Redaktionen, 17. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Hvad er en neuralrørsdefekt?
Neuralrørsdefekter, også kaldet rygmarvsbrok, er en gruppe medfødte tilstande, som skyldes manglende lukning af strukturer omkring rygmarven (Patienthåndbogen). Fejlen opstår meget tidligt i fosterlivet, normalt i tredje eller fjerde graviditetsuge. Mange kvinder ved altså endnu ikke, at de er gravide, når det sker. Det er grunden til, at tilskuddet anbefales allerede fra det tidspunkt, hvor graviditeten overvejes.
Der findes flere former. Den mest almindelige er spina bifida occulta, hvor en ryghvirvel har en defekt. Den forekommer hos så mange som hvert tredje menneske og er som regel ufarlig med få eller ingen gener. Den mest alvorlige form er anencefali, hvor hjernen mangler. Imellem de to yderpunkter ligger myelomeningocele, hvor rygmarv og rygmarvshinde presser sig ud gennem defekten i rygsøjlen (Patienthåndbogen).
Hvad kan en neuralrørsdefekt betyde for barnet?
Symptomerne afhænger af, hvor defekten sidder, og hvor stor den er. Nogle børn har ingen symptomer, mens andre former er uforenelige med liv. Skade på centralnervesystemet kan blandt andet give lammelser, tab af blærekontrol og vand i hovedet. Om den alvorligste form skriver Patienthåndbogen, at den ofte ikke er forenelig med fosterets overlevelse eller fører til spontan abort.
Ved myelomeningocele er hurtig behandling vigtig. Defekten i huden skal tildækkes, så nerver og rygmarv ikke ligger åbent, ellers kan resultatet blive livstruende hjernehindebetændelse. Operationen foretages i løbet af de første levedøgn, og en operation under graviditeten eller hos den nyfødte giver en bedre prognose (Patienthåndbogen). Diagnosen stilles ofte ved den rutinemæssige skanning i graviditetsuge 18-20. Du kan læse om de undersøgelser, der tilbydes gravide.
Hvad siger forskningen om folinsyre?
Patienthåndbogen skriver, at et lavt niveau af folsyre kan øge risikoen for neuralrørsdefekter betydeligt. Forskning har vist, at rygmarvsbrok i en del tilfælde er forbundet med lavt indhold af folsyre i kroppen, og at forekomsten falder, når kvinder tager et ekstra dagligt tilskud før og under graviditeten. Selvom rygmarvsbrok er sjældent, anbefales tilskud både før og under første del af graviditeten. Behandlingen er billig og uden bivirkninger.
Andre årsager findes også. Nogle neuralrørsdefekter skyldes kromosomfejl eller lægemidler under graviditeten, og i mange tilfælde er årsagen ukendt. Folinsyre forebygger derfor ikke alle tilfælde, men det er en af de ting, man selv kan gøre noget ved.
Når graviditeten ikke var planlagt
Hvis du ikke har planlagt graviditeten, skal du ifølge Patienthåndbogen begynde med folinsyre, så snart du ved, at du er gravid, og fortsætte til og med uge 12. Du behøver ikke at være bange for at have mistet tid: det er stadig værd at starte. Patienthåndbogen skriver også, at du roligt kan fortsætte hele graviditeten, fordi et eventuelt overskud udskilles i urinen og er ganske ufarligt. Får du folinsyren i en multivitamin til gravide, kan du fortsætte med den resten af graviditeten, så længe du holder dig under den øvre grænse, der er angivet i Patienthåndbogen.
Husk det hver dag
De fleste kvinder kender anbefalingen om folinsyre før graviditet. Alligevel er det ifølge Patienthåndbogen kun 10-20 procent, der husker at tage tilskuddet hver dag, fra de planlægger at blive gravide. Tilskuddet kan være en folsyretablet eller en multivitamintablet. Når du er gravid, kan du tage dine kosttilskud enkeltvis eller samle dem i en multivitamintablet, der er målrettet gravide.
Medicin og arvelige forhold, hvor lægen skal med
Patienthåndbogen nævner, at enkelte lægemidler mod epilepsi, blandt andet valproat, øger risikoen for neuralrørsdefekter. Det samme gælder medicin, som indeholder A-vitamin, og som bruges ved enkelte hudsygdomme. Stop aldrig medicin på egen hånd, men tal med din læge i god tid, før du forsøger at blive gravid. Læs mere om epilepsi.
Nogle kvinder skal have en højere dosis folsyre. Det gælder ifølge Patienthåndbogen kvinder, der tidligere har født et barn med rygmarvsbrok, har været gravide med et foster med rygmarvsbrok, eller selv har medfødt rygmarvsbrok, eller hvis partner har det. Den højere dosis tages fra graviditeten planlægges og til og med 2 måneder henne i graviditeten, og den skal ordineres af din egen læge.
Andre kosttilskud, du kan blive spurgt om
Folinsyre er ikke det eneste tilskud, der anbefales i graviditeten. Ifølge Patienthåndbogen anbefales alle gravide D-vitamin hele graviditeten, fordi det er vigtigt for barnets vækst og knogleudvikling og for den gravides knogler, muskler og immunsystem. Mangler moderen D-vitamin, fødes barnet også med D-vitaminmangel. Læs mere om hvem der bør tage D-vitamin.
Alle gravide anbefales også et jerntilskud fra graviditetsuge 10 og resten af graviditeten, fordi behovet for jern stiger meget. Jerntilskud kan give kvalme, forstoppelse eller undertiden løs mave. Du kan læse mere om jernmangel og kost. Calcium er vigtigt for både barnets og moderens knogler og kan komme fra mejeriprodukter eller et kalktilskud. Personer, der spiser vegansk, anbefales desuden tilskud af B12-vitamin hele året.
Patienthåndbogen skriver også, at høje doser A-vitamin og plantedele i kosttilskud bør undgås. For fiskeolie, magnesium, organisk jern, jod og multivitaminer er der måske fordele, men her er anbefalingerne mindre faste. Om jod kan du læse i artiklen om jod og jodmangel.
Mangel på folsyre hos voksne
Normalt dækkes behovet for folsyre i en almindelig sund kost, og mangel er derfor relativt sjælden. Den ses først og fremmest hos personer, der er fejlernærede eller har en sygdom i mave-tarmsystemet, som nedsætter optagelsen af næringsstoffer. Hos voksne fører folsyremangel først til lav blodprocent og kan også give psykiske symptomer og forstyrrelser i nervesystemet med nedsat følesans (Patienthåndbogen). Læs mere om blodmangel.
Hvorfor skal jeg tage folinsyre, når jeg vil være gravid?
Patienthåndbogen skriver, at folinsyre beskytter mod neuralrørsdefekt, en alvorlig fostermisdannelse. Forekomsten af rygmarvsbrok falder, når kvinder tager et ekstra dagligt tilskud før og i den tidlige graviditet.
Hvornår skal jeg starte?
Fra det tidspunkt, hvor graviditeten overvejes. Patienthåndbogen skriver, at beskyttelsen er bedst, hvis du starter 3 måneder før, du bliver gravid. Man fortsætter de første 12 uger af graviditeten.
Er folsyre og folinsyre det samme?
Ja. Patienthåndbogen skriver, at folsyre og folinsyre er to navne for det samme stof, og at folat er et tredje navn.
Kan jeg få nok fra maden?
Folat findes blandt andet i spinat, broccoli og andre grønne bladgrøntsager, appelsin, mælk, kornprodukter og indmad. Patienthåndbogen anbefaler alligevel et tilskud til kvinder, der planlægger graviditet.
Hvilken dosis skal jeg tage?
Dosis er ikke angivet her, fordi redaktionen ikke har kunnet kontrollere tallet direkte hos Sundhedsstyrelsen. Spørg din læge, jordemoder eller apotek. Patienthåndbogen skriver, at kvinder i høj risiko, fx hvis de tidligere har fået et barn med rygmarvsbrok, kan få en højere dosis, som kun lægen kan ordinere.
Hvad gør jeg, hvis graviditeten ikke var planlagt?
Patienthåndbogen skriver, at du skal begynde med folinsyre, når du ved, at du er gravid, og fortsætte til og med uge 12. Det er stadig værd at starte.
Er det farligt at tage mere folinsyre, end man behøver?
Patienthåndbogen skriver, at det ikke er farligt at indtage mere end det daglige behov, og at et eventuelt overskud udskilles i urinen og er ganske ufarligt. Hold dig under den øvre grænse, hvis du tager en multivitamin til gravide, og spørg lægen eller apoteket, hvis du er i tvivl.
Kan min medicin gøre folinsyre ekstra vigtig?
Ja. Patienthåndbogen nævner, at enkelte lægemidler mod epilepsi, blandt andet valproat, og medicin med A-vitamin, som bruges ved enkelte hudsygdomme, øger risikoen for neuralrørsdefekter. Tal med din læge, før du forsøger at blive gravid, og stop ikke medicin på egen hånd.