Kort svar

Hævede ben (ødem) er en meget almindelig tilstand, og Patienthåndbogen skriver, at det også kan være et helt normalt fænomen. Hævelsen kan opstå i kun det ene ben eller i begge. Årsagerne spænder fra varme og lang tids stillesidden til åreknuder, blodprop, medicin og sygdomme i hjerte, lever eller nyrer. Kommer hævelsen akut i ét ben, skal du søge læge straks. Varer hævelserne ved i dage og uger, skal de undersøges af en læge.

Hvad sker der, når benene hæver?

Når benene er hævede, er der ifølge Patienthåndbogen væske fra vener (blodårer) eller lymfekar, som er trængt gennem årevæggene og har samlet sig under huden. Alt, der øger trykket i disse årer, kan derfor give hævelse. Det gælder især forhold, der hindrer, at blod eller lymfe strømmer tilbage mod hjertet.

Hævelse kan også opstå, hvis blodet mangler bestanddele, som holder væsken inde i blodsystemet. Et eksempel er mangel på proteiner i blodet, som ses ved underernæring eller visse lever- og nyresygdomme.

Man mærker ofte en spændt og øm fornemmelse i benet. Hævelsen kan udvikle sig hurtigt over timer til dage, eller den kan være mere kronisk.

Hævelse i ét ben eller i begge ben

Patienthåndbogen peger på en vigtig skelnen. Hævelse i et enkelt ben skyldes oftest tilstande eller sygdomme i selve det hævede ben. Hævelse i begge ben kan være tegn på sygdom et andet sted i kroppen. Derfor er det første, lægen spørger om, om hævelsen sidder i den ene fod eller læg eller i begge.

Almindelige årsager til hævelse i ét ben

  • Betændelse i huden: forskellige typer, blandt andet rosen og overfladisk hudbetændelse, giver rødt udslæt og hævelse.
  • Åreknuder: findes hyppigst hos kvinder og hyppigere i visse familier og opstår ofte under og efter graviditet. De giver ofte en spændt fornemmelse, men som regel i mindre grad hævelse. Læs mere i åreknuder: symptomer og behandling.
  • Forandringer efter blodprop (post-trombotisk syndrom): varigt svigt af klapperne i det dybe venesystem efter en tidligere blodprop. Foruden hævelse har man ofte tyngdefornemmelse, smerter, åreknuder, pigmentering, kronisk eksem og sår på skinnebenet.
  • Svigt i venesystemet (venøs insufficiens): hævelsen kommer som regel først, senere kan huden blive tynd og skør, og der kan komme eksem og sår. Hævelsen forsvinder ofte helt eller delvist om natten.
  • Blodprop i en overfladisk vene (tromboflebit): hævelse, ømhed, rødme og varme langs en vene i læggen eller låret.
  • Akut blodprop i de dybe vener (dyb venetrombose): typisk er læggen i det ene ben hævet, med smerte i ro og ved gang samt varme og ømhed, når man klemmer på lægmusklen. Udløsende faktorer kan være lang tids sengeleje eller stillesidden (for eksempel lange flyrejser), graviditet, brug af p-piller og tiden lige efter en operation eller en skade på et blodkar.
  • Ansamling af lymfe: for eksempel efter operationer, hvor lymfeknuder i lysken er fjernet, eller når betændelse eller svulster blokerer lymfestrømmen i bækkenet.

Almindelige årsager til hævelse i begge ben

  • Normale forhold: ophold i varme lande og længere tids stillesidden, for eksempel på flyrejser.
  • Før menstruation: hævelse i benene opleves af mange og er ifølge Patienthåndbogen helt normalt og ufarligt.
  • Graviditet: medfører ofte hævelse i benene. Det er normalt, hvis der ikke samtidig er blodtrykstigning og protein i urinen, som kan være tegn på svangerskabsforgiftning.
  • Bivirkning af medicin: eksempler er blodtryksmedicin (kalciumblokkere), NSAID og kortison.
  • Hjertesvigt: særligt blandt ældre og personer med kendt hjertesygdom. Hyppige symptomer er træthed, nedsat kondition, hoste, åndedrætsbesvær ved anstrengelse og når man ligger fladt, natlige anfald med åndedrætsbesvær og hjertebanken.
  • Overvægt: overvægtige har let ved at få hævede ben.
  • Åreknuder i begge ben.

Sjældnere årsager til hævelse i begge ben

Patienthåndbogen nævner kronisk og akut nyresvigt. Kronisk nyresvigt udvikler sig ofte over lang tid, og symptomerne kan spænde fra milde til alvorlige: dårlig appetit, slaphed, kvalme, hudkløe, hikke, tørst, hævede ben, mentale forandringer, blodmangel, muskelkramper og ben- og ledgener. Akut nyresvigt er et pludseligt svigt i nyrernes funktion. Det mest almindelige symptom er nedsat urinproduktion, og andre symptomer kan være nedsat appetit, kvalme, opkast, mavesmerter, træthed og uklarhed.

Hvad kan du selv gøre?

Ved langsomt udviklede hævede ben kan generne ifølge Patienthåndbogen lettes ved motion og ved, at du nogle gange om dagen hæver benene cirka 30 cm over hjerteniveau. For at undgå eller forværre hævede ben anbefaler Patienthåndbogen, at du undgår overvægt og højt saltindtag, undgår langvarig inaktivitet og laver gangøvelser under lange flyrejser.

Redaktionens tilføjelse, som ikke står i kilden: Notér, om hævelsen er størst om aftenen og mindre om morgenen, om der er mærker efter sokker, og om du har taget ny medicin for nylig. Det er nyttige oplysninger for lægen. Støttestrømper kan være aktuelle i nogle tilfælde, og du kan læse mere i støttestrømper og kompressionsstrømper.

Hvornår skal du til læge?

Patienthåndbogen skiller mellem to situationer:

  • Kontakt læge med det samme: hvis der opstår akut hævelse i det ene ben over timer eller dage, bør du søge læge straks.
  • Kontakt din egen læge: vedvarende hævelser i benene over dage og uger bør undersøges af en læge.

Patienthåndbogen skriver også, at frygt for hjertesygdom eller blodprop er de mest almindelige bekymringer, når folk søger læge med hævede ben. Det er derfor helt almindeligt at få det tjekket.

Alarmtegn, der ikke bør vente

Redaktionens tilføjelse (ikke fra den læste artikel): Hvis du har hævede ben og samtidig får pludselig åndenød, smerter i brystet eller hoster blod, kan det være tegn på, at en blodprop har bevæget sig til lungerne. Ring 112. Det samme gælder, hvis du har kendt hjertesygdom, og du får tiltagende åndenød, især når du ligger ned. Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813 (Region Hovedstaden) eller til den vagtlæge, din region henviser til.

Hvad gør lægen?

Lægen udspørger dig om tidligere sygdomme og andre symptomer og undersøger benet og lysken, nogle gange også mave, lunger og hjerte, og måler blodtrykket. Der kan også være behov for blod- og urinprøver. Lægen vil blandt andet spørge:

  • Er hævelsen kun i den ene fod eller læg eller i begge, og hvor længe har du været generet?
  • Hvordan har tilstanden udviklet sig?
  • Har du andre gener eller sygdomme?
  • Har du haft blodprop i benene eller hjertesygdom?
  • Tager du medicin, og hvilken?
  • Har du for nylig haft længere perioder med inaktivitet, for eksempel lange fly- eller bilrejser, sengeleje eller en operation?
  • Er der åreknuder i familien, og har du selv åreknuder?

Hvis lægen har mistanke om en akut blodprop i benet, bliver du henvist til yderligere undersøgelser på sygehuset og bliver eventuelt indlagt. Ved langt de fleste tilstande kan lægen finde årsagen og starte behandling. Hvis du har svære kroniske gener, eller årsagen er uklar, kan du blive henvist til en specialist.

Hvordan er udsigterne?

Patienthåndbogen skriver, at udsigterne er gode, hvis man finder den udløsende årsag og kan fjerne den. Sygdomme i hjerte, lever og nyrer kan også lindres eller behandles, så hævelserne mindskes eller forsvinder. Lette tilfælde kan være forbigående og kræve ingen særlig behandling. En del har dog vedvarende hævede ben, og her kan det blive nødvendigt med langvarig behandling med støttestrømper.

Hvad ved vi ikke?

Siden bygger på én læst artikel fra Patienthåndbogen, opdateret oktober 2024. Vi har ikke kunnet sammenligne med flere kilder. Siden kan ikke fortælle, hvad der er årsagen til netop dine hævede ben, og den erstatter ikke en lægeundersøgelse. Alarmrådene om åndenød og 112 er redaktionens egne almindelige råd.