Et barn, der står op i søvne og går rundt med åbne øjne, kan gøre forældre urolige. Her gennemgår vi, hvad Patienthåndbogen skriver om søvngængeri. Du kan også læse om børn og søvn.
Kort svar
Søvngængeri er fysisk aktivitet i søvne. Barnet kan udføre motoriske og sproglige ting, men er ikke ved bevidsthed. 15-40 procent af børn går i søvne mindst én gang. Søvngængeri er ikke forbundet med sygdom og har ingen skader på langt sigt (Patienthåndbogen).
Hvordan viser det sig?
Søvngængeri kan være alt fra blot at stå op af sengen og gå rundt i værelset til at tage tøj på eller gå på toilettet. Nogle kan virke ophidsede eller have en mere kompleks adfærd. Barnet virker vågent, fordi øjnene er åbne, men man kan ikke komme i kontakt med det, og talen er sløret. Bagefter kan barnet ikke huske episoden.
Søvngængeri sker under første tredjedel af søvnen og opstår som regel aldrig i forbindelse med en middagslur. Det er hyppigst hos børn på 4-8 år.
Årsager og udløsende faktorer
Arv synes at spille en rolle, men ellers er årsagen ukendt. Søvngængeri kobler sig til andre søvnforstyrrelser som søvnrædsel og mareridt. Det kan udløses af søvnunderskud, kaotisk søvnrytme, feber og stress. Patienthåndbogen nævner også, at enkelte former for medicin kan øge risikoen, blandt andet beroligende medicin, sovemidler, antidepressiva, stærk nervemedicin, visse antibiotika, visse midler mod epilepsi og antihistaminer. Skal barnet have medicin, og går det ofte i søvne, kan man tale med lægen om at stoppe eller skifte præparat. Stop aldrig medicin på egen hånd.
Diagnose
Diagnosen stilles ud fra den typiske sygehistorie, og undersøgelser er som regel ikke nødvendige. Det er ikke nødvendigt, at barnet undersøges i et søvnlaboratorium. I sjældne tilfælde kan man have mistanke om epilepsi, og så henviser lægen til EEG-undersøgelse.
Sådan hjælper du barnet
Det vigtigste er at vide, at søvngængeri er ufarligt og forsvinder af sig selv med tiden. Går barnet i søvne, kan det være godt at berolige barnet og føre det blidt tilbage til sengen. Forsøger man at vække barnet, bliver episoden ofte forlænget, og barnet kan gøre modstand eller blive voldeligt.
- Sørg for, at barnet får nok søvn, da for lidt søvn øger risikoen.
- Hold en regelmæssig søvnrytme.
- Træf forholdsregler, så barnet ikke kommer til skade, for eksempel ved at låse døre og vinduer.
Forløb
Søvngængeri er noget, barnet vokser fra. De fleste tilfælde ophører i teenageårene, men det kan bestå ind i voksenalderen (4 procent).
Hvornår skal du til læge?
Er du i tvivl om, hvad der foregår, bør du søge læge (Patienthåndbogen). Redaktionens bemærkning: tal også med lægen, hvis barnet har hyppige eller voldsomme episoder, eller hvis barnet skader sig.