Kort svar

Hjerteanfald og hjertestop bliver ofte brugt, som om det var det samme. Det er det ikke. Et hjerteanfald er en blodprop i en af hjertets kranspulsårer, så en del af hjertemusklen ikke får blod nok. Patienthåndbogen skriver, at personen typisk får pludselige brystsmerter, som kan stråle til venstre arm, kæben eller halsen. Et hjertestop er ifølge Lex en tilstand, hvor blodets cirkulation i kroppen ophører, fordi hjertets pumpefunktion ophører. Personen taber bevidstheden og trækker ikke vejret normalt.

Der er en sammenhæng: Et hjerteanfald kan udløse et hjertestop. Men det modsatte gælder ikke, og hjertestop kan have mange andre årsager. Begge tilstande er akutte, og begge kræver, at du ringer 112 med det samme. Siden er skrevet af Redaktionen og bygger på Patienthåndbogen og Lex. Den erstatter ikke førstehjælpskursus eller lægens vurdering.

Hvad sker der ved et hjerteanfald?

Patienthåndbogen skriver, at et hjerteanfald skyldes en blodprop, der helt eller delvist tilstopper en kranspulsåre, som forsyner hjertemusklen med blod. Når en del af hjertemusklen mister blodforsyningen, afhænger skaden af, hvor stort et område der rammes. Fagudtrykket er myokardieinfarkt, og i hverdagen kaldes det også en blodprop i hjertet. Typisk kommer smerterne pludseligt, og de kommer ofte, men ikke altid, uden forvarsel.

Patienthåndbogen beskriver brystsmerter og utilpashed som det typiske, men skriver også, at nærbesvimelse, besvimelse og hjertestop kan ses ved et hjerteanfald. Et hjerteanfald er altså i sig selv ikke et hjertestop, men det kan udvikle sig til et. Du kan læse mere i lægens artikel om hjerteanfald, hjertestop og angina og i vores side om akut koronart syndrom.

Hvad sker der ved et hjertestop?

Lex definerer hjertestop som en tilstand, hvor blodets cirkulation i kroppen ophører, fordi hjertets pumpefunktion ophører. Det kaldes også cirkulationsstop. Lex skriver, at bevidstheden tabes efter cirka 10 sekunder, at vejrtrækningen ophører eller bliver til såkaldt agonal vejrtrækning (refleksudløste, dybe gisp), og at pulsen ikke kan mærkes. Kortvarige krampe og urinafgang kan forekomme. Uden behandling indtræder døden efter 5-10 minutter.

Patienthåndbogen beskriver kendetegnene sådan: Personen falder om og reagerer ikke og trækker ikke vejret normalt. Hvis der kommer enkelte gisp eller langsomme, hørbare åndedrag, er det ikke normal vejrtrækning, og du skal starte hjertelungeredning. Kilden skriver, at det ikke kan skade, og at det altid er bedre at handle.

Sammenhængen mellem dem

Lex nævner blodprop i hjertet som én af flere årsager til hjertestop. En blodprop kan udløse ventrikelflimren (en kaotisk rytme i hjertekamrene) eller hjerteblok. Patienthåndbogen skriver på samme måde, at den alvorligste akutte komplikation ved hjerteanfald er ventrikelflimmer, en rytmeforstyrrelse, der kan føre til hjertestop.

Lex nævner også en lang række andre mulige årsager til hjertestop, blandt andre:

  • hjertetamponade, for eksempel efter hjerteoperationer, skader eller brud på hjertemusklen efter et infarkt
  • hjertesvigt, herunder ved sygdomme i hjertemusklen, hjerteklapperne eller hjertets hinder
  • arvelige sygdomme i hjertets elektriske system
  • nedsat iltindhold i blodet, for eksempel ved drukning eller fremmedlegeme i luftvejene
  • store blodpropper i lungerne
  • store blødninger, opkast, diarré eller forbrændinger
  • alvorlig nedkøling
  • øget tryk i hjernen og alvorlig infektion

Mange af disse har intet med et hjerteanfald at gøre. Derfor kan en person få hjertestop uden først at have haft et hjerteanfald, og et hjerteanfald fører langtfra altid til hjertestop.

Sammenligning side om side

  • Hvad er der galt? Hjerteanfald: en blodprop lukker for blodforsyningen til en del af hjertemusklen. Hjertestop: hjertets pumpefunktion ophører, og cirkulationen stopper.
  • Bevidsthed. Hjerteanfald: kilderne nævner brystsmerter og utilpashed som det typiske, men nærbesvimelse og besvimelse kan ses. Hjertestop: bevidstløs efter cirka 10 sekunder og reagerer ikke.
  • Vejrtrækning. Hjerteanfald: åndenød kan forekomme. Hjertestop: ingen normal vejrtrækning, eventuelt enkelte gisp.
  • Puls. Hjerteanfald: kilderne beskriver ikke pulsen som kendetegn. Hjertestop: pulsen kan ikke mærkes.
  • Typiske tegn. Hjerteanfald: brystsmerter, ofte som et bånd, der strammer, evt. udstråling til arme, hals eller kæbe, klamsved og kvalme. Hjertestop: personen falder om, ingen reaktion.
  • Hvad skal du gøre? Hjerteanfald: ring 112. Hjertestop: ring 112, start hjertelungeredning og hent en hjertestarter.

Symptomer på hjerteanfald

Patienthåndbogen beskriver symptomerne på en blodprop i hjertet som akut opståede brystsmerter og utilpashed, der ikke forsvinder i hvile. Smerterne beskrives ofte som et bånd, der strammer omkring brystet, og de kan stråle til en eller begge arme, især venstre, samt til hals eller underkæbe. Andre symptomer er kvalme, opkastninger, uforklarlig åndenød eller svimmelhed, koldsved, halsbrand, rygsmerter, angst, uro og mathed. Nogle har slet ingen smerter, hvilket kaldes et tavst hjerteanfald. Jo flere symptomer og tegn man har, desto større er sandsynligheden for en blodprop.

Kilden skriver, at symptomerne hos ældre og hos personer med diabetes ofte ikke er så tydelige eller typiske, og at brystsmerter, der varer over flere minutter, kan tyde på en blodprop. Varslingssymptomer kan have været til stede i timer, dage eller uger før hjertetilfældet. Ved hjertekramper (angina pectoris) opstår smerterne ved anstrengelse og lindres i hvile. Med tiden kan de blive hyppigere og sværere og også opstå i hvile. Du kan også læse vores sider om forskellen på hjerteanfald og panikangst.

Hvad gør du ved et hjerteanfald?

Patienthåndbogen skriver, at du skal ringe 112 straks, hvis brystsmerterne er svære og ikke aftager efter 15 minutter i hvile. Lad personen sætte sig ned, helst lænet tilbage med ryggen mod en væg eller stoleryg og med bøjede knæ. Personen må ikke køre selv, for ambulancen skal tilkaldes. Hvis personen bliver bevidstløs, skal du starte hjertelungeredning, og operatøren hos 112 vejleder dig, også hvis du ikke er uddannet. Er der flere til stede, kan en person finde en hjertestarter. 112 kan oplyse, hvor den nærmeste er.

Ambulancepersonalet kan ifølge kilden tage et EKG og sende det elektronisk til et hjertecenter. Ved typiske forandringer køres personen hurtigst muligt til en specialiseret hjerteafdeling til undersøgelse og eventuel akut ballonbehandling. Kilden nævner også, at en tablet med salicylat kan gives, men vi gengiver ikke doser og medicin her. Det er 112-operatøren og ambulancepersonalet, der skal vejlede dig i, hvad der er rigtigt i netop din situation.

Hvad gør du ved et hjertestop?

Patienthåndbogen beskriver hjertelungeredning trin for trin. I korte træk:

  1. Sørg for, at hverken du eller personen er i fare.
  2. Tjek bevidstheden ved at ryste forsigtigt i skuldrene og spørge højt, om personen har det godt.
  3. Tjek vejrtrækningen i højst 10 sekunder. Se, om brystkassen hæver og sænker sig, og lyt og mærk efter udånding.
  4. Ring 112. Alarmcentralen vejleder dig, indtil hjælpen kommer.
  5. Læg personen på ryggen, bøj hovedet bagover og løft hagen.
  6. Start brystkompressioner midt på den nederste del af brystbenet: tryk ned cirka 5 cm, med et tempo på cirka 2 tryk i sekundet, i alt 30 tryk.
  7. Giv to indblæsninger og gentag derefter mønstret 30 tryk og 2 indblæsninger, indtil personen begynder at trække vejret, eller hjælpen kommer.

Er I to, kan I skifte hvert andet minut, eller før kompressionerne bliver svagere. Kilden skriver, at du skal fortsætte hjertelungeredning uafbrudt, indtil ambulancen eller en hjerteløber kommer, og at en hjerteløber kan hjælpe med at sætte en hjertestarter (AED) på personen. Lex skriver, at en hjertestarter bør tilsluttes så hurtigt som muligt, og at den nærmeste kan findes via det offentlige hjertestarterregister. Læs også vores side om hjertestarter og hvordan du bruger den og lægens artikel om avanceret genoplivning af voksne.

Hvor gode er chancerne ved hjertestop?

Lex skriver, at prognosen afhænger af alder, generelt funktionsniveau, kroniske sygdomme, den udløsende årsag, om hjertestoppet er bevidnet, hvornår hjertelungeredning startes, og om rytmen er stødbar. Uden hjertelungeredning dør alle personer med hjertestop. Lidt under halvdelen af dem, der får hjertelungeredning, får cirkulationen tilbage, mens resten erklæres døde på stedet. Det kan tage flere dage at vide, om en person vågner op igen, og nogle får varige hjerneskader på grund af iltmangel. De fleste, der har overlevet de første 30 dage, lever efter 1 år.

Tallene er hårde, men de fortæller også, hvorfor det er vigtigt at handle hurtigt. Patienthåndbogen understreger, at det altid er bedre at gøre noget end ingenting.

Hvornår er det ikke hjerteanfald eller hjertestop?

Brystsmerter og åndenød kan have mange andre årsager, og det er ikke altid muligt at se forskellen uden en undersøgelse. Hvis du er i tvivl, skal du ikke selv afgøre det. Patienthåndbogen peger på, at svære brystsmerter, der ikke aftager efter 15 minutter i hvile, kræver, at du ringer 112. Er du i tvivl, om det kan være et hjerteanfald, så kontakt 112 eller lægevagten hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Gode spørgsmål til lægen

  • Hvilke tegn skal jeg holde øje med, hvis jeg har en kendt hjertesygdom?
  • Hvad er min risiko for et hjerteanfald, og hvad kan jeg gøre ved den?
  • Hvor findes den nærmeste hjertestarter, og hvordan lærer jeg at bruge den?
  • Hvordan kan jeg få et kursus i hjertelungeredning?

Hvad er ikke verificeret her

Siden bygger på tre artikler fra Patienthåndbogen (hjerteanfald, symptomer på blodprop i hjertet og hjertelungeredning) og Lex om hjertestop. Lex definerer ikke hjerteanfald, og Patienthåndbogens artikel om hjerteanfald har ingen særskilt definition af hjertestop. Sammenligningen er derfor Redaktionens eget overblik over, hvad de to kilder skriver. Vi har ikke læst Lægehåndbogen, Hjerteforeningen, Trygfonden eller Sundhedsstyrelsen til denne side. Vi gengiver ikke doseringer, og vi har ikke tal for, hvor mange der får hjerteanfald eller hjertestop i Danmark. Det er ikke et førstehjælpskursus. Siden er almen information.