Cyster [Mucosacyster]

Spytkirtelcyster [mucosacyster] er en patologisk ansamling af spyt i eller omkring en spytkirtel. 

Inddeles i 2 typer. 

1) Mucocele

  • Er en uægte cyste (uden epitelbeklædning),som oftest opstår ved en traumebetinget destruktion af udførselsgang.
  • Den udgør 90% af mucosacysterne.


Lokalisation er følgende: 

  • 70% i underlæben
  • 15% i mundbunden
  • 12% i kinden

10% i øvrige regioner (yderst sjælden i overlæben).

Ses i alle aldre, men de fleste patienter er 10-30 år.

Mucocelecyster kan opstå ved:

  • Destruktion af en udførselsgang med udsivning af mucin “ekstravasationscyste”. Cysten er beliggende ekstraglandulært.
  • Sprængning af kirtelacini pga. tryk opstået ved retention (obstruktion) i udførselsgang. Cysten er beliggende intraglandulært.
  • Sprængning af kirtelacini pga. traumatisering af selve kirtelvævet. Cysten er beliggende intraglandulært.

Symptomer

En blød, fluktuerende hævelse.

Klinik

Tydelig, blålig hævelse. Oftest i underlæben.

Differentialdiagnoser

Hæmangiom. Lymfangiom. Lipom. Spytkirteltumor.

Behandling

Kirurgisk ekscision, evt med fjernelse af accessoriske spytkirtler i området. Stor recidivtendens. Kryoterapi kan anvendes ved små cyster og giver mindre recidiv.

2) Sialocyste

  • Er en ægte cyste (med epitelbeklædning) der udgør ca 10% af mukosacysterne. Gennemsnitsalder ca. 50 år.


Sialocyste kan opstå ved:

  • Dilatation af en udførselsgang som følge af obstruktion distalt.Cysten er beliggende ekstraglandulært.
  • Obstruktionen skyldes spytsten.

Symptomer

Stor blålig hævelse.

Klinik

Stor blålig hævelse, oftest i mundbunden.

Differentialdiagnose

Dermoidcyste. Hæmangiom. Spytkirteltumor.

Behandling

Kirurgisk ekscision. Stor recidivtendens. 

 

 

Øvrige artikler i kapitel