Ridse eller afskrabning på hornhinden (abrasio cornea) er meget hyppigt forekommende.
Ridse på hornhinden opstår oftest ved overfladiske skader, f.eks. ved at hornhindens yderste lag bliver skadet når det rammes af en negl eller gren, og der opstår en pludselig smerte.
Symptomer
- Smerter
- Tåreflod
- lysfølsomhed
- Fornemmelse af fremmedlegeme
- Ufrivillig blinken og injiceret øje.
Det kan være nødvendigt at dryppe med lokalbedøvende øjendråber for overhovedet at få patienten til at åbne øjet.
Redaktionens tilføjelser
Redaktionen, 17. oktober 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Note om øjenklap: Ifølge Lægehåndbogen viser nyere forskning, at en øjenklap hverken forkorter helingen eller lindrer smerterne, så klap anbefales ikke længere som rutine. Kilde: Lægehåndbogen. – Redaktionen Læs også (Redaktionen, 26/10-2026): hornhindebetændelse (keratitis): symptomer og behandling.
Spørgsmål og svar
Hvor lang tid tager en ridse på hornhinden om at hele?
Overfladiske ridser heler som regel inden for et døgn. Større og dybere ridser tager længere tid og kan i sjældne tilfælde give ar, der nedsætter synet.
Hvordan behandles en ridse på hornhinden?
Med smertestillende som paracetamol og antibiotisk øjensalve, typisk i 1-2 dage, indtil smerterne er væk.
Må man bruge kontaktlinser?
Nej, ikke før ridsen er helt helet.
Kan man få bedøvende øjendråber med hjem?
Nej. Bedøvende dråber bruges kun hos lægen til undersøgelsen. Gentagen brug forsinker helingen og kan skjule en forværring.
Kilder
- Patienthåndbogen: Afskrabning af hornhinden
- Lægehåndbogen: Abrasio corneae