Kort svar

Står du stille i lang tid, kan det give smerter i ben, knæ, ankler og fødder. Arbejdstilsynet skriver, at forskningen peger på, at stående arbejde kan øge risikoen for smerter i lænd, ben, knæ, ankler og fødder, og at man bør variere sine stillinger og opgaver og holde aktive pauser. Lægehåndbogen skriver, at støttestrømper kan bruges ved meget stående arbejde. For ryggens vedkommende er kilderne ikke helt enige, og det gennemgår vi herunder.

Hvad siger Arbejdstilsynet om risikoen?

Arbejdstilsynet skriver i sin vejledning om langvarigt siddende og stående arbejde, at stående arbejde kan give smerter i ben, knæ, ankler og fødder, typisk når man står stille i lang tid. Der kan også komme smerter i lænden, især ved stående arbejde i akavede stillinger. Arbejdstilsynet skriver, at forskningen peger på, at stående arbejde kan øge risikoen for smerter i lænd, ben, knæ, ankler og fødder.

Arbejdstilsynet skriver også om de bredere følger af at være lidt bevægelig i hverdagen: Generel inaktivitet kan øge risikoen for livsstilssygdomme som type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Siden understreger dog, at fysisk aktivitet i fritiden også er afgørende.

I en anden vejledning om uhensigtsmæssige arbejdsstillinger nævner Arbejdstilsynet langvarigt gående eller stående arbejde som en af de stillinger, der kan belaste kroppen, sammen med forovervendt bøjning eller vridning af ryggen, arme løftet over skulderhøjde, hugsiddende eller knæliggende arbejde og langvarigt siddende arbejde. Den største risiko opstår ifølge siden, når man arbejder længe i stillinger, hvor kroppen er tæt på leddenes bevægelsesgrænser, og når man ikke kan skifte stilling, for eksempel ved ensformigt samlebåndsarbejde eller præcisionsarbejde, hvor kroppen er fastlåst.

Hvad sker der i musklerne?

Lægehåndbogens oversigt over ergonomi nævner stående arbejdsstillinger kun som en af flere belastningsfaktorer sammen med gående og siddende, og artiklen omtaler ikke ben og fødder specifikt. Den beskriver dog, hvad langvarig statisk belastning kan gøre ved musklerne. Langvarig statisk belastning og hyppig gentagen belastning kan give muskelfibertræthed. Ved langvarigt statisk arbejde nævnes et øget tryk inde i musklen som en central skademekanisme. Målinger tyder på, at selv moderat statisk kontraktion kan give et tryk, der overstiger det diastoliske blodtryk og i alle tilfælde det tryk, der er i venerne. Det kan give nedsat iltforsyning, og ødem kan reducere cirkulationen i de mindste blodkar. Lægehåndbogen skriver, at der kan opstå onde cirkler, når der er et misforhold mellem arbejde og hvile, både over minutter og over måneder.

Eksemplet i artiklen er en skuldermuskel, så beskrivelsen gælder muskler generelt og er ikke en direkte forklaring på ømme fødder.

Ryggen: kilderne er ikke enige

Arbejdstilsynet nævner altså smerter i lænden ved stående arbejde i akavede stillinger. Lægehåndbogens artikel om arbejdsbetingede lænderygsmerter bygger på en systematisk gennemgang af 28 forløbsstudier og 3 case-kontrolstudier. Her fandt man god evidens for, at manuelt løftearbejde, arbejde i bøjede eller vredne stillinger og helkropsvibrationer øger risikoen for lænderygsmerter. Om siddende og stående arbejde skriver artiklen, at der ikke fandtes evidens for, at de er risikofaktorer. Det betyder ikke, at stående arbejde aldrig kan give ondt i ryggen, men at der ikke er godt belæg for en generel sammenhæng. Læs mere om rygsmerter og arbejde på siderne om tunge løft og ryggen og lænderygsmerter.

Hvad kan du selv gøre?

Arbejdstilsynet giver flere råd, som en medarbejder kan bruge:

  • Variation: Tilrettelæg arbejdsdagen, så du ikke står eller sidder i samme stilling hele tiden. Siden nævner som eksempel stående møder, når arbejdet ellers er primært siddende.
  • Pauser og bevægelse: Tag aktive pauser, hvor du rejser dig, strækker ud eller går lidt. Ved langvarigt stående arbejde kan siddende pauser være en løsning.
  • Skift mellem opgaver: Skift mellem opgaver, der belaster kroppen forskelligt.
  • Fritid: En fysisk aktiv fritid, hvor pulsen kommer op og musklerne styrkes, bidrager til at forebygge helbredskonsekvenser.

I vejledningen om uhensigtsmæssige stillinger tilføjer Arbejdstilsynet, at medarbejderen skal holde sine pauser og, så vidt det er muligt, selv kontrollere arbejdstempoet, og at man skal sige det til sin leder, hvis opgaver er dårligt planlagt, eller hjælpemidler mangler eller ikke virker.

Arbejdstilsynets sider indeholder ikke anbefalinger om underlag, for eksempel gulvtyper og måtter, eller om fodtøj, og de angiver ikke et fast antal minutter, man højst bør stå ad gangen. Vi har derfor ikke noget kildebelagt råd om det her. Om fodtøj og fodpleje kan du læse mere på siden om fodtøj, indlæg og fodpleje.

Hvad kan arbejdspladsen gøre?

Arbejdstilsynet beskriver arbejdsgiverens og ledelsens opgaver. Arbejdsgiveren bør stille egnet udstyr og hjælpemidler til rådighed, og arbejdsstedet bør være hensigtsmæssigt indrettet. Et hæve-sænkebord nævnes som eksempel. Tekniske hjælpemidler skal vedligeholdes efter en fast procedure. Ledere skal sikre korrekt instruktion og føre tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt. Arbejdspladsen bør desuden udarbejde fælles retningslinjer for langvarigt siddende og stående arbejde.

I vejledningen om uhensigtsmæssige stillinger nævner Arbejdstilsynet blandt andet, at lederen skal gøre det muligt at skifte mellem stillinger og bevægelser i løbet af dagen, at arbejdet kan planlægges, så man kan skifte mellem opgaver, og at man bør begrænse varigheden af den samme uhensigtsmæssige stilling og det samlede antal af dem. Arbejdsstedet og færdselsvejene skal være plane, skridsikre, ryddelige og godt belyste.

Lægehåndbogen skriver, at arbejdsmiljøorganisationen på den enkelte arbejdsplads skal sikre, at arbejdet tilrettelægges sikkert og sundt, og at der findes fem BrancheFællesskaber for Arbejdsmiljø, som udgiver materiale om arbejdsmiljø inden for de enkelte brancher. For mange arbejdsbetingede sygdomme i bevægeapparatet er behandlingsmulighederne begrænsede, så forebyggelse er central.

Tunge og hævede ben

Mange, der står meget op, kender fornemmelsen af tunge ben sidst på dagen. Patienthåndbogen skriver om åreknuder, at nogle oplever ubehag og en følelse af tyngde i benene, især efter længere tids stående og sidst på dagen. Samtidig skriver siden, at overvægt og meget stående arbejde ikke ser ud til at øge forekomsten af selve åreknuderne. Patienthåndbogens side om hævede ben nævner, at væskeophobning kan være en normal reaktion ved varme eller langvarig stillesidden, og at man kan lindre langsomt opståede hævelser ved motion og ved at hæve benene cirka 30 cm over hjerteniveau flere gange om dagen.

Lægehåndbogen skriver, at kompressions- eller støttestrømper kan bruges ved meget stående arbejde, at det beskrives som ufarligt, og at det er forebyggende mod ødem i benene. Læs mere om dem på siden om støttestrømper og kompressionsstrømper og om hævede ben og ankler og tunge og trætte ben.

Hvornår skal du kontakte lægen?

De kilder, vi har brugt om selve stående arbejde, angiver ikke faste grænser for, hvornår man skal til læge. Patienthåndbogens sider om åreknuder og hævede ben nævner dog nogle tegn, som altid bør undersøges. Kontakt lægen, hvis benet pludselig hæver, hvis der opstår et sår, der ikke vil hele, eller hvis en åreknude går op og bløder, og blødningen ikke stopper ved kompression. Akut hævelse i det ene ben over timer eller dage skal undersøges med det samme, fordi det kan være en blodprop i en dyb vene. Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om symptomerne. Er smerterne vedvarende eller forhindrer de dig i at arbejde, så tag fat i din egen læge.

Gode spørgsmål at tage med på arbejdspladsen

  • Kan jeg skifte mellem stående og siddende opgaver i løbet af dagen?
  • Er der mulighed for siddende pauser og aktive pauser?
  • Findes der hjælpemidler, for eksempel et hæve-sænkebord, som passer til mit arbejde?
  • Har vi fælles retningslinjer for langvarigt stående arbejde?
  • Hvem skal jeg sige det til, hvis opgaver eller hjælpemidler ikke fungerer?

Spørgsmålene er redaktionens forslag og ikke et krav fra nogen af kilderne.