Akut: Får du pludselige brystsmerter, tryk for brystet, ansigtslammelse, tale- eller synsforstyrrelser, så ring 112. Det kan være tegn på blodprop i hjertet eller hjernen.
Åreforkalkning mærkes sjældent, før den har gjort skade. Her gennemgår vi, hvad Lex, Hjerteforeningen og Patienthåndbogen skriver. Du kan også læse om forhøjet blodtryk og kost ved højt kolesterol.
Kort svar
Ved åreforkalkning (aterosklerose) bliver væggen i mellemstore og store pulsårer stivere på grund af fedtpartikler, betændelsesceller og efterhånden kalkaflejringer. Det kan nedsætte blodforsyningen og give blodpropper, fx i hjerne eller hjerte. Lex skriver, at tilstanden kan forebygges, og at tidlige forandringer kan gå tilbage. Næsten halvdelen af alle dødsfald i Danmark skyldes følger af åreforkalkning (Lex).
Hvad sker der i åren?
Små skader på årernes inderside gør, at fedtstoffer trænger ind i karvæggen. Kroppen reagerer med betændelsesceller, og der dannes en plaque, som kan gøre åren snæver og stiv. Brister plaquen, kan der dannes en blodprop, der lukker åren helt eller delvist (Hjerteforeningen). LDL-kolesterol er ifølge Lex den største bidragyder til kolesterol i blodet.
Risikofaktorer
Rygning, arvelighed, højt kolesteroltal, højt blodtryk, diabetes, lidt motion, overvægt og høj alder (Hjerteforeningen). Hos kvinder kommer sygdommen typisk senere, ofte efter overgangsalderen. Læs mere om type 2-diabetes og rygning.
Symptomer
Åreforkalkning giver ingen symptomer, før en åre er forsnævret eller svækket. Symptomerne afhænger af, hvor det sker (Lex, Hjerteforeningen):
- Hjertet: hjertekrampe og blodprop i hjertet. Se angina pectoris og hjerteinfarkt.
- Hjernen og halspulsårerne: forbigående blodmangel eller slagtilfælde. Se blodprop i hjernen.
- Hovedpulsåren: udvidelse eller rift. Se aortaaneurisme.
- Bækken og ben: smerter ved gang og i svære tilfælde koldbrand. Se vindueskiggersyndrom.
Undersøgelser og behandling
Undersøgelsen afhænger af symptomerne og kan fx være CT-scanning af kranspulsårerne eller ultralyd af halspulsårerne. Behandlingen afhænger af, hvor forsnævringen sidder, og består typisk af livsstilsændringer, medicin og i nogle tilfælde indgreb som ballonudvidelse med stent eller bypassoperation (Hjerteforeningen).
Forebyggelse
Hjerteforeningen anbefaler at stoppe med at ryge, dyrke motion, spise sundt, få målt kolesterol og blodtryk, blive undersøgt for diabetes og undgå overvægt. Lex skriver, at udviklingen kan bremses ved at ændre de risikofaktorer, man selv kan påvirke. Læs om rygestop og motion.
Hvornår skal du have hjælp?
Redaktionens vurdering ud fra kilderne. Ring 112 ved pludselige brystsmerter, symptomer på slagtilfælde eller kraftig smerte i bryst eller ryg. Kontakt din læge for at få målt kolesterol, blodtryk og blodsukker, hvis du har højt blodtryk eller diabetes, eller hvis nære slægtninge fik hjerte-kar-sygdom tidligt i livet (Patienthåndbogen).