Mange børn får feber og udslæt i løbet af barndommen, og de fleste af sygdommene går over af sig selv. Her er, hvad Patienthåndbogen skriver om symptomer og smitte ved de almindelige børnesygdomme. Til sidst finder du, hvornår du bør kontakte lægen.

Svar først: hvordan kender du forskel?

Udslættets udseende og feberens forløb er de vigtigste ledetråde. Ved tredagesfeber kommer udslættet, når feberen aftager. Ved lussingesyge sidder det først på kinderne. Ved hånd-, fod- og mundsygdom er det små blærer i munden og på hænder og fødder. Ved skoldkopper udvikler pletterne sig til blærer og skorper. Det er kun en vejledning, og det er lægen, der stiller diagnosen.

Tredagesfeber

Sygdommen starter ofte pludseligt med høj feber på 39-40 grader, typisk i 3-5 dage. Når feberen aftager, kommer et svagt lyserødt, småplettet udslæt, som ofte starter på krop og i nakke. Smitten sker som ved forkølelse, og barnet kan smitte allerede før udslættet vises. Barnet kan komme i institution, så snart det er uden feber og raskt, også selv om udslættet stadig ses. Du kan læse mere om feber i artiklen om feber hos børn.

Lussingesyge (femte børnesygdom)

Sygdommen begynder ofte med forkølelseslignende symptomer. Derefter kommer et rødt udslæt på kinderne, der ligner et lussingemærke, og senere et småprikket udslæt på krop, arme og lår. Udslættet kan komme og gå i uger. Man er smitsom i ugen før udslættet, men ikke efter. Der findes ingen vaccine. Gravide, som ikke har haft sygdommen, bør kontakte lægen, hvis de har været udsat for smitte. Læs mere i lægens artikel om lussingesyge.

Hånd-, fod- og mundsygdom

Barnet får typisk feber omkring 38 grader og små, ofte ømme blærer i munden, på hænder og fødder. Inkubationstiden er 2-7 dage. Smitten sker typisk, før diagnosen stilles, og barnet kan udskille virus i spyt og afføring i flere uger, også uden symptomer. Barnet behøver ikke holdes hjemme, når det har blærer eller sår med skorpe. Det kan komme i institution, så snart det ikke har feber og ikke er sløjt. Kontakt lægen, hvis barnet har høj feber og ikke vil drikke.

Skarlagensfeber

Skarlagensfeber giver ondt i halsen og feber, ofte også mavepine og opkastning. Efter 1-2 dage kommer et rødt udslæt, mest i ansigtet, mens området omkring munden er blegt. Tungen kan blive rød som en jordbær, og ca. en uge inde i sygdommen kan huden skalle af på håndflader og fodsåler. Smitten sker med dråber. Barnet bør ses af en læge, som kan vurdere behandling med antibiotika. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet kan komme i institution 2 dage efter, at behandlingen er startet. Læs mere i lægens artikel om skarlagensfeber.

Skoldkopper

Skoldkopper starter ofte med let feber og et rødt udslæt på bryst og ryg, som spreder sig og udvikler sig til blærer og senere skorper. Det klør ofte. Inkubationstiden er ca. 10-21 dage. Smitteperioden begynder ca. 2 dage før udslættet og varer, til alle blærer har skorper. Børn bør holdes hjemme, indtil udslættet har tørre skorper, og barnet er feberfrit. Gravide, der ikke har haft skoldkopper, bør kontakte lægen hurtigst muligt efter smitte. Læs mere i artiklen om smitte ved skoldkopper og helvedesild og lægens artikel om skoldkopper.

Røde hunde

Røde hunde giver feber, et lyserødt, småplettet udslæt, hævede lymfeknuder på hals og hoved og rødme i øjne og hals. Man er smitsom fra ca. en uge før udslættet til fem dage efter. MFR-vaccinen indgår i børnevaccinationsprogrammet og beskytter mod sygdommen. Får en gravid røde hunde i de første måneder af graviditeten, er der stor fare for alvorlige skader på fostret. Gravide, der er vaccinerede eller har haft sygdommen, behøver ikke være bange for kontakt med smittede.

Mæslinger

Mæslinger begynder med forkølelsessymptomer som hoste, løbende næse, øjenkatar, lysskyhed og høj feber. Først falder feberen kortvarigt, så stiger den igen, og et udslæt starter typisk bag ørerne og spreder sig til hals, krop, arme og ben. Man er smitsom fra forkølelsesfasen og til 4 dage efter, at udslættet er brudt ud. MFR-vaccinen, som gives i børnevaccinationsprogrammet, beskytter mod sygdommen. Læs mere i lægens artikel om mæslinger og i artiklen om børnevaccinationer.

Hvornår skal du kontakte lægen?

  • Hvis barnet er meget påvirket eller har dårlig kontakt (Patienthåndbogen).
  • Hvis barnet ikke vil drikke eller ikke tisser (Patienthåndbogen).
  • Hvis feberen varer mere end 5 dage, eller udslættet varer længere end 3 dage ved tredagesfeber (Patienthåndbogen).
  • Hvis du er gravid og har været udsat for smitte med skoldkopper, røde hunde eller lussingesyge, og ikke har haft sygdommen (Patienthåndbogen).

Er du i tvivl, kan du ringe til lægevagten (nummeret afhænger af, hvor du bor, og står på siden om akut hjælp). Ved livstruende tilstande ringer du 112. Hvornår barnet må komme tilbage i institution, kan du se i artiklen om institution efter sygdom.