Kort svar

En PET-skanning er en undersøgelse, hvor du får sprøjtet et svagt radioaktivt sporstof ind i en blodåre. Stoffet binder sig til det væv, man vil undersøge, og skanneren tegner et billede af, hvor det er. Lægehåndbogen beskriver PET som en nuklearmedicinsk undersøgelse, der hovedsageligt bruges ved kræft. Skanningen kombineres som regel med en CT-skanning, så lægerne kan se præcist, hvor i kroppen et lysende område ligger. Du skal ligge stille, og du skal normalt have fastet i mindst 6 timer på forhånd.

Hvad er en PET-skanning?

PET står for positronemissionstomografi. Navnet lyder tungt, men princippet er enkelt. Ifølge Lægehåndbogen kan vigtige byggesten i kroppen, for eksempel kulstof, ilt og kvælstof, mærkes med en radioaktiv form, der udsender positroner. På den måde kan man lave sporstoffer, der ligner vand, aminosyrer, hormoner eller signalstoffer i hjernen. Når sporstoffet er sprøjtet ind i en blodåre, fordeler det sig i kroppen og binder sig i løbet af få minutter til flere timer til det væv, man vil undersøge.

Når en positron møder en elektron, opstår der to stråler, der bevæger sig i modsat retning. Skanneren har en ring af detektorer, som registrerer begge stråler samtidig. Ud fra det beregner en computer, hvor sporstoffet sidder. Lægehåndbogen oplyser, at en moderne PET-skanner kan tage billeder af hele kroppen på 10-20 minutter.

Det mest brugte sporstof hedder FDG (fluorodeoxyglukose), og Lægehåndbogen skriver, at det bruges på de fleste danske hospitaler. Patienthåndbogens billedtekst til en FDG-skanning fortæller, at man også i en normal krop ser høj optagelse i hjernen, hjertet og urinblæren. Et lysende område er altså ikke i sig selv det samme som kræft, og det er lægernes opgave at tolke billederne.

Hvorfor kombineres PET med CT?

PET viser, hvor sporstoffet samler sig, men giver ikke et skarpt billede af kroppens form. Derfor tages der ofte en CT-skanning i samme apparat, en såkaldt PET/CT. Lægehåndbogen skriver, at PET ofte kombineres med CT. Lægerne gennemser de to sæt billeder sammen, så en lysende plet kan placeres præcist i kroppen. Hvis du vil vide mere om, hvordan CT, MR og røntgen adskiller sig, kan du læse artiklen om forskellen på MR, CT og røntgen, og om en anden skanning uden stråling i artiklen om MR-skanning.

Hvornår bruges en PET-skanning?

Lægehåndbogen peger på kræft som det vigtigste brugsområde. PET kan bruges til flere forskellige formål:

  • at finde kræft, for eksempel ved mistanke om lungekræft
  • at se, hvor langt en kræftsygdom har bredt sig (stadieinddeling)
  • at vurdere, om en behandling som kemoterapi eller strålebehandling virker, og at skelne arvæv fra levende kræftvæv
  • at undersøge, om en sygdom er kommet igen, for eksempel når en blodprøve for et kræftmærke stiger
  • at finde udgangspunktet, når man har fundet spredning, men ikke ved, hvor kræften startede
  • at planlægge strålebehandling

Lægehåndbogen nævner, at FDG-PET/CT bruges ved blandt andet lungekræft, modermærkekræft, kræft i spiserøret, kræft i hoved og hals, skjoldbruskkirtelkræft, brystkræft, tyktarms- og endetarmskræft, kræft i livmoderhals og æggestokke samt lymfekræft. Indikationerne udvides løbende. For prostatakræft er FDG mindre brugbart, men andre sporstoffer er under udvikling og i brug.

PET bruges også uden for kræft. Lægehåndbogen skriver, at den kan hjælpe med at finde det område i hjernen, hvor epileptiske anfald starter, og med at skelne mellem forskellige former for demens. Ved hjertesygdom kan PET vise, om dele af hjertemusklen stadig er levende, selv om den arbejder dårligt. Du kan læse mere om andre undersøgelser af hjertet i artiklen om kardiologiske undersøgelsesmetoder. Hvis du har fået at vide, at der er mistanke om kræft, kan artiklen om mistanke om kræft give overblik over, hvad der typisk sker.

Sådan forbereder du dig

Forberedelsen afhænger af, hvilken type PET-skanning du skal have. Hospitalet sender dig en vejledning, og den skal du følge. For den almindelige FDG-skanning nævner Lægehåndbogen disse punkter:

  • Du skal have fastet i mindst 6 timer, fordi det øger optagelsen af sporstoffet i kræftvævet. Vand må du drikke.
  • Har du diabetes, måles blodsukkeret, før du får sporstoffet.
  • Efter indsprøjtningen skal du hvile roligt i stille omgivelser uden at tale, så musklerne ikke optager unødigt meget sporstof.
  • Du kan få beroligende medicin på forhånd, hvis du har brug for det.

Lægehåndbogen peger på, at undersøgelser af hjerne, hormonsystem og hjerte kræver anden forberedelse. Spørg derfor altid afdelingen, hvis du er i tvivl, og sig til, hvis du tager medicin mod sukkersyge. Lægehåndbogen skriver, at hvis man ikke følger forberedelsen (faste, pause med medicin, hvile), bliver billederne svære at tolke.

Forløbet trin for trin

Forløbet kan variere lidt mellem hospitalerne, men Lægehåndbogen beskriver dette forløb:

  • Du får en tynd slange i en blodåre (et perifert venekateter), og sporstoffet sprøjtes ind.
  • Du hviler, mens stoffet fordeler sig i kroppen.
  • Du ligger på et leje, som kører ind i skanneren. Du skal ligge helt stille, for ellers bliver billederne dårlige.
  • Skanningen af hele kroppen i en PET/CT tager omkring 25 minutter.
  • CT-delen tages ofte med kontraststof i en blodåre.

Hvordan CT-delen foregår, og hvad kontraststof kan give af reaktioner, kan du læse om i artiklen om CT-skanning og kontraststof.

Hvor meget stråling får du?

Både sporstoffet og CT-delen giver en strålebelastning. Lægehåndbogen oplyser, at PET typisk giver 2-8 mSv, afhængigt af sporstoffet, og at det svarer til 1-3 års baggrundsstråling i Danmark. CT-delen giver typisk 4-18 mSv, afhængigt af hvilket område der skannes, og om der bruges kontraststof. Til sammenligning skriver Patienthåndbogen om en CT-skanning af bughulen, at den giver en større strålebelastning end de fleste almindelige røntgenundersøgelser, men at fordelen ved en rigtig diagnose og behandling vurderes at være større end risikoen.

Er du gravid eller har mistanke om det, så sig det altid til afdelingen, før du skal skannes. Lægehåndbogens PET-artikel giver ikke særlige oplysninger om graviditet og amning, så her er det hospitalets vurdering, der gælder.

Hvad kan en PET-skanning ikke?

Ingen skanning er perfekt. Lægehåndbogen nævner flere begrænsninger:

  • Små svulster og svulster, der optager lidt sporstof, kan være svære at se sikkert.
  • Normale organer med høj optagelse kan skjule små forandringer ved siden af.
  • Betændelse optager FDG, fordi aktive hvide blodlegemer bruger sukker. En PET/CT kan som regel skelne betændelse fra kræft.
  • Høj optagelse i musklerne, især hos personer med sukkersyge, der får insulin, eller hos dem, der ikke har fastet, nedsætter følsomheden.
  • Nogle svulster, blandt andet prostatakræft og en bestemt type lungekræft, optager FDG dårligt.
  • Bevægelse under skanningen giver uskarpe billeder.

Det betyder, at et normalt PET-billede ikke altid udelukker sygdom, og at et lysende område ikke altid er kræft. Læger kombinerer resultatet med andre undersøgelser. Lægehåndbogen nævner ultralyd og MR som supplerende undersøgelser. Du kan læse om, hvordan en vævsprøve (biopsi) tages, i en anden artikel.

Hvornår får du svar?

Kilderne oplyser ikke, hvor lang tid der går, før du får svar, fordi det afhænger af afdelingen og af, om skanningen indgår i et kræftpakkeforløb. Lægehåndbogen oplister, at PET indgår i flere af de nationale kræftpakkeforløb, blandt andet for lungekræft, kræft i hoved og hals, livmoderhalskræft, æggestokkræft, lymfekræft og modermærkekræft. Spørg ved skanningen, hvem der giver dig svar, og hvornår du kan forvente at høre fra afdelingen.

Gode spørgsmål at stille

  • Hvad er formålet med skanningen, og hvad skal svaret bruges til?
  • Skal jeg faste, og skal jeg gøre noget særligt med min medicin, især hvis jeg har diabetes?
  • Skal der bruges kontraststof i CT-delen?
  • Hvor lang tid går der, før jeg får svar, og hvem ringer eller taler med mig?
  • Hvad sker der, hvis skanningen ikke giver et klart svar?