Svamp i mundhulen [candidiasis oralis] er en infektion forårsaget af gærsvamp oftest Candida albicans.
Årsager
Omkring halvdelen af Danmarks befolkning bærer på gærsvampen, og har ingen problemer med det. Men gærsvampen kan blive aktiv, og der kan opstå en svampeinfektion som følge af svækket immunforsvar. Svamp i munden omtales ofte som “de syges sygdom”.
- Diabetes
- Blodmangel (anæmi)
- Leukæmi
- HIV
- Ernæringsforstyrrelser
Medicinsk behandling:
- Antibiotika
- Steroider
- Cytostatika (kemoterapi)
- Mundtørhed (xerostomi):
- Sjögrens syndrom
- Antipsykotika
- Antidepressiva
Lokale:
- Proteser (dårlig tilpasset tandprotese)
- Tobak
- Medicinsk behandling (antibiotika, steroider)
- Dårlig mundhygiejne
- Steroidspray
Symptomer
Den akutte svampeinfektion giver svien og brænden, samt smagsforstyrrelser, medens den kroniske form sjældent giver symptomer.
Der kan opstå områder i munden med hvidlige belægninger, og der ses ofte forandringer på tungens overside og i ganen.
Differentialdiagnose
Slimhindeforandringer leukoplaki), forandring i mundslimhinden (erytroplaki, Inflammatorisk slimhindesygdom (ichen planus).
Klinik
Svamp i mundhulen (candidiasis oralis) optræder i en akut og en kronisk form.
Akut:
- Pseudomembranøs (optræder med afskrabelige hvide belægninger)
- Erytematøs (ses med højrøde mundslimhinder)
Kronisk:
- Pseudomembranøs (ses ofte med immunologiske problemer)
- Erytematøs (optræder med let blødende sår)
- Hyperplastisk (let eleverede hvide eller blandet rød/hvide forandringer)
- Plakagtig
- Nodulær
Behandling
Det er vigtigt at kende årsagen for at få den rigtige behandling. Behandlingen skal ofte gives både som lokalbehandling og generel terapi.
God mund- og protesehygiejne er vigtig, og Klorhexidin mundskyllevæske 0,12% kan hjælpe i en kort periode, hvor tandbørstning ikke er mulig pga. smerter.
Rygning fremmer tilbøjeligheden til svampeinfektion – så forsøg med et rygestop.