Kort svar

Kompressionsstrømper, som de fleste kalder støttestrømper, er tætsiddende strømper, der giver et tryk mod benet. Patienthåndbogen skriver, at de bruges ved blandt andet åreknuder, hævede ben og nedsat tilbageløb af blod fra fødderne, og at de kan mindske gener og hævelse, men ikke fjerner åreknuderne. Strømperne findes i fire trykklasser, og det er lægen, der rådgiver om, hvilken type du skal bruge. De tages på om morgenen og tages normalt af om aftenen.

Hvad er kompressionsstrømper?

Ifølge Patienthåndbogen inddeles kompressionsstrømper efter fire ting: graden af kompression, som angives som trykklasse 1 til 4, strømpens længde fra knæhøje til lyskehøje, strikkemåden, som kan være rund- eller fladstrikket, og materialekvaliteten, herunder elasticiteten. Der findes også flystrømper og løbestrømper, som ikke er individuelt tilpassede. Patienthåndbogen skriver, at strømper til knæniveau ofte er tilstrækkelige, især ved nedsat tilbageløb af blod fra benene (venøs insufficiens), og at lægen rådgiver om den rette type.

Lægehåndbogen beskriver for åreknuder den klasse, der oftest kommer på tale: kompressionsklasse 2 med et tryk på 24-33 mmHg, typisk som en elastisk knæstrømpe. Det er ikke noget, du selv skal regne på. Lægen rådgiver om den rigtige strømpe.

Hvilke trykklasser bruges til hvad?

Patienthåndbogen fordeler anvendelsen sådan:

  • Klasse 1: overfladiske åreknuder og let nedsat cirkulation på grund af åreforkalkning i benene.
  • Klasse 2 og 3: nedsat tilbageløb af blod fra fødderne (venøs insufficiens), til forebyggelse af sår og hævede ben.
  • Klasse 4: kun ved lymfødem.

Siderne om lymfødem og åreknuder forklarer tilstandene nærmere. Hvilken klasse der passer til dig, skal du aldrig vælge selv. Patienthåndbogen understreger, at lægen rådgiver om den rette type.

Åreknuder og støttestrømper

Patienthåndbogens side om åreknuder skriver, at åreknuder er udvidede, slyngede blodårer lige under huden, oftest på læggen og i låret, at de ikke er farlige, og at kun få har brug for at få dem fjernet. De fleste mærker ingen gener. Nogle oplever ubehag og tyngde i benene, især efter længere tid på benene og sidst på dagen, og nogle får hævede ben og senere eksem.

Om strømperne skriver siden, at de bruges, hvis du har tendens til hævede ben, fordi de kan modvirke hævelsen. Hvis du ikke kan undgå at stå stille i lang tid, kan de lindre generne. De er en god hjælp, hvis benet hæver, eller hvis du er meget generet af en tung fornemmelse. Patienthåndbogen understreger, at strømperne kan mindske gener og hævelse, men at de ikke fjerner åreknuderne. Under egenomsorg nævner siden foruden strømperne at undgå lange perioder med stillestående, at lægge benene højt, når man sidder, og at tabe sig ved overvægt.

Lægehåndbogen skriver, at man ved tvivl om, hvorvidt gener skyldes åreknuderne, kan starte med en kompressionsstrømpe. Hvis den har effekt, tilbydes der indgreb, hvis det er muligt. Hvis patienten ikke tåler et indgreb, behandles der med klasse 2 til knæet. Lægehåndbogen skriver desuden, at gravide med disposition kan bruge strømper eller strømpebukser, og at der ved siddende transport over tre timer anbefales kompressionsstrømper på begge ben. Du kan også læse om, hvad man ellers kan gøre ved hævede ben og ankler og ved tunge og trætte ben.

Når strømperne ikke er nok

Patienthåndbogen skriver om åreknuder, at behandling som regel ikke er nødvendig, men at åreknuderne kan fjernes ved meget ubehag efter henvisning fra egen læge. Hvis du ønsker dem fjernet af hensyn til udseendet, skal du selv betale. Siden beskriver tre metoder: varmebehandling med laser, radiofrekvens eller damp, hvor et kateter føres ind i venen, operation, hvor den store vene fjernes gennem snit i lysken, og skumbehandling, hvor et lokalirriterende stof sprøjtes ind, så åren lukker. Cirka 10.000 danskere behandles hvert år for åreknuder, og 20-30 % af voksne har åreknuder. Strømperne er altså et supplement til de øvrige muligheder og ikke en erstatning for en vurdering hos lægen.

Hævede ben

Patienthåndbogens side om hævede ben forklarer, at ødem opstår, når væske fra blodårer eller lymfekar presses ud i vævet under huden, typisk ved øget tryk i årerne. Tilstanden er almindelig og kan også være normal, for eksempel ved varme eller efter længere tids stillesidden. Siden nævner mange mulige årsager, blandt andre åreknuder, graviditet, visse typer medicin, hjertesvigt og overvægt, og i sjældnere tilfælde nyresvigt. Hvis hævelsen er vedvarende, kan langvarig brug af støttestrømper ifølge siden blive nødvendig.

Patienthåndbogen skriver også, hvad man selv kan gøre ved langsomt opståede hævelser: motion og at hæve benene cirka 30 cm over hjerteniveau flere gange dagligt. Som forebyggelse nævner siden at undgå overvægt og højt saltindtag, at undgå langvarig inaktivitet og at lave gangøvelser under lange flyrejser.

Du skal være opmærksom på, at hævelse i kun det ene ben, som opstår over timer eller dage, skal undersøges med det samme. Patienthåndbogen skriver, at det kan være tegn på en dyb venetrombose, altså en akut blodprop i en dyb vene, som kræver hurtig lægehjælp. Læs mere om blodprop i benet. Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om symptomerne.

Støttestrømper ved stående arbejde

Lægehåndbogen skriver, at kompressions- eller støttestrømper kan bruges ved meget stående arbejde, at det beskrives som ufarligt, og at det er forebyggende mod ødem i benene. Patienthåndbogen skriver, at strømperne kan lindre generne, hvis du ikke kan undgå at stå stille i lang tid. Du kan læse om arbejdsmiljøet ved langvarigt stående arbejde på siden om stående arbejde.

Sådan måles og tages strømperne på

Patienthåndbogen skriver om målingen, at målene tages, når benet ikke er hævet. For at få den bedst mulige pasform kan man i en periode før målingen bruge en kompressionsforbinding, som typisk anlægges af en sygeplejerske.

Strømperne tages ifølge Patienthåndbogen på om morgenen og fjernes normalt om aftenen, helst om natten. Til at få dem på nævner siden flere hjælpemidler: glidesok, strømpepåtager, gummihandsker, som giver et bedre greb, og strømpestativ. Hvis du har en sårbandage, kan den dækkes med en nylonstrømpe først. Hvis en stram strømpe er umulig at få på, kan to par med lavere kompressionsgrad tages på udenpå hinanden. I visse tilfælde kan det være en fordel at bære strømpen flere dage i træk, og det afgør læge og sygeplejerske.

Pleje og udskiftning

Strømperne slides ved brug og vask. Patienthåndbogen skriver, at de skal fornyes efter 6-8 måneder. Siden indeholder ikke en detaljeret vaskevejledning, så følg den vejledning, der følger med dine strømper.

Hvad siger kilderne ikke?

Patienthåndbogens side om kompressionsstrømper har ikke et særskilt afsnit om bivirkninger eller forsigtighedsregler, og den henviser spørgsmål om egnethed til lægen. Lægehåndbogens afsnit om kompression ved åreknuder nævner ikke kontraindikationer eller en grænse for, hvornår kompression ikke må bruges ud fra ankeltryk. Lægehåndbogen skriver dog, at man ved tvivl om blodforsyningen til benene måler ankelblodtryk, og at nedsat blodforsyning (arteriel insufficiens) er en tilstand, der skal skelnes fra åreknuder. Derfor er det klogt at få lægens vurdering, før du begynder at bruge kraftige strømper, især hvis du har kendt åreforkalkning i benene, sår eller ændret følesans. Det sidste er redaktionens forsigtighed og ikke noget, de nævnte sider direkte skriver.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Patienthåndbogens side om åreknuder nævner, at du skal kontakte lægen, hvis benet pludselig hæver, hvis der opstår et sår, der ikke vil hele, eller hvis en åreknude går op og bløder, og blødningen ikke stopper ved kompression. Kontakt også lægen ved vedvarende hævelse over dage og uger, ifølge siden om hævede ben.

Gode spørgsmål at stille

  • Hvilken trykklasse og længde passer til mig, og hvorfor?
  • Hvem måler mig, og hvornår på dagen skal det ske?
  • Hvor længe om dagen skal jeg bruge strømperne?
  • Hvordan får jeg dem på, hvis jeg har svært ved det?
  • Skal jeg have lavet en undersøgelse af blodforsyningen i benene først?

Spørgsmålene er redaktionens forslag og ikke et krav fra nogen af kilderne.