølge Lægehåndbogen i så fald gentages. Det er en af grunde til, at en undersøgelse kan strække sig over flere nætter.

Tolkning og kvalitet

Der findes ifølge Lægehåndbogen flere fabrikater af udstyr og software, og signalkvaliteten kan variere. De automatiske analyser kan indeholde fejl. Derfor skal hver registrering gennemgås manuelt og om nødvendigt rettes, før den endelige rapport godkendes. Det er altså ikke bare en maskine, der giver et tal. En læge eller en anden fagperson ser registreringen igennem.

Hvem foretager undersøgelsen, og hvor henvises man hen?

Patienthåndbogen skriver, at undersøgelsen foretages af en øre-næse-halslæge eller på et søvnlaboratorium. Lægehåndbogen uddyber, at man ved mistanke henvises til en praktiserende øre-næse-halslæge, som kan foretage CRM ambulant, eller til en søvnklinik, der står for både udredning og behandling. Det varierer fra region til region, hvilket sygehusspeciale der har ansvaret, men det er oftest lungemedicinske eller øre-næse-hals-afdelinger.

Om ventetid skriver Lægehåndbogen, at praktiserende speciallæger ofte har flere måneders ventetid, og at ventetidsgarantien ikke gælder ved speciallæger. Ved henvisning til et offentligt sygehus gælder ventetidsgarantien, og patienten kan vælge at blive viderehenvist til et privat sygehus eller en privat klinik. Ved henvisning til en søvnklinik kan både CRM og behandling indgå i forløbet.

Og bagefter?

Hvis undersøgelsen viser søvnapnø, afhænger behandlingen af, hvor udtalt den er. Patienthåndbogen skriver, at kun personer med betydelige gener i det sociale liv og familielivet typisk henvises til en specialist, og at de fleste har brug for enkle råd. Siden nævner som muligheder en snorkeskinne, der tilpasses af visse tandlæger og trækker underkæben lidt frem, livsstilsændringer som vægttab ved overvægt, at sove på siden, at undgå alkohol før sengetid og at begrænse sovemedicin, og kirurgi ved for eksempel forstørrede mandler, næsepolypper eller tæt næse. Patienthåndbogens side nævner ikke CPAP-behandling.

Lægehåndbogen skriver om opfølgning, at patienter, der behandles med CPAP, anbefales årlige kliniske kontroller, og at patienter, der er behandlet med operation, tandskinne eller positionstræner, anbefales en ny CRM for at dokumentere, at behandlingen virker.

Hvornår skal du tage fat i lægen?

Tag fat i din egen læge, hvis du eller din partner oplever, at du holder pauser i vejrtrækningen om natten, hvis du snorker meget kraftigt, eller hvis du er meget træt i dagtimerne. Hvis du i øvrigt er meget træt uden at kende årsagen, kan du læse mere om træthed. Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om, hvad du skal gøre.

Gode spørgsmål at stille

  • Skal undersøgelsen være CRM eller polysomnografi, og hvorfor?
  • Kan jeg få udstyret med hjem, og hvordan sidder det på?
  • Skal undersøgelsen gentages over flere nætter?
  • Hvad betyder mit AHI, og hvordan hænger det sammen med mine gener?
  • Hvilken behandling kommer på tale, og hvordan følger vi op?

Spørgsmålene er redaktionens forslag og ikke et krav fra nogen af kilderne.