Redaktionen, 21. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Søvnbehovet ændrer sig fra baby til skolebarn
Patienthåndbogen skriver, at søvnbehovet falder fra cirka 20 timer i døgnet hos den nyfødte til 13-14 timer ved 3-årsalderen. Hvor meget et barn sover, er individuelt, og variationen er stor: for spædbørn kan det ligge mellem 12 og 23 timer i døgnet. Omkring 6-årsalderen ligner barnets søvncyklus voksnes, men søvnbehovet er stadig større end voksnes, cirka 10-11 timer. Middagssøvnen holder op, når barnet er cirka 4-5 år.
For de yngste beskriver Patienthåndbogen disse eksempler:
- 0-6 måneder: cirka 15-18 timer i døgnet, fordelt på flere soveperioder om dagen. Det kan være normalt med 1-2 måltider om natten.
- 6-12 måneder: cirka 16 timer i døgnet, og barnet sover fortsat gerne et par gange i løbet af dagen.
- 1-3 år: cirka 13-14 timer i døgnet. De fleste sover én gang om dagen og som regel 10-12 timer om natten, og nogle børn vågner stadig om natten.
Tallene afviger lidt fra Sundhedsstyrelsens intervaller ovenfor, fordi de er vejledende og ikke et facit for det enkelte barn.
Hvornår kan barnet sove igennem?
Patienthåndbogen skriver, at børn er omkring 6-8 måneder, før de begynder at have nætter, hvor de sover igennem, altså mere end 5 timer i et stræk. Det er omkring den alder, at barnet kan undvære mad om natten. Når barnet har fået flere måltider med fast føde, kan man forvente, at det sover hele natten uden at få mad. Hos børn på 1-6 måneder er den længste søvnperiode ofte 3-4 timer, og kun få børn sover mindst 5 timer i træk. Hos børn på 7-12 måneder sover 70-80 procent igennem om natten.
Hvorfor er søvn vigtig for børn?
Fødevarestyrelsen skriver, at god nattesøvn er vigtig for børns vækst og udvikling, og at søvn er med til at forebygge overvægt og øge koncentrations- og indlæringsevnen. Patienthåndbogen nævner, at der dannes væksthormon i hjernen, og at immunsystemet styrkes, mens barnet sover. Hjernen får også ro efter dagens indtryk.
Får barnet ikke sovet nok, afhænger reaktionen af alderen. Ifølge Patienthåndbogen bliver barnet ofte irritabelt, og et lille barn bliver pylret. Ældre børn får svært ved at koncentrere sig, får dårligt humør og har sværere ved at følge med i børnehave og skole. Du kan læse mere om følgerne i artiklen om følger af for lidt søvn.
Lys, mørke og skærme
Patienthåndbogen anbefaler, at der er mørkt i det værelse, hvor barnet sover om natten. Forskellen mellem lys og mørke hjælper kroppen med at regulere søvnrytmen, som er på 24 timer. Når nethinden får mindre lys, dannes der melatonin i kroppen, og barnet bliver døsigt. Melatonin er følsom over for det blålige lys fra skærme, og det kan forsinke barnets søvn. Derfor er det en god idé at begrænse tv, iPad og telefon inden sengetid. Bruger du en natlampe, kan det ifølge Patienthåndbogen anbefales at vælge rødt lys. Fødevarestyrelsen nævner, at man kan dæmpe lysstyrken på en del skærme. Sundhedsstyrelsens råd om skærme kan du læse i artiklen om skærmtid og børn.
Faste rutiner for de mindste
Patienthåndbogen skriver, at en stabil døgnrytme og faste ritualer ved sengetid er et godt udgangspunkt fra barnet er omkring 3 måneder. Rådene fra Patienthåndbogen er blandt andet:
- Nedtrap aktiviteten mod sengetid. For nogle børn virker et bad søvndyssende, mens andre bliver oplivede, så find ud af, hvordan det er for dit barn.
- Syng gerne samme sang hver aften.
- Lær barnet selv at falde i søvn, og prøv at undgå at vugge eller synge det i søvn.
- Undgå, at barnet bliver overtrætt. Læg det, når det viser tegn på træthed.
- Hvis barnet har behov for et måltid om natten før 6 måneder, så giv det mindst mulig opmærksomhed omkring måltidet, og undgå at tage barnet op af sengen.
Patienthåndbogen understreger, at det giver det bedste resultat at være konsekvent over lang tid. Hos nogle virker rådene efter nogle dage, hos andre kan det tage nogle uger. Rutinerne bør i størst mulig grad følge barnets personlige mønster.
Sikker søvn til spædbørn
Patienthåndbogen skriver, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det sikreste sted for et lille barn at sove er i sin egen seng i samme rum som forældrene. Der nævnes tre anbefalinger i forbindelse med vuggedød: Læg altid barnet til at sove på ryggen, undgå rygning i graviditeten og undgå, at barnet udsættes for tobaksrøg efter fødslen, og undgå, at barnet får det for varmt, når det sover. Patienthåndbogen skriver desuden, at samsovning øger risikoen for pludselig uventet spædbarnsdød.
Når søvnen pludselig driller
Ifølge Patienthåndbogen kan perioder med dårligere søvn have en forklaring i barnets udvikling. Det gælder fx omkring 3-4 måneder, hvor barnet får mange nye indtryk, og omkring 7-10 måneder, hvor mange børn bliver mere tryghedssøgende. Overgang til skemad, start i vuggestue eller dagpleje og tandfrembrud kan også påvirke søvnen. Når barnet vænner sig til det nye, bliver søvnen mere stabil igen.
Sygdom kan også forstyrre søvnen. Patienthåndbogen nævner, at man ved forkølelse kan hæve hovedgærdet lidt for at lette barnets vejrtrækning, og at et barn med feber skal klædes let på. Har du spørgsmål om dit barns søvn, anbefaler Patienthåndbogen at tale med sundhedsplejersken eller lægen.
Når forældrene selv mangler søvn
Patienthåndbogen skriver, at hele familien påvirkes, når børn og voksne mangler søvn. Man er ikke en dårlig forælder, fordi man har svært ved en hverdag med lidt søvn. Det bedste er at sige det højt og få hjælp og råd af sundhedsplejersken eller egen læge samt at få bedsteforældre og venner til at tage over nogle timer, så man selv kan få sovet lidt.
Læs mere i leksikonet
Hvor meget søvn har børn brug for?
Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra april 2024: spædbørn 0-3 måneder 14-17 timer, 4-11 måneder 12-15 timer, børn på 1-2 år 11-14 timer, 3-5 år 10-13 timer, 6-13 år 9-11 timer og unge på 14-17 år 8-10 timer i døgnet. Lure er inkluderet for de yngste.
Er anbefalingerne et facit for mit barn?
Nej. Anbefalingerne er generelle. Sundhedsstyrelsen angiver, at nogle børn kan have det fint med lidt mere eller mindre søvn end intervallet, og at det er et godt tegn, hvis man gennemgående er udhvilet i dagtimerne.
Hvad hjælper på barnets søvn?
Faste sengetider og et fast tidspunkt for at stå op, også i weekenden, rolige ritualer før sengetid som bad og godnatlæsning, ingen koffein, at stoppe skærmbrug 1-2 timer før sengetid og et mørkt, stille soveværelse på cirka 18-21 grader.
Hvad kan være tegn på søvnproblemer hos børn?
Fødevarestyrelsens side om søvn nævner træthed om dagen, tristhed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, hovedpine og generel mistrivsel.
Skal skærme ud af soveværelset?
Fødevarestyrelsen skriver, at der ikke bør være skærme i soveværelset, og at børn bør stoppe med skærme 1-2 timer før sengetid.
Hvor længe sover et nyfødt barn?
Ifølge Patienthåndbogen har et nyfødt barn brug for at sove cirka 18 timer i døgnet. Nogle nyfødte sover 16 timer og andre 20 timer. I starten skelner nyfødte ikke mellem nat og dag, og nogle skal vækkes for at spise.
Hvornår sover et barn igennem om natten?
Patienthåndbogen skriver, at børn er omkring 6-8 måneder, før de begynder at have nætter, hvor de sover igennem, altså mere end 5 timer i et stræk. Det er omkring den alder, at mange børn kan undvære mad om natten.
Hvorfor er søvn vigtig for børn?
Fødevarestyrelsen skriver, at god nattesøvn er vigtig for børns vækst og udvikling, og at søvn er med til at forebygge overvægt og øge koncentrations- og indlæringsevnen. Patienthåndbogen nævner, at der dannes væksthormon i hjernen, og at immunsystemet styrkes, mens barnet sover.