Den typiske praktiserende læge ser et barn med ny-diagnosticeret kræftsygdom 2-3 gange i sin karriere, men mistanke om kræft vil opstå langt hyppigere ved optræden af grupper af uforklarede symptomer og fund og som regel medføre henvisning til lokal børneafdeling. Begrundet mistanke medfører henvisning til start af pakkeforløb.
Lægen bør få mistanke om leukæmi ved et eller flere af følgende uforklarede symptomer og fund:
- Recidiverende eller langvarig alvorlig infektion.
- Blodmangelsymptomer.
- Blødningstilbøjelighed.
- Uforklarede knoglesmerter, ledsmerter eller halten i mere end 1 uge.
- Uforklaret forstørrelse af lever eller milt.
- Uforklaret lymfeknudesvulst regionalt eller generelt (se også lymfekræft på halsen og tumor i brystkassen, abdomen, bevægeapparatet samt bug- og brystvæggen).
- Almensymptomer i form af uforklaret feber i mere end 1 uge, nattesved, dårlig trivsel eller hudkløe.
- Unormale blodprøver, mindst én af følgende: For lav hæmoglobin, leukocyttal eller thrombocyttal. For højt leukocyttal, laktatdehydrogenase, urat eller sænkningsreaktion.
Der er begrundet mistanke om leukæmi i følgende situationer:
- Påvirkning af knoglemarvsfunktionen i to eller tre cellerækker (anæmi, trombocytopeni, leukopeni eller -cytose).
- Mistanke om blaster i perifert blod.
- Påvirkning af knoglemarvsfunktionen i én række kombineret med en eller flere af følgende:
- Uforklarede knoglesmerter, ledsmerter eller halten i mere end 1 uge.
- Uforklaret forstørrelse af lever eller milt.
- Uforklaret lymfeknudesvulst (se også lymfekræft på halsen og tumor i brystkassen, abdomen, bevægeapparatet samt bug- og brystvæggen).
- Almensymptomer i form af uforklaret feber i mere end 1 uge, nattesved, dårlig trivsel eller hudkløe.
- Forhøjet laktatdehydrogenase eller urat.
Lægen bør få mistanke om tumor i hjernen ved et eller flere af følgende uforklarede symptomer og fund:
- Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk: Hovedpine, specielt hvis den er nyopstået eller markant ændret. Kvalme og opkastning. Stasepapiller.
- For stort eller for hurtigt voksende hovedomfang hos spædbørn. Irritabilitet og slaphed.
- Frembulende øje.
- Nyopstået fokalt neurologisk udfaldssymptom uden anden sandsynlig forklaring:
- Nyopstået fokalt epileptisk anfald, fraset klassisk Rolandisk epilepsi. Hel eller delvis lammelse af kranienerver, arme eller ben. Skelen, dobbeltsyn, unormale øjenbevægelser. Nedsat syn. Påvirket gang og koordination, herunder nyopstået ataksi. Uforklaret skævhed eller tvangsdrejning af halsen.
- Utilsigtet vægttab. Væksthæmning. For tidlig pubertetsudvikling.
Lægen bør få mistanke om tumor i rygmarven eller rygsøjlen ved følgende uforklarede symptomer og fund:
- Smerter i ryggen, ændret gang og koordination, deform ryg, fokal kraftnedsættelse, nedsat kontrol med vandladning eller afføring.
Der er begrundet mistanke om tumor i hjerne eller rygmarv hvis der ved ultralyd, CT- eller MRskanning er påvist en rumopfyldende proces i hjerne eller rygmarv som giver mistanke om kræft.
Lægen bør få mistanke om lymfekræft på halsen ved et eller flere af følgende uforklarede symptomer og fund:
- Uforklaret asymptomatisk lymfeknudesvulst >2 cm store som vokser i mere end 2 uger eller som ikke er normaliseret efter 4 uger. Lymfeknuderne ved lymfekræft er som regel faste viskelæderagtige og uømme og vokser sammen over tid.
- Isoleret lymfeknudesvulst lavt på halsen eller lige over kravebenet.
Lymfeknudesvulst kombineret med en eller flere af følgende:
- Tumorsymptomer fra brystkassen eller abdomen (se tumor i brystkassen, abdomen, bevægeapparatet samt bug- og brystvæggen).
- Symptomer på påvirkning af knoglemarvsfunktionen (se leukæmi).
- Almensymptomer i form af uforklaret feber i mere end 1 uge, nattesved, dårlig trivsel eller hudkløe.
For andre tumorer på halsen, se tumor i brystkassen, abdomen, bevægeapparatet samt bug- og brystvæggen.
- Malignt udseende lymfeknude påvist ved ultralydsskanning eller anden billeddiagnostik (se tumor i brystkassen, abdomen, bevægeapparatet samt bug- og brystvæggen nedenfor).
Uforklaret lymfeknudesvulst kombineret med en eller flere af følgende:
- Påvirkning af knoglemarvsfunktionen i én eller flere rækker (se leukæmi i kapitel Blodsygdomme).
- Forhøjet laktatdehydrogenase eller urat (se leukæmi i kapitel Blodsygdomme).
Lægen bør få mistanke om tumor i brystkassen, abdomen, bevægeapparatet samt bug- og brystvæggen ved et eller flere af følgende uforklarede symptomer og fund:
- Hørlig vejrtrækning, smerter i brystet, lufthunger eller øget venetegning.
- Rygsmerter i mere end 2 uger.
- Tegn på tryk på en nerverod (smerter, hel eller delvis lammelse).
- Tegn på tryk på rygmarven (smerter, hel eller delvis lammelse af ben, vandladning eller afføring).
- Horners syndrom.
- Palpabel tumor i abdomen.
- Synligt blod i urinen.
- Forhøjet blodtryk.
- Abdominalsmerter i mere end 1 uge.
- Tegn på afklemning i mave-tarm eller urinveje, for eksempel kvalme, opkastning, forstoppelse, tarmslyng, gentagne urinvejsinfektioner eller vandladningsbesvær.
- Forstørrelse af lever eller milt.
- Tegn på hormonproducerende tumor (Tegn på øget produktion af binyrebarkhormon (Cushings syndrom), udvikling af kvindelige/ mandlige kønskarakteristika uden for normal pubertet).
- Bløddelstumor i hurtig vækst.
- Bløddelstumorer >5 cm hos udvoksede, forholdsmæssigt mindre hos mindre børn.
- Bløddelstumorer på eller under fascien.
- Vedvarende knogle- eller ledsmerter i mere end 1-2 uger.
- Palpabel hård tumor i relation til knogle.
- Patologisk fraktur.
- Symptomer på påvirkning af knoglemarvsfunktionen (se leukæmi).
- Almensymptomer i form af uforklaret feber i mere end 1 uge, nattesved, dårlig trivsel eller hudkløe.
Der er begrundet mistanke om tumor i brystkassen, abdomen, bevægeapparatet samt bug- og brystvæggen i følgende situationer:
- Udfyldning i brystkassen påvist ved røntgen af thorax eller anden billeddiagnostik.
- Tumor i abdomen påvist ved ultralydsskanning eller anden billeddiagnostik.
- Fast bløddelstumor >5 cm (hos udvoksede, forholdsvist mindre hos mindre børn) påvist ved MR-skanning eller anden billeddiagnostik. Hvis MR-skanning kræver generel anæstesi er anden billeddiagnostik dog tilstrækkelig.
- Malignt udseende knogletumor påvist ved MR-skanning. Hvis MR-skanning kræver generel anæstesi er anden billeddiagnostik dog tilstrækkelig.
Behandlingen af børn med kræftsygdom foregår på de børneonkologiske afdelinger på Rigshospitalet og Århus Universitetshospital. Flertallet behandles med kurativ intention så grundlæggende behandles der efter mere intensive principper end i voksenonkologien. Hverken i det daglige kliniske arbejde, videnskabeligt eller ved kongresser ser børne- og voksenonkologer ret meget til hinanden. Der er dog samarbejde om stråleterapi, som børneonkologer ikke er uddannet til at kunne give. Plejen er forståeligvis også markant forskellig fra voksenonkologiens.
For yderligere information se: Sundhedsstyrelsens pakkeforløb kræft hos børn:
http://www.sst.dk/publ/Publ2012/06juni/KraeftPkforl/Kraefthosboern3udg.pdf
