Kontakt lægen, hvis du har besvær med at synke, smerter når du synker, taber dig uden at ville det, kaster blod op, eller hvis generne fortsætter, selv om du tager syredæmpende medicin. Patienthåndbogen skriver, at der i de situationer skal laves en kikkertundersøgelse. Ring 112 ved kraftig blodig opkastning.

Kort svar

Barretts øsofagus er celleforandringer i den nederste del af spiserøret (Patienthåndbogen). De opstår, når mavesyre gennem længere tid løber op i spiserøret og skader slimhinden. De hyppigste symptomer er sure opstød og halsbrand, men nogle mærker ingenting.

Tilstanden behandles med syredæmpende medicin. Der kan være behov for gentagen kontrol med kikkertundersøgelse, og nogle få gange er operation nødvendig. I meget få tilfælde fører Barretts øsofagus til kræft i spiserøret.

Hvad er Barretts øsofagus?

Spiserøret, som på latin hedder øsofagus, går fra halsen til mavesækken. Ved reflukssygdom kommer mavesyre vedvarende op i spiserøret, hvor den normalt ikke skal være. Over længere tid kan syren skade slimhinden, og så kan Barretts øsofagus opstå (Patienthåndbogen). Læs om baggrunden på siden om spiserørskatar og reflukssygdom.

Lægehåndbogen forklarer forløbet trin for trin: det vedvarende tilbageløb af syre giver betændelse i spiserøret, og når det skadede område heler, bliver den normale slimhinde erstattet af en anden type slimhinde, som ligner tarmens. Den nye slimhinde kan med tiden udvikle celleforandringer og i sidste ende kræft. Derfor kalder Lægehåndbogen tilstanden et forstadie til kræft.

Symptomer

Der kan være få eller ingen symptomer (Patienthåndbogen).

  • Sure opstød og halsbrand: er de hyppigste symptomer. Læs om halsbrand og sure opstød.
  • Smerter ved synkning: oplever nogle.
  • Ingen symptomer: Lægehåndbogen oplyser, at cirka 25 % af personer med Barretts øsofagus ikke har symptomer på refluks.

Ud over symptomerne på refluks findes der ifølge Lægehåndbogen ingen klare tegn, som kan give lægen mistanke om Barretts øsofagus.

Symptomer, du skal reagere på

Patienthåndbogen skriver, at der skal laves kikkertundersøgelse ved:

  • besvær med at synke
  • smerter, når du synker
  • uønsket vægttab
  • blodige opkastninger
  • vedvarende symptomer, selv om du tager syredæmpende medicin

Lægehåndbogen kalder vægttab, opkastninger, synkebesvær samt blødning fra mave-tarm-kanalen eller blodmangel for alarmsymptomer, som altid skal føre til en kikkertundersøgelse. Læs om synkebesvær.

Hvem får Barretts øsofagus?

Patienthåndbogen nævner disse forhold, som øger risikoen:

  • langvarig reflukssygdom
  • rygning
  • meget alkohol
  • overvægt

Tilstanden er hyppigere hos personer over 50 år og hos mænd, og de fleste får diagnosen efter 60-årsalderen. Barretts øsofagus er ikke arveligt (Patienthåndbogen).

Hvor mange der har tilstanden, er svært at sige. Patienthåndbogen kalder den relativt sjælden, men skriver, at den reelle forekomst er svær at angive, fordi mange tilfælde ikke giver symptomer.

Sådan stilles diagnosen

Har du i længere tid haft sure opstød og halsbrand, bør du have lavet en kikkertundersøgelse af spiserøret og mavesækken, hvor lægen kan se slimhinden og tage vævsprøver (Patienthåndbogen). Diagnosen kan kun stilles ved, at vævsprøverne undersøges i mikroskop. Symptomer eller andre fund alene er ikke nok. Læs om, hvordan en gastroskopi foregår.

Lægehåndbogen beskriver, at lægen ved undersøgelsen ser efter velafgrænsede områder med tydeligt ændret farve i slimhinden over overgangen mellem spiserør og mavesæk, og at vævsprøverne skal vise den ændrede slimhinde. Ud fra vævsprøverne inddeles tilstanden i ingen celleforandringer, lette celleforandringer, svære celleforandringer eller kræft. Det er den inddeling, der afgør, hvor tæt du skal følges.

Lægehåndbogen skriver, at der ikke findes studier, som viser en gevinst ved at kikkertundersøge alle med reflukssymptomer for at lede efter Barretts øsofagus.

Behandling

Behandlingen er altid medicin, der mindsker mavesækkens produktion af syre, de såkaldte syrepumpehæmmere (Patienthåndbogen). Vedvarende brug af medicinen mindsker risikoen for celleforandringer, og ved Barretts øsofagus anbefales syrepumpehæmmer hele livet.

  • Syredæmpende medicin: tilbydes alle. Lægehåndbogen skriver, at man skal fortsætte, selv om man ikke har symptomer, og at målet er at mindske risikoen for, at forandringerne udvikler sig.
  • Operation mod tilbageløb: kan nogle få gange være nødvendig for at forhindre, at syre kommer op i spiserøret (Patienthåndbogen).
  • Behandling af slimhinden: ved svære celleforandringer kan slimhinden behandles med varme eller laser, eller spiserøret kan fjernes for at forhindre, at der udvikles kræft (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen nævner også, at det syge område af slimhinden kan fjernes gennem kikkerten.

Det er lægen, der vælger medicin og dosis.

Kontrol

Du behandles og følges af en specialist i mave-tarmsygdomme (Patienthåndbogen). Med gentagne kikkertundersøgelser følger lægen, om tilstanden udvikler sig. Hvor ofte det skal ske, skal du drøfte med lægen.

  • Ingen celleforandringer: kontrol ofte hvert 3. eller 5. år, afhængigt af udbredelsen (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen oplyser, at det er hvert 3. år, når området er over 3 cm langt, og hvert 5. år, når det er under 3 cm.
  • Lette celleforandringer: hyppigere kontrol, og kirurgisk behandling kan overvejes (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen beskriver første kontrol efter 3 måneder og derefter hver 6. måned.
  • Svære celleforandringer: henvisning til kirurgisk behandling (Patienthåndbogen).

Lægehåndbogen gør opmærksom på, at der ikke er dokumentation for, at fast kontrol nedsætter dødeligheden hos personer uden celleforandringer. Om du skal gå til kontrol, skal derfor drøftes ud fra din alder og dine øvrige sygdomme.

Risikoen for kræft

De fleste behandles godt med medicin mod refluks, og kræft i spiserøret udvikles i meget få tilfælde (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen angiver risikoen for svære celleforandringer eller kræft til ca. 0,12-0,5 per 100 patientår. Er der fundet lette celleforandringer, er risikoen for at udvikle svære celleforandringer eller kræft ifølge Lægehåndbogen 9-13 % om året, og kontrollen er derfor tættere. Læs om kræft i spiserøret.

Hvad kan du selv gøre?

Rygning og overvægt øger risikoen for Barretts øsofagus, og reflukssygdom skal behandles med syredæmpende medicin (Patienthåndbogen). Tag medicinen, som lægen har ordineret, også i perioder uden gener. Læs om kost ved refluks og halsbrand.