Hovedpine og kvalme følges ofte ad. Her er, hvad Patienthåndbogen skriver om migræne og andre typer hovedpine, hvad du selv kan gøre, og hvornår du skal have hjælp.

Svar først: hvad kan hovedpine med kvalme være?

Patienthåndbogen skriver, at migræne ofte giver énsidig, pulserende hovedpine sammen med kvalme, opkastninger og overfølsomhed for lys og lyd. Fysisk aktivitet kan gøre smerten værre. Hovedpine kan også skyldes feber, medicin eller andre sygdomme. Er du i tvivl, eller er hovedpinen vedvarende eller tilbagevendende, bør du kontakte lægen.

Migræne

Migræne rammer oftest yngre til midaldrende, hyppigere kvinder, og den forekommer ofte hos flere i samme familie. Anfaldet varer typisk 4-72 timer. Omkring hver tredje oplever en aura, altså et forvarsel, før smerten kommer. Læs mere i lægens artikel om migræne, og i artiklen om forskellen på migræne og spændingshovedpine.

Andre typer hovedpine

Patienthåndbogen skriver, at primær hovedpine opstår uden påviselig sygdom og omfatter migræne, spændingshovedpine og klyngehovedpine. Spændingshovedpine er den hyppigste. Sekundær hovedpine skyldes en kendt årsag, for eksempel medicin, feber, hovedskade eller blødning i hjernen. Læs mere om spændingshovedpine.

Hvad kan du selv gøre?

  • Hvile i ro og have en regelmæssig livsstil (Patienthåndbogen).
  • Forbedre din søvn (Patienthåndbogen).
  • Ved milde smerter kan lette smertestillende midler som paracetamol bruges. Følg indlægssedlen, og spørg på apoteket eller hos din læge, hvis du er i tvivl (Patienthåndbogen).

Alarmtegn

Ring 112 ved lammelser, taleproblemer eller påvirket bevidsthed. Disse tegn bør lægen vurdere hurtigt:

  • Pludselig, kraftig hovedpine, som du ikke kender fra tidligere.
  • Påvirket bevidsthed, for eksempel forvirring eller nedsat kontakt.
  • Pludselig nedsat syn.
  • Hovedpine om morgenen med opkastninger.
  • Et rødt, smertefuldt øje med nedsat syn.

Er du i tvivl, kan du ringe til lægevagten (nummeret afhænger af, hvor du bor, og står på siden om akut hjælp).