Redaktionen, 20. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Hvad sker der i kroppen?
Ifølge Lægehåndbogen optager tyndtarmen for meget kobber ved Wilsons sygdom, og leveren udskiller for lidt. Kobberet aflejres derfor i vævet. Det sker mest i leveren, hvor kobberet efterhånden når et giftigt niveau og kan give akut eller kronisk leverbetændelse, bindevævsdannelse og skrumpelever. Kobber aflejres også i hjernen, hvor det kan give neurologiske og psykiatriske symptomer, i hornhinden i øjet og i nyrerne, hvor det giver øget udskillelse af kobber i urinen. Lægehåndbogen oplyser også, at der findes flere genetiske varianter af sygdommen.
Hvem får sygdommen, og hvornår?
Patienthåndbogen anslår, at 1 ud af 30.000 har sygdommen. Lægehåndbogen skriver, at omkring 1 ud af 50.000 i Danmark har to kopier af det ændrede gen, mens cirka 1 ud af 10 er bærere. I Danmark lever der ifølge Lægehåndbogen under 50 patienter, og der er muligvis tale om en betydelig underdiagnosticering. Sygdommen bliver oftest opdaget i alderen 10-30 år. Lægehåndbogen skriver, at lægen skal tænke på den, når en person mellem 3 og 50 år har ét eller flere af disse tegn:
- forhøjede levertal, kronisk leverbetændelse, akut leversvigt eller skrumpelever uden anden påvist årsag
- psykiatriske symptomer sammen med tegn på leversygdom og/eller neurologiske symptomer uden anden årsag
- kobberaflejringer i hornhinden
- en erhvervet blodmangel, hvor de røde blodlegemer går i stykker (hæmolytisk anæmi)
Sådan kan sygdommen vise sig
Lægehåndbogen beskriver, at tilstanden ikke giver symptomer, før der pludselig opstår leverbetændelse, leversvigt, nedbrydning af røde blodlegemer eller neuropsykiatriske symptomer. Ca. en tredjedel debuterer med psykiatriske symptomer som psykotiske symptomer, personlighedsforstyrrelse, depression og humørsvingninger. De neurologiske symptomer kan minde om Parkinsons sygdom og omfatter vanskeligheder med finmotorik og styring af bevægelserne, grov rysten (tremor), usikker gang og koordination (ataksi) samt muskelkramper, der giver unormale stillinger (dystoni). Du kan læse mere om forskellen på Parkinsons sygdom og essentiel tremor, om rysten og ufrivillige bevægelser og om depression. Ved leverpåvirkning nævner Lægehåndbogen blandt andet gulsot, skrumpelever, forhøjet tryk i levers blodkar, forstørret milt og akut leversvigt.
Ringen i øjet
Kayser-Fleischer-ringen er en kobberaflejring i kanten af hornhinden. Ifølge Lægehåndbogen er ringen brun eller grågrøn og ses bedst med en spaltelampe hos øjenlægen. Den begynder ofte øverst og er ofte ikke til stede hos yngre patienter. Ringen er en stærk indikator på neuropsykiatrisk sygdom, men mangler ofte hos patienter, der kun har leverpåvirkning.
Sådan stilles diagnosen
Lægehåndbogen skriver, at diagnosen oftest bygger på nogle af disse fund: øget udskillelse af kobber i urinen, lavt indhold af ceruloplasmin i blodet, kobberaflejring i hornhinden, højt kobberindhold i en vævsprøve fra leveren eller påvisning af bestemte genvarianter ved en gentest. Hos egen læge kan en blodprøve vise, om leverenzymet ALAT er forhøjet, og der kan undersøges for nedbrydning af røde blodlegemer. Det tager ofte tid at nå frem, fordi andre og mere almindelige tilstande skal overvejes først: virusbetinget, autoimmun og medicinudløst leverbetændelse, sygdomme i hjernens basalganglier og psykiatrisk sygdom (Lægehåndbogen). Læs også om autoimmun hepatitis og om forhøjede levertal.
Behandlingen i hovedtræk
Ifølge Lægehåndbogen er målet at bremse sygdommens udvikling og forebygge skader på nervesystem og lever. Behandlingen ledes af en speciallæge i leversygdomme, og i Danmark er den samlet på Aarhus Universitetshospital. Lægemidlet penicillamin binder kobber og øger udskillelsen i urinen, og zink mindsker optagelsen af kobber fra tarmen. Levertransplantation kan blive nødvendig. Lægehåndbogen anbefaler desuden at undgå kobberrig mad som lever, chokolade, peanuts, svampe og skaldyr. Patienter med sygdommen skal følges ambulant i højt specialiseret hospitalsregi. Også personer, der har to kopier af det ændrede gen, men endnu ingen symptomer, skal behandles.
Familie og undersøgelse af slægtninge
Når diagnosen er stillet, bør patientens søskende og eventuelle børn undersøges (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen skriver, at alle søskende skal screenes med blodprøver for ceruloplasmin og leverprøver samt en spaltelampeundersøgelse og eventuelt en gentest. Hvis begge forældre er bærere, har en helsøskende 25 % risiko for at have sygdommen. Når genfejlen findes tidligt hos slægtninge, kan man forebygge, at leversygdommen udvikler sig.
Forløb og udsigter
Ubehandlet udvikler sygdommen sig og er dødelig. Behandlingen kan stoppe udviklingen (Lægehåndbogen). Prognosen er god, hvis behandlingen er startet, før lever og hjerne er skadet. Hos patienter uden skrumpelever eller med velkompenseret skrumpelever er leverfunktionen som regel normal efter 1-2 års behandling. Ved akut leversvigt er prognosen meget dårlig på kort sigt, og levertransplantation kan blive nødvendig. Patienter, der hovedsageligt har neuropsykiatriske symptomer, har generelt en god prognose, men symptomerne kan en overgang blive værre, når behandlingen begynder. Mulige komplikationer er skrumpelever, nedbrydning af røde blodlegemer og skader på hjernen, især i basalganglierne. Læs mere om skrumpelever.
Hverdagen med sygdommen
Patienthåndbogen anbefaler stabil behandling, regelmæssig kontrol og kobberreduceret kost. Derudover nævner den hvile efter behov, at man undgår for meget stress, regelmæssig fysisk aktivitet og eventuelt fysioterapi. Graviditet er mulig uden problemer, men helst i samråd med en læge, der er specialist i Wilsons sygdom.
Er Wilsons sygdom arvelig?
Ja. Patienthåndbogen skriver, at begge forældre skal være bærere af det defekte gen, før barnet kan udvikle sygdommen. Lex skriver, at den arves autosomalt recessivt. Søskende og eventuelle børn bør undersøges, når diagnosen er stillet.
Hvilke symptomer giver sygdommen?
Patienthåndbogen nævner påvirkede leverprøver, træthed, nedsat bevægelseskontrol, utydelig tale, muskelstivhed, synke- og gangbesvær samt psykiske forstyrrelser. Lex nævner også en gyldenbrun ring nær hornhindens kant (Kayser-Fleischer-ring).
Hvordan stilles diagnosen?
Patienthåndbogen nævner måling af kobber i blod og urin, øjenundersøgelse hos en specialiseret øjenlæge, evt. vævsprøve fra leveren og en genetisk blodprøve. Diagnosen forsinkes ofte, fordi sygdommen er så sjælden.
Kan sygdommen helbredes?
Nej, men den kan stabiliseres. Patienthåndbogen skriver, at prognosen er god ved tidlig diagnose og stabil behandling, og at sygdommen uden behandling er dødelig.
Kan man få børn?
Patienthåndbogen skriver, at graviditet er mulig, helst i samråd med en læge, der er specialist i Wilsons sygdom.
Hvornår viser Wilsons sygdom sig første gang?
Lægehåndbogen skriver, at sygdommen oftest bliver diagnosticeret i alderen 10-30 år, og at lægen skal være opmærksom på den hos personer mellem 3 og 50 år med uforklaret leverpåvirkning, psykiatriske eller neurologiske symptomer.
Hvad er en Kayser-Fleischer-ring?
Det er en brun eller grågrøn kobberaflejring i kanten af hornhinden, som ses bedst med spaltelampe. Ifølge Lægehåndbogen er ringen en stærk indikator på neuropsykiatrisk sygdom, men den er ofte ikke til stede hos yngre patienter eller hos patienter, der kun har leverpåvirkning.
Skal man undgå bestemte fødevarer?
Lægehåndbogen anbefaler at afstå fra kobberrig mad som lever, chokolade, peanuts, svampe og skaldyr. Patienthåndbogen anbefaler kobberreduceret kost som en del af behandlingen. Tal med behandlerne på Center for Wilsons sygdom om, hvad der gælder for dig.