Der findes mange måder at undgå graviditet på. Hvad der passer bedst, afhænger af din alder, din sundhed og dit liv. Her er et overblik efter Patienthåndbogen og en guide fra Sundhedsstyrelsen. Læs også lægens artikler om p-pillen og prævention.

Det korte svar

Hormonspiral og p-stav er de mest sikre metoder ved typisk brug. P-piller, p-plaster og p-ring er mindre sikre i hverdagen, fordi man kan glemme dem. Kondom er mindre sikkert mod graviditet, men det eneste middel, der også beskytter mod kønssygdomme. Afbrudt samleje og sikre perioder er usikre. Tal med lægen om, hvad der passer til dig.

Hvor sikre er metoderne?

Sundhedsstyrelsens og Komiteen for Sundhedsoplysnings guide viser, hvor mange af 1.000 unge kvinder der bliver gravide på et år ved typisk brug, altså med de glemsler, der hører hverdagen til (tal fra WHO 2015):

  • P-stav: ca. 0,5
  • Hormonspiral: 2
  • Kobberspiral: 8
  • P-piller, p-plaster og p-ring: ca. 90
  • Kondom: ca. 180

Ved perfekt brug er p-piller næsten 100 % sikre og kondom ca. 97 %. Minipiller vurderes at være lidt mindre sikre end p-piller.

Metoder uden hormoner

  • Kobberspiral: Kan give kraftigere blødninger og smerter.
  • Kondom: Det eneste middel, der også beskytter mod kønssygdomme. Brug det hver gang under hele samlejet.
  • Pessar: Et skjold, der sidder foran livmoderhalsen.
  • Naturmetoder (afbrudt samleje, sikre perioder): Billige og uden bivirkninger, men usikre. Patienthåndbogen skriver, at de passer bedst til par, der kan acceptere en uventet graviditet.

Metoder med hormoner

  • P-piller: Hindrer ægløsning og beskytter meget godt. De kan gøre blødningerne svagere og mindre smertefulde. Der er en lidt øget risiko for blodpropper.
  • P-ring og p-plaster: Virker som p-piller. P-ringen sidder i skeden i 3 uger, plasteret skiftes ugentligt i 3 uger. Patienthåndbogen skriver om p-plasteret, at risikoen for blodprop er fordoblet i forhold til p-pillebrugere.
  • Minipiller: Uden østrogen. Giver ofte uregelmæssige blødninger, men ingen øget risiko for blodpropper.
  • P-stav: Lægen lægger den under huden, og den virker i op til 3 år. Uregelmæssige blødninger er almindelige.
  • Hormonspiral: Giver typisk svagere blødninger, som kan udeblive.
  • P-sprøjte: Gives hos lægen hver tredje måned. Ved længere brug er der risiko for knogletab, og den bruges i stadig mindre grad.

Patienthåndbogen skriver, at p-piller, hormonspiral, minipiller, p-plaster og p-ring giver en lille øget risiko for brystkræft, ca. 13 ekstra tilfælde pr. 100.000 kvinder om året. Læs lægens artikel om p-piller og brystkræft.

Kondom og kønssygdomme

Hormoner og spiral beskytter ikke mod kønssygdomme. Brug kondom, når der er risiko for smitte. Få en test hos lægen, hvis du er i tvivl. Læs om kønssygdomme og klamydia.

Hvornår skal du tale med lægen?

  • Når du skal vælge prævention, især hvis du ryger, er over 35 år, har haft blodprop, har blodpropper i familien eller ammer.
  • Hvis du har PCOS eller endometriose. Se PCOS og endometriose.
  • Hvis du har bivirkninger eller er i tvivl om, hvilken metode der passer til dig.
  • Hvis du har haft ubeskyttet samleje og vil have nødprævention.