Spiral er en af de mest brugte præventionsformer, som man går til lægen for at få sat op. Her gennemgår vi, hvad Lex og Patienthåndbogen skriver om forskellen på kobberspiral og hormonspiral. Du kan også få overblikket i oversigten over præventionsmetoderne og lægens artikel om p-pillen. Siden er ikke en vejledning i valg af prævention, det aftaler du med din læge.

Kort svar

Begge typer lægges ind i livmoderhulen og er blandt de sikreste præventionsmidler. Kobberspiralen er mere end 99 % effektiv og indeholder ikke hormoner, men kan give kraftigere og mere smertefulde menstruationer. Hormonspiralen har et Pearl-indeks på 0,7 og giver oftest mindre blødning (Lex). Ingen af dem beskytter mod kønssygdomme.

Sådan virker de

Kobberspiral: Lex skriver, at spiralen giver en let inflammation i livmoderslimhinden, og at kobberet ændrer miljøet i livmoderen, så sædceller får hæmmet evne til at befrugte ægget. Ægløsningen påvirkes ikke.

Hormonspiral: Den afgiver gestagen. Lex skriver, at livmoderslimhinden bliver tynd, slimen i livmoderhalsen bliver sej og uigennemtrængelig for sædceller, og at et befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast. Nogle kvinder holder op med at have ægløsning. Hormonspiraler findes i flere typer, og Lex angiver, at de holder fra 3 til 6 år afhængigt af typen.

Bivirkninger og blødning

  • Kobberspiral: kraftigere og længere menstruationsblødninger og flere menstruationssmerter. Lex skriver, at omtrent halvdelen af brugerne oplever mere smerte og blødning, især i de første måneder.
  • Hormonspiral: typisk mindre blødning, som i lange perioder kan udeblive helt (Patienthåndbogen). Lex nævner pletblødninger og lette smerter i de første uger til måneder samt påvirkning af humøret. Mellem fem og ti procent beder ifølge Lex om at få spiralen fjernet på grund af psykiske bivirkninger.
  • Hormonel prævention, herunder hormonspiral, giver en lille øget risiko for brystkræft: 13 ekstra tilfælde pr. 100.000 kvinder om året (Patienthåndbogen).

Mulige komplikationer

Lex skriver om kobberspiralen, at 2-6 % udstødes i løbet af det første år, at der ved indsættelsen er ca. én ud af 1.000, der får hul i livmodervæggen, og at risikoen for bækkeninfektion er øget de første 1-2 uger. Patienthåndbogen skriver, at spiral muligvis øger risikoen for underlivsbetændelse, men ikke for blodprop. Spiral beskytter heller ikke mod graviditet uden for livmoderhulen.

Sådan foregår opsætningen

Lex skriver, at spiralen sættes op af en gynækolog eller praktiserende læge under en gynækologisk undersøgelse. Kobberspiralen kan sættes ind når som helst i cyklus, men det er lettere i slutningen af en menstruation. Efter en fødsel venter man normalt 6-8 uger og efter kejsersnit op til 12 uger. Spørg din læge om, hvad der gælder for dig.

Hvornår skal du til læge?

Dette afsnit er redaktionens egen vurdering. Kilderne ovenfor angiver ikke advarselstegn efter opsætning. Kontakt lægen, hvis du efter opsætningen får feber, kraftige smerter i underlivet, ildelugtende udflåd eller meget kraftig blødning, eller hvis du ikke kan mærke trådene mere. Har du en spiral og tror, du er gravid, eller får du pludselig kraftige smerter i den ene side af maven, så kontakt lægen eller lægevagten samme dag (1813 i Region Hovedstaden, ellers det nummer der gælder, hvor du bor). Ring 112, hvis du besvimer eller får meget kraftige smerter. Læs også om nødprævention og kønssygdomme.