Kort svar
Almindelige lændesmerter er smerter i nedre del af ryggen og/eller ballerne. Et diskusprolaps er en bestemt årsag, hvor udposet bruskskivemateriale trykker på en nerverod, og så mærker du typisk også smerter, ændret følesans eller nedsat kraft i et ben. Patienthåndbogen skriver, at langt de fleste, mere end 90 %, har lændesmerter, hvor der ikke findes en sikker forklaring i form af sygdom eller skade i ryggen. Hos 5-10 % er der samtidig påvirkning af en nerverod, for eksempel på grund af diskusprolaps. Den vigtigste forskel for dig er derfor, om smerten kun sidder i ryggen, eller om den stråler ned i benet, og om der er ændret følelse eller kraft.
Almindelige lændesmerter: det er den hyppigste type
Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen. Patienthåndbogen opdeler akutte rygsmerter sådan:
- Almindelige rygsmerter eller lumbago: 80-90 %
- Nerverodssmerter med udstråling til ben, oftest på grund af diskusprolaps eller snæver nerverodskanal: 5-10 %
- Sjælden sygdom, for eksempel svulst, brud eller gigtsygdom: mindre end 1-5 %
I de fleste tilfælde får personen pludselig smerter og stivhed i forbindelse med, at han eller hun løfter noget eller vrider kroppen. Årsagerne til smerterne antages at sidde i muskler og sener, eventuelt i de små led i rygsøjlen. Patienthåndbogen skriver, at præcis hvilke strukturer der giver smerten, er uafklaret, og at lægen næsten aldrig finder sygdomme i selve ryghvirvlerne. Smerterne kaldes ofte lumbago eller hekseskud og kan gøre meget ondt. Du kan læse mere i artiklen om hvor længe et hekseskud varer.
Diskusprolaps: når en nerve kommer i klemme
Mellem ryghvirvlerne ligger bruskskiver (diskus) med et blødt materiale i midten. Hvis indholdet presses ud gennem en revne og trykker på en nerverod, kaldes det et prolaps. Patienthåndbogen skriver, at diskusprolaps i lænden ofte opstår i forbindelse med et tungt løft eller en pludselig uhensigtsmæssig bevægelse, men også kan opstå spontant. Som regel sker det hos de 25-45-årige. Typiske tegn er:
- smerter i lænden og udstrålende smerte til det ene ben, sjældnere begge ben
- smerter, der lindres, når du ligger ned
- smerter, der forværres ved foroverbøjning og sidebøjning mod den side, hvor du har bensmerter
- ændret følesans i et område på benet
- nedsat kraft i benet, ofte så du ikke kan stå på tæer eller hæle
Tryk på en af nerverødderne i lænden eller korsbenet giver smerter, føleforstyrrelse og nedsat kraft i foden. Smerte fra en af lændens nerverødder kaldes også iskias. Hyppigst er der tale om tryk på den 5. nerverod i lænden eller den 1. nerverod i korsbenet. Du kan læse en lægeskreven gennemgang i artiklen om diskusprolaps i lænden.
Sammenligning side om side
- Hvor sidder smerten: Almindelige lændesmerter sidder i lænden og/eller ballerne og kan også stråle ned i benene. Ved diskusprolaps er der typisk udstråling til det ene ben.
- Følesans og kraft: Ved almindelige lændesmerter er de normale. Ved diskusprolaps er følesansen ofte ændret, og kraften i benet kan være nedsat.
- Hvor almindeligt: Lumbago udgør 80-90 % af de akutte rygsmerter, nerverodssmerter 5-10 %.
- Hvor længe: Ved akutte lændesmerter bliver 50-80 % raske inden for 2 uger og 90 % inden for 6 uger. Ved nerverodssmerter tager det ofte længere tid, måske flere måneder.
- Operation: Aldrig for kroniske lændesmerter uden erkendt årsag. Omkring 10 % af dem med akut diskusprolaps i lænden bliver opereret.
Husk, at et diskusprolaps kan findes hos op til 35 % af raske uden smerter. Et prolaps på et billede er derfor ikke nødvendigvis forklaringen på dine smerter. Patienthåndbogen skriver også, at det er vanskeligt at angive en sikker sammenhæng mellem smerter og forandringer på røntgenbilleder.
Hvordan skelner lægen?
Patienthåndbogen skriver, at diagnosen ved lændesmerter som regel kan stilles ud fra beskrivelsen af smerterne og ubehaget. Lægen undersøger, hvordan ryggen bevæger sig, og kan undersøge følesans på benet, kraft ved bevægelse af benet og smerter ved løft af strakt ben i liggende stilling. Undersøgelsen er især vigtig, hvis symptomerne giver mistanke om påvirkning af en nerverod. Ved mistanke om diskusprolaps undersøger lægen lænderyggen samt følesans, muskelkraft og reflekser i benene.
Det er ikke nødvendigt med MR-skanning af lænderyggen for at stille diagnosen diskusprolaps. Ved længerevarende symptomer, og specielt når kirurgi overvejes, kan det være relevant. Patienthåndbogen skriver om nerverodssmerter, at MR-skanning kun er aktuel for få procent og typisk foretages først efter 12 uger. Røntgen er ikke rutinemæssigt nødvendig, og blodprøver er ifølge kilden heller ikke til nytte ved lændesmerter, men de kan være nødvendige, hvis andre sygdomme skal udelukkes.
Behandling: meget af det samme i starten
Både ved almindelige lændesmerter og ved diskusprolaps lægger Patienthåndbogen vægt på, at du holder dig i gang. Ved lændesmerter er rådene: Undgå at ligge i sengen, og hvis det er nødvendigt, så højst 1-2 dage ved de mest intense smerter. Genoptag normale aktiviteter så tidligt som muligt, selvom det gør ondt. Når de akutte gener er ovre, er træning af konditionen og styrkelse af mave- og rygmuskler vigtig. Smertestillende medicin bør tages i en meget kort periode. Patienthåndbogen skriver, at varme pakninger og almindelig massage ikke har nogen effekt, og at kiropraktorbehandling og fysioterapi kan være nyttigt i nogle akutte situationer, men bør være af kortere varighed. Hvis du ikke oplever en bedring efter 4-5 behandlinger, bør du normalt ikke fortsætte.
Ved diskusprolaps skriver Patienthåndbogen, at mange klarer sig godt med smertestillende håndkøbsmedicin og aflastning af lænden i de første uger, hvor smerterne er størst. Når symptomerne er mindsket, kan du forsigtigt begynde at træne ryggens muskler vejledt af kiropraktor, fysioterapeut eller din egen læge. Hvis smerten er intens og fortsætter længe, hvis du får betydeligt nedsat kraft eller påvirket kontrol af vandladning, afføring eller seksualfunktion, vil lægen ofte anbefale operation. Hvor længe forløbet typisk varer, kan du læse om i artiklen om hvor længe et diskusprolaps varer.
Advarselstegn, som gælder begge dele
Selv om stærke smerter sjældent er udtryk for noget alvorligt, skriver Patienthåndbogen, at du bør søge hjælp, hvis du:
- føler dig utryg over, hvad det kan være
- har stærke smerter og ikke har tilstrækkelig effekt af smertestillende tabletter eller aflastning
- har ændret følesans i arme eller ben
- har nedsat muskelkraft i arme eller ben
- får problemer med vandladningen, svært ved at holde på afføringen eller bliver følelsesløs i skridtet
- har haft ufrivilligt vægttab eller føler dig generelt syg
Det næstsidste punkt kan skyldes en stor diskusprolaps, som kræver akut behandling med operation. Patienthåndbogen skriver, at den skal opereres inden for 24 timer og kræver akut indlæggelse. Kontakt derfor læge med det samme ved meget nedsat kraft, svært ved at gå eller tab af kontrol over vandladning, afføring eller seksualfunktion. Ring 112 ved akut livstruende sygdom (redaktionens eget råd). Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813 (redaktionens eget råd). Du kan også læse artiklen om hvornår du skal til læge med rygsmerter.
Hvad kan du selv gøre for at få færre tilbagefald?
Patienthåndbogen skriver, at akutte smerter i ryggen har en tendens til at komme tilbage, og at mange har en ryg, som er specielt sårbar i givne situationer, for eksempel ved tunge løft, forkert bevægelse, uheldig arbejdsstilling eller stress. Rådene er at holde sig i form gennem lystbetonet motion, at gøre 20-30 minutters daglig aktivitet, som gang, cykling eller svømning, at undgå at sidde i lang tid, især når det gør ondt, og kun at løfte og bære det, man ved, man kan klare, tæt ind til kroppen. Hvis du har flere tilbagevendende episoder, og det har en klar sammenhæng med dit job, skriver Patienthåndbogen, at du bør ændre din arbejdssituation.
Gode spørgsmål at stille din læge
- Peger mine symptomer på, at en nerverod er påvirket, eller er det almindelige lændesmerter?
- Er der noget i min undersøgelse, der taler for skanning, eller kan vi vente?
- Hvilken træning og aktivitet passer til mig lige nu?
- Hvilke tegn betyder, at jeg skal kontakte jer med det samme?
Hvad vi ikke ved ud fra kilderne
Patienthåndbogen giver procenter for forekomst og forløb, men vi kan ikke sige, hvilken gruppe du tilhører. Tallene for forløb (2 og 6 uger) gælder lave rygsmerter generelt, og der findes ikke et fast tal for, hvor længe et diskusprolaps varer. Vi har ikke læst Sundhedsstyrelsens egen vejledning om rygsmerter.