Kort svar

Patienthåndbogen skriver, at kolesteroltallet består af flere forskellige fedtstoffer i blodbanen. De vigtigste er totalt kolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerid. LDL kaldes ofte det lede kolesterol, fordi mere LDL i blodet giver større risiko for åreforkalkning. HDL kaldes ofte det gode eller det herlige kolesterol, fordi et højt HDL har vist at beskytte mod hjerte-kar-sygdom. Lavt HDL og højt LDL øger risikoen. Tallene forklarer ikke alt: Det er den samlede risiko, der afgør, om man bør have behandling.

Hvad er kolesterol?

Patienthåndbogen forklarer, at kolesterol er et fedtstof i blodet. Højt kolesterol, på fagsprog dyslipidæmi eller hyperlipidæmi, bruges, når kolesterol og eller triglycerider er forhøjet, eller når sammensætningen af de forskellige typer kolesterol er uhensigtsmæssig. Kilden understreger, at for højt kolesterol ikke er en sygdom i sig selv. Det er en tilstand, der øger risikoen for, at man får åreforkalkning.

Der er derfor to spørgsmål, som hænger sammen: Hvor meget fedt er der i blodet, og hvordan er det fordelt mellem LDL og HDL? Du kan læse om niveauerne i artiklen om normalt kolesteroltal.

De fire tal på kolesterolprøven

Når lægen skal vurdere dit kolesterol, måles ifølge Patienthåndbogen totalkolesterol, HDL-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider i en blodprøve. Kilden beskriver dem sådan:

  • Totalkolesterol er, som navnet siger, summen af alle fedtstoffer i blodbanen.
  • LDL-kolesterol står for lav densitet lipoprotein og betegnes ofte som det lede kolesterol. Jo mere LDL, desto større er risikoen for åreforkalkning. Et højt LDL øger risikoen for hjerte-kar-sygdom.
  • HDL-kolesterol står for høj densitet lipoprotein og betegnes ofte det herlige kolesterol. Lavt HDL er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom.
  • Triglycerider er enkle fedtsyrer, som bevæger sig i blodbanen. Et højt indhold er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom.

Patienthåndbogen nævner for totalkolesterol disse grænser: Mindre end 5 mmol/L er et ønskeligt niveau, 5,0 til 6,4 er let forhøjet, 6,5 til 7,9 er moderat forhøjet, og over 8,0 er meget forhøjet. For triglycerid er niveauer over 2,3 mmol/L forhøjede. Kilden giver i de læste artikler ikke en fast grænse for HDL, og siden her angiver ingen. Kilden nævner, at et LDL-kolesterol over 3 mmol/L øger risikoen for blodprop med 70 procent og at omkring 2 millioner danskere lever med et forhøjet kolesteroltal, defineret som LDL over 3 mmol/L.

Hvorfor er LDL det lede og HDL det gode?

Navnene er en forenkling, og det er kilden selv inde på. Patienthåndbogen skriver, at HDL ofte betegnes som det gode kolesterol, fordi højt HDL har vist at beskytte mod hjerte- og karsygdom. Omvendt øger lavt HDL og højt LDL risikoen. Kolesterol er altså ikke i sig selv farligt. Det er sammensætningen, der betyder noget.

Kilden peger på, at der er store individuelle forskelle i fordelingen mellem LDL og HDL. Derfor kan risikoen for hjerte-kar-sygdom være vidt forskellig, selv om to personer har det samme totalkolesterol. To personer med samme totaltal kan altså have meget forskellig risiko, hvis den ene har meget LDL og den anden meget HDL. Det er en vigtig grund til, at lægen ser på alle fire tal og ikke kun på det samlede.

Hvad er det, der gør kolesterol farligt?

Patienthåndbogen skriver, at der er en klar sammenhæng mellem niveauet af kolesterol og risikoen for at få åreforkalkning i hjertet. Højt triglycerid øger også risikoen, formentlig fordi der er kolesterol blandet i triglyceridet. Forhøjet triglycerid ses især hos mennesker med fedme, diabetes eller nyresygdomme.

Forhøjet indhold af fedt og kolesterol i blodet giver ikke symptomer i sig selv. Det giver først gener, når der er kommet åreforkalkning. Kilden nævner, at åreforkalkning kan vise sig som hjertekrampe, blodprop i hjertet, dårligt kredsløb i benene, dårlig forsyning af blod til hovedet og blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Du kan læse mere om det i artiklen åreforkalkning.

Hvad påvirker LDL?

Patienthåndbogens artikel om kost skriver, at et højt LDL oftest skyldes et højt indtag af mættet fedt fra dyreriget: kød, pålæg, fede mejeriprodukter, smør, kager og fastfood. Den vigtigste pointe er, at det handler om typen af fedt og ikke om den samlede mængde fedt i kosten. Kilden skriver:

  • transfedt øger LDL-kolesterol
  • mættet fedt, altså fedt fra dyreriget, øger LDL-kolesterol
  • umættet fedt, altså fedt fra planteriget og fisk, sænker LDL-kolesterol

Kilden skriver også, at et højt LDL ikke handler om indtaget af kolesterolrige fødevarer, som man ellers kunne tro. Kroppen producerer selv størstedelen af sit kolesterol, og derfor har kolesterolrige fødevarer ingen nævneværdig betydning i den sammenhæng. Du kan læse mere i artiklen æg og kolesterol. Transfedt har ifølge kilden i dag meget lav betydning, fordi der i 2004 blev indført strenge lovkrav til transfedtsyrer i fødevareindustrien i Danmark.

Der er også en arvelig del. Patienthåndbogen skriver, at forhøjet kolesterol ofte skyldes en kombination af arvelige faktorer, en fed kost og for lidt eller dårlig motion. Ved meget højt kolesterol er årsagen ofte arvelig, for eksempel familiær hyperkolesterolæmi. Cirka 25 til 30.000 personer i Danmark har den ifølge kilden, men kun cirka 6.000 har fået stillet diagnosen. Sygdomme som diabetes, lavt stofskifte, nyre- og leversygdom og højt alkoholforbrug kan også bidrage, og det samme kan visse typer medicin.

Kost, der ifølge kilden sænker LDL

Patienthåndbogen giver disse råd til at sænke kolesteroltallet:

  • erstat kød, forarbejdet kød og pålæg fra firbenede dyr med mere fisk, fiskepålæg og bælgfrugter som kikærter, bønner og linser
  • erstat smør, fløde og creme fraiche med fedtstoffer fra planteriget, for eksempel planteolier, avokado, oliven, frø og nødder
  • spis 90 gram fuldkorn hver dag, og skift det lyse brød og den hvide pasta ud med fuldkorn
  • spis mindst 600 gram frugt, bær og grøntsager hver dag
  • spis mindst 350 gram fisk om ugen
  • spis 30 gram nødder dagligt

Kilden fremhæver havregryn og rugbrød som de fuldkornsprodukter, der har den mest potente effekt, og forklarer, at havre indeholder kostfibre kaldet betaglukaner. Fuldkorn er rig på kostfibre, som har god effekt på både total- og LDL-kolesterol. Du kan læse mere i artiklerne fuldkorn og kost ved højt kolesterol.

Om fisk skriver kilden, at fisk har en beskyttende effekt på hjerte-kar-sygdom, men at det primært skyldes en positiv effekt på triglycerid og andre forhold, ikke på kolesteroltallet. Kosttilskud med fiskeolie kan sænke triglycerid, men der er ifølge kilden ikke dokumentation for, at de sænker LDL eller beskytter mod hjerte-kar-sygdom. Se også omega-3 og hjertet.

Hvad påvirker HDL?

Her er kilderne mere sparsomme. Patienthåndbogen skriver, at regelmæssig motion er med til at få det gode HDL-kolesterol til at stige, og at koncentrationen af HDL øges, når man er fysisk aktiv. Motion kan også medvirke til at sænke total kolesterol, LDL og triglycerid. Kilden angiver ikke, hvor meget HDL stiger, og den beskriver ikke andre ting, der kan hæve HDL. Siden her påstår derfor ikke andet.

Kilden beskriver, at man bør bevæge sig mindst 30 minutter dagligt, og at de store muskelgrupper trænes 2 gange om ugen. Daglig fysisk aktivitet kan være rengøring, gåture, havearbejde, cykling, yoga eller leg med børn og børnebørn. Hvis du har hjertesygdom, kan du læse om hård motion i artiklen motion ved hjertesygdom.

Triglycerider, sukker og alkohol

Triglycerider er det fjerde tal, og de påvirkes af andre ting end LDL. Patienthåndbogens artikel om kost skriver, at store mængder sukker, slik, sukkerholdige drikke eller alkohol kan føre til forhøjet triglycerid. Har du højt triglycerid, anbefales du at skære kraftigt ned på sukker og holde pause fra alkohol. Den samme artikel nævner, at man ved forhøjede kolesteroltal anbefales højst 1 genstand om dagen eller 7 genstande om ugen ifølge de europæiske guidelines. Artiklen understreger, at intet alkoholindtag er risikofrit.

Ved triglycerider over 10 kan der ifølge kilden være en øget risiko for betændelse i bugspytkirtlen, og det er en af de situationer, hvor man overvejer medicin.

Hvornår er tallene en grund til behandling?

Patienthåndbogen er tydelig på, at et forhøjet kolesterol i sig selv ikke er grund til behandling. Det er summen af risikofaktorer, der afgør det: højt kolesterol, højt blodtryk, diabetes, arvelighed, rygning, overvægt og for lidt motion. Jo flere, jo vigtigere er det at behandle. Lægen vurderer ud fra blodtryk, rygning, diabetes og kolesterol risikoen for hjerte-kar-sygdom i de kommende 10 år. Hvis man ikke har hjerte-, diabetes- eller nyresygdom, anbefales behandling ifølge kilden generelt ved en 10-års risiko på 5 procent eller højere ved 40 til 59 år, 7,5 procent eller højere ved 60 til 69 år og 10 procent eller højere ved 70 til 75 år.

Al behandling begynder ifølge kilden med at omlægge kosten. Næste trin er medicin, der sænker kolesterol, og man skal ofte behandles hele livet. Før man begynder på medicin, bør man have ændret sin livsstil i mindst 3 måneder. Det gælder dog ikke personer med hjerte-kar-sygdom eller diabetes. Valget af medicin afhænger af, hvordan fedtstofferne fordeler sig, og er en beslutning mellem dig og lægen. Siden her giver ikke råd om medicin og dosering.

Hvornår skal du til læge?

Da forhøjet kolesterol ikke giver symptomer, kan man ikke mærke det. Det er en blodprøve, der viser det. Patienthåndbogen nævner, at lægen vil spørge til tilfælde af tidlig hjerte-kar-sygdom i familien, før 55 års alderen hos mænd og 65 hos kvinder. Familiær hyperkolesterolæmi kan vise sig som fedtkugler eller kolesterolaflejringer i øjenområdet og langs sener. Redaktionens eget råd er at tale med lægen om en kolesterolmåling, hvis nogen i den nærmeste familie har fået hjertesygdom tidligt, hvis du har diabetes, højt blodtryk eller ryger, eller hvis du ser kolesterolaflejringer i huden. Læs mere i artiklen om kolesterolaflejringer.

Gode spørgsmål til lægen

  • Hvad er mit LDL, HDL, triglycerid og totalkolesterol?
  • Hvad er min samlede risiko for hjerte-kar-sygdom de næste 10 år?
  • Kan jeg først prøve at ændre kost og motion, og hvor længe?
  • Kan min kolesterol være arveligt?
  • Hvilke andre risikofaktorer skal jeg arbejde med, for eksempel blodtryk og rygning?

Hvad er ikke verificeret?

Redaktionen har læst Patienthåndbogens artikler om højt kolesterol og om kostændringer og træning i fuld tekst. Lægehåndbogen og Hjerteforeningens egne sider er ikke læst. Kilderne angiver ikke en fast nedre grænse for HDL, hvor meget motion hæver HDL, eller en målværdi for LDL, og de tal er derfor ikke med her. Siden giver ikke råd om medicin og dosering.