Kort svar
En CT-skanning er en undersøgelse, hvor du ligger på et leje, mens en skanner tager billeder af kroppen ved hjælp af en lille mængde røntgenstråler. Patienthåndbogen skriver, at en CT-skanning kan vise forandringer, som en almindelig røntgenundersøgelse ikke kan påvise. Ofte får du jodholdigt kontraststof i en blodåre, så blodkar, organer og væv bliver lettere at skelne fra hinanden. Du skal ligge helt stille, og du kan tale med personalet under hele undersøgelsen. De fleste mærker kun varme, når kontrasten sprøjtes ind.
Hvad bruges en CT-skanning til?
Hvad skanningen skal bruges til, afhænger af, hvilken del af kroppen der skannes. Patienthåndbogens beskrivelse af en CT-skanning af bughulen viser, hvor bredt metoden kan bruges. Den bruges til at vurdere organerne i bughulen, blodkarrene og lymfesystemet. Den bruges til at udrede betændelsestilstande, kræft og kræftspredning, og den kan også bruges før en operation eller som kontrol efter en operation. Ved akutte symptomer, der ikke peger entydigt på en sygdom, kan en CT-skanning hjælpe med at finde ud af, hvor symptomerne kommer fra.
Lægehåndbogen skriver, at jodholdigt kontraststof kan bruges ved næsten enhver CT-skanning, med små forskelle mellem de enkelte produkter. Du kan læse mere om, hvordan CT adskiller sig fra de andre billedundersøgelser, i artiklen om forskellen på MR, CT og røntgen. Hvis du skal have en undersøgelse, hvor sporstof og CT kombineres, kan du læse om PET-skanning.
Sådan forbereder du dig
Forberedelsen kan variere fra afdeling til afdeling, og Patienthåndbogen understreger, at det gælder både forløbet og den information, den radiologiske afdeling sender. Læs derfor altid brevet eller den digitale information, du får sammen med din tid. Ud over det nævner Patienthåndbogen disse punkter:
- Metalgenstande som knapper, lynlåse, bælter og smykker skal være fjernet fra det område, der skannes.
- Fortæl lægen, hvis du måske er gravid. CT-skanning undgås normalt under graviditet, og den henvisende læge og den radiologiske afdeling vurderer, om undersøgelsen kan udsættes eller erstattes af en anden.
- Oplys allergi og astma, fordi kontraststoffet kan give allergilignende reaktioner.
- Har du nyresygdom, sukkersyge eller hjertesygdom, eller tager du medicin, der påvirker nyrerne, skal der tages en blodprøve for nyrefunktionen i ugen før undersøgelsen. Den henvisende læge sørger for det.
Patienthåndbogens beskrivelse nævner hverken faste eller væskeindtag som en del af forberedelsen til en CT-skanning af bughulen. Andre skanninger kan have andre krav, så det er afdelingens vejledning, der gælder.
Forløbet
Patienthåndbogen beskriver forløbet således: Du ligger på skannerlejet, og personalet sørger for, at du ligger korrekt og bekvemt. Skal du have kontraststof, lægges der en nål i en blodåre lige før skanningen. Derefter går personalet ud af rummet. De kan se og høre dig hele tiden, og I kan tale sammen. Du skal ligge helt stille, så billederne ikke bliver uskarpe. Mange mærker varme i kroppen, når kontrasten sprøjtes ind. Hvor lang tid undersøgelsen tager, oplyser siden ikke, og det afhænger af, hvilken del af kroppen der skannes.
Lægehåndbogen beskriver de umiddelbare virkninger af kontraststoffet som varme gennem kroppen, metalsmag og trang til at tisse. Nogle få bliver utilpasse, får kvalme eller kaster op. Langsom og dyb vejrtrækning kan mindske de symptomer.
Hvad er kontraststof?
Kontraststoffer bruges ved røntgenundersøgelser for at gøre blodkar og vævsforskelle lettere at se, og for at adskille sygt væv fra raskt. Lægehåndbogen skriver, at man ved CT bruger jodholdigt kontraststof. Det sprøjtes ind i en blodåre, oftest i armen, og nogle gange drikker patienten det også. Til undersøgelser af mave-tarm-kanalen bruges i stedet bariumsulfat, som man drikker. Bariumsulfat kan give forstoppelse.
Jodkontrasten udskilles gennem nyrerne. Hos en person med raske nyrer er næsten alt væk efter 24 timer. Er nyrefunktionen nedsat, tager det længere tid. Derfor ses der på nyrefunktionen på forhånd hos dem, der kan have nyresygdom.
Bivirkninger og risici
Både Lægehåndbogen og Patienthåndbogen oplyser, at omkring 5 ud af 100 patienter får kvalme, lidt opkast, kløe eller udslæt. Risikoen for bivirkninger, der kræver behandling, er under 1 ud af 1.000. Patienthåndbogen tilføjer, at personer, der skannes uden kontraststof, kan få de samme lette reaktioner, så ikke alle reaktioner kan tilskrives kontraststoffet. Et udslæt kan ifølge Lægehåndbogen også komme i ugen efter skanningen.
Lægehåndbogen peger på tre forhold, som har særlig betydning:
- Nyrerne. Kontraststoffet kan midlertidigt nedsætte nyrefunktionen. Det er sjældnere, at nedsættelsen er varig. Derfor gives jodkontrast kun, hvis der ikke findes et alternativ, der kan fastslå eller udelukke diagnosen, og der bruges den mindst mulige mængde. Der kan gives væske i en blodåre før og efter undersøgelsen for at beskytte nyrerne.
- Skjoldbruskkirtlen. En CT med kontrast giver omkring 45 gange det anbefalede daglige jodindtag. Det har kun betydning for personer med sygdom i skjoldbruskkirtlen. Efter en CT med kontrast kan der ikke laves skjoldbruskkirtelscintigrafi eller behandling med radioaktivt jod i 2 måneder.
- Graviditet og amning. Lægehåndbogen skriver, at man har begrænset erfaring med kontraststof i graviditeten, og at det kun bruges, hvis fordelen er større end risikoen ved at lade være. Røntgenstråling vurderes som en større risiko for både mor og foster end selve kontraststoffet. Amning kan fortsætte som normalt.
Nyrefunktion og blodprøver
Lægehåndbogen skriver, at der skal måles nyrefunktion (eGFR) hos patienter, der kan have nyresygdom. Det gælder blandt andet dem, der tidligere har fået foretaget nyreoperation, har protein i urinen, forhøjet blodtryk, urinsyregigt eller sukkersyge. For indlagte og akut syge patienter skal blodprøven være højst 7 dage gammel. For ambulante patienter uden akut sygdom må den være op til 3 måneder gammel. Er eGFR under 30, skal radiologisk afdeling have besked så tidligt som muligt før undersøgelsen.
Har du sukkersyge og tager Metformin, skal du være opmærksom på Patienthåndbogens og Lægehåndbogens vejledning. Er nyrefunktionen svært nedsat, stoppes Metformin, når kontrasten gives, og nyrefunktionen måles igen efter 48 timer. Er nyrefunktionen over grænsen, kan du ifølge Lægehåndbogen blive ved med medicinen. Det er din læge eller afdelingen, der afgør, hvad der gælder for dig.
Stråling
En CT-skanning bruger en lille mængde røntgenstråler. Patienthåndbogen skriver, at strålebelastningen er større end ved de fleste almindelige røntgenundersøgelser, men at den mere detaljerede information vurderes at veje tungere end den ekstra stråling, fordi en korrekt diagnose og behandling er en større fordel end risikoen. Lægehåndbogens artikel om PET-skanning oplyser, at en CT-skanning typisk giver 4-18 mSv, afhængigt af hvilket område der skannes, og om der bruges kontraststof. Du kan også læse om en skanning uden røntgenstråler i artiklen om MR-skanning.
Gode spørgsmål at stille
- Hvorfor skal jeg skannes, og hvad kan svaret ændre ved min behandling?
- Skal jeg have kontraststof, og er min nyrefunktion målt for nylig?
- Skal jeg gøre noget særligt med min medicin, især Metformin eller blodfortyndende medicin?
- Hvornår og hvordan får jeg svar?
- Findes der en undersøgelse uden stråling, som kunne give samme svar?
Får du efter skanningen udslæt eller føler dig utilpas, så kontakt afdelingen eller din læge. Uden for lægens åbningstid kan lægevagten kontaktes på 1813, og ved akut alvorlig sygdom ringer du 112.