Når et lille barn pludselig får høj feber uden andre tydelige tegn på sygdom, kan det være tredagesfeber. Her gennemgår vi, hvad Patienthåndbogen skriver om sygdommen. Du kan også læse om feber hos børn.
Kort svar
Tredagesfeber er en mild og ufarlig virussygdom, som giver feber og udslæt hos små børn. Næsten alle børn har haft sygdommen inden 3-årsalderen, og man får den som regel kun én gang. Der er ingen behandling, og sygdommen går over af sig selv i løbet af en uges tid (Patienthåndbogen).
Symptomer
Sygdommen starter gerne hurtigt med feber omkring 39-40 grader i 3-5 dage, og det giver sygdommen dens navn. Barnet er som regel ikke særlig sygt udover feberen. Nogle børn kan også have ondt i halsen eller ørerne og være forkølede, og kirtlerne på halsen kan svulme op. Enkelte børn virker mere medtagne, pjevsede og kan ikke finde ro.
I sjældne tilfælde kan den høje temperatur give feberkramper. Læs mere om feberkramper.
Udslættet
Når feberen falder, udvikler barnet et lyserødt, småplettet udslæt. Nogle børn får så let udslæt, at man slet ikke opdager det, mens andre får et tydeligere. Det starter i nakken og på kroppen, er tydeligst på brystet og ryggen og kan senere sprede sig til ansigtet og i nogle tilfælde til arme og ben. I løbet af timer til et par dage bleger det af og forsvinder.
Diagnose og årsag
Diagnosen er enkel at stille, fordi høj feber efterfulgt af et blegrødt, plettet udslæt er meget typisk. Sygdommen skyldes oftest humant herpesvirus 6B (HHV-6). Inkubationstiden er typisk 9-10 dage, det vil sige tiden fra smitte til sygdommen bryder ud (Patienthåndbogen).
Smitte
Ofte ved man ikke, hvor barnet er blevet smittet, for mange kan have infektionen uden mange symptomer, og der kan være raske smittebærere blandt både børn og voksne. Som ved forkølelse spredes sygdommen fra barn til barn som dråbesmitte, oftest via spyt og sekret fra en løbende næse. Barnet smitter allerede, før udslættet viser sig, og i hele sygdomsperioden.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen nævner, at du kan give febernedsættende medicin som paracetamol, hvis barnet virker generet og utilpas. Barnet bør ikke fryse eller udsættes for ekstra belastninger, og det skal have rigeligt at drikke, af det som barnet har lyst til. Brug den dosering, som står på pakningen eller som lægen eller apoteket anbefaler.
Forløb
De fleste børn er raske mindre end en uge efter, at feberen er begyndt. Der er næsten aldrig komplikationer udover feberkramper, og der er ingen komplikationer på længere sigt. Tredagesfeber er meget almindeligt og rammer så godt som alle børn, de fleste i løbet af de to-tre første leveår, særligt i slutningen af første leveår.
Hvornår skal du til læge?
Kontakt lægen, hvis barnet virker medtaget og ikke vil spise og drikke, hvis den høje feber varer længere end 5 dage, hvis udslættet varer længere end tre dage, eller hvis du i øvrigt bliver bekymret for barnet (Patienthåndbogen). Lægen udelukker, at der er tale om anden sygdom.