Behandling af eksem
Den ”gyldne standard” er steroider dvs. binyrebarkhormonholdige cremer/salver, som findes i opløsning (til hårbund, ører), som gel til behårede områder, som creme (kosmetisk det mest acceptable), og som salver (”fedtede, ulækre” – men det, der virker bedst, især til skællende hudforandringer).
I ansigtet bør kun bruges lette midler – absolut ikke kraftige steroider.
Til eksembehandling findes lidt dyrere, nye midler, som ser ud til at have færre bivirkninger. Tilskud til eksemmedicin afhænger af eksemets art.
Eksem er oftest en ”kronisk sygdom”, hvor der er brug for planlægning af langtidsbehandling, og hvor valget af behandling afhænger af, hvor eksemet sidder.