Kort svar

Lægehåndbogen skriver, at manuelt løftearbejde er forbundet med en højere risiko for smerter i lænden. I de tre bedste studier var den relative risiko 1,5 til 3,1. Samtidig findes der ingen kendte tærskelværdier for, hvor meget der er for meget, og forskerne er uenige om, hvor stor en rolle tungt arbejde spiller for vedvarende rygsmerter. Lægehåndbogen skriver også, at der ikke er evidens for, at siddende eller stående arbejde er en risikofaktor for lænderygsmerter. Hvis du har ondt i ryggen, anbefales det at være så aktiv som muligt og blive i arbejde, hvis det kan lade sig gøre.

Hvad er tunge løft?

Lægehåndbogen skriver, at begrebet tunge løft ikke er veldefineret. Gentagne løft af byrder over 50 kg for mænd og over 30 kg for kvinder betegnes som tungt fysisk krævende arbejde ifølge Arbejdstilsynets krav. Det giver samlet op til flere tons pr. arbejdsdag, typisk 8-10 tons. Med skæve arbejdsstillinger og hos utrænede kan løft i denne vægtkategori give smerter i muskler og skelet. Under særlige omstændigheder er traumatisk diskusprolaps i lænden formentlig mulig. Du kan læse om diskusprolaps i artiklen om lumbal diskusprolaps.

Lægehåndbogen oplyser, at tunge løft især findes i bygge- og anlægsbranchen, metal- og jernindustrien, på slagterier, i land- og skovbrug, på lagre, ved varetransport og renovation. Inden for pleje forekommer egentlige tunge løft mindre, men flytning af personer uden hjælpemidler kan give tunge, skæve træk og skub, som kan udløse akutte smerter.

Hvor almindelige er rygsmerter?

Lænderygsmerter er meget udbredte. Lægehåndbogen skriver i artiklen om arbejdsbetingede lænderygsmerter, at over 70 procent oplever mindst én episode i løbet af livet, at 15-45 procent har haft en episode inden for det seneste år, og at 2-7 procent har smerter i mere end tre måneder. I artiklen om tunge løft er livstidsforekomsten opgivet til cirka 80 procent. Tallene stammer fra forskellige opgørelser og er derfor ikke ens. Begge viser, at rygsmerter rammer langt de fleste på et tidspunkt, uanset hvilket arbejde man har.

Lægehåndbogen skriver, at 80-90 procent har en uspecifik diagnose som lumbago, det vil sige smerter uden en bestemt påviselig årsag, og at 5-10 procent har påvirkning af en nerverod, for eksempel iskias. Du kan læse mere om iskias i artiklen om lænderygsmerter og iskias.

Hvad viser forskningen om løft og lænderygsmerter?

Lægehåndbogens artikel om arbejdsbetingede lænderygsmerter gennemgår et systematisk review af 28 kohortestudier og 3 case-kontrolstudier. De arbejdsfaktorer, hvor der er god evidens, er:

  • Manuelt løftearbejde: relativ risiko 1,5-3,1 baseret på de tre bedste studier.
  • Arbejde i bøjede eller vredne stillinger: relativ risiko 8,1, men kun fra ét case-kontrolstudie.
  • Helkropsvibrationer: relativ risiko 4,8 fra to case-kontrolundersøgelser.
  • Håndtering af personer: relativ risiko 1,7-2,7 fra tre studier af ringe kvalitet.

Hertil kommer, at risikofaktorer som tidligere smerteepisoder, rygning, overvægt og ekstrem sport hver især hænger sammen med en risiko på op til omkring 1,5 gange. Lægehåndbogen understreger, at manuelt løftearbejde ofte er beskrevet ud fra selvrapporterede, kvalitative oplysninger, og at der ikke findes tærskelværdier eller sammenhænge mellem mængde og effekt. Det betyder, at ingen kan sige, hvor mange kilo eller tons der er sikre.

En relativ risiko på 2 betyder, at risikoen er dobbelt så stor som hos dem, der ikke løfter. Det betyder ikke, at to ud af tre får ondt i ryggen. I artiklen om tunge løft nævner Lægehåndbogen, at de bedste studier viser relative risici på 1,3-3.

Uenighed blandt forskere

Lægehåndbogen oplyser, at der findes 14 systematiske reviews fra 2009 til 2014, og at konklusionerne er modstridende. Otte af dem kommer fra den samme canadiske forskergruppe, som ikke finder, at arbejdsrelaterede påvirkninger spiller en særlig rolle, men metoden er blevet kritiseret. Andre nyere reviews finder, at tungt fysisk arbejde, tunge løft og akavede arbejdsstillinger øger risikoen for uspecifikke lænderygbesvær. Alle reviews er enige om, at sammenhængen mellem mængde og effekt ikke er fastlagt, og at forskerne ikke har klarlagt forskellen på akut og samlet belastning. Rygsmerter har flere årsager. Lægehåndbogen peger på, at både arbejdsforhold og andre forhold som disposition, for eksempel skoliose, og psykosociale forhold spiller en rolle.

Sidder du eller står du hele dagen?

Lægehåndbogen skriver, at der ikke er evidens for, at siddende eller stående arbejde er risikofaktorer for lænderygsmerter. Evidensen for fysisk aktivitet i arbejdet er inkonklusiv. Dette gælder specifikt lænderygsmerter. Siddetid har andre mulige følger, som du kan læse om i artiklen om stillesiddende tid.

Hofter, knæ og skuldre

Lægehåndbogen beskriver, at tunge løft også kan have følger uden for ryggen:

  • Hofte: Der er tiltagende holdepunkter for en let øget forekomst af hofteartrose i fag med betydeligt og årelangt tungt løftearbejde.
  • Knæ: Knæledsartrose er mere almindelig i fag med meget knæliggende arbejde. Odds ratio er 4-6 i nogle fag, for eksempel gulvlæggere, sammenlignet med mindre belastede fag som kontorarbejde. Der er ikke gode holdepunkter for, at tungt løftearbejde alene øger risikoen for knæslidgigt. Overvægt er en vigtig risikofaktor, som ikke er arbejdsrelateret. Akut meniskskade skyldes oftest hugsiddende eller knæliggende arbejde kombineret med vrid.
  • Skulder: Der er tiltagende holdepunkter for, at tunge løft kan give skulderlidelser.

Du kan læse mere om forebyggelse af slidgigt i artiklen om forebyggelse af slidgigt og om skuldrene i artiklen om skuldersmerter.

Graviditet og tunge løft

Lægehåndbogen skriver, at tungt løftearbejde er forbundet med øget risiko for spontan abort og for tidlig fødsel. Gravide med tunge løft kan vejledes efter sygedagpengeloven. Arbejdstilsynets vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø er en af de vejledninger, som artiklen henviser til.

Hvad kan du gøre?

Lægehåndbogens artikel om tunge løft beskriver ikke selv konkrete forebyggelsestiltag, men henviser til Arbejdstilsynets vejledninger om løft, træk og skub samt om forflytning og anden manuel håndtering af personer. Der står derfor ikke i kilderne, hvordan man løfter rigtigt, eller hvilken vægt der er sikker, og det skriver vi derfor ikke. Lægehåndbogens oversigt om ergonomi peger på arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladsen, Arbejdstilsynets vejledninger, branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og eksterne arbejdsmiljørådgivere som steder, hvor man kan få hjælp til at forebygge.

Til dig, der har ondt i ryggen, skriver Lægehåndbogen, at man bør få en grundig undersøgelse og en afbalanceret information om, at forløbet typisk er godartet og ofte forbigående eller kommer og går. Man bør forsikres om den som regel gode prognose og opfordres til at være så aktiv som muligt. Regelmæssig og øget fysisk træning anbefales. Hvis der er en arbejdsplads, fokuseres der på tiltag på virksomheden, så patienten kan blive i sit sædvanlige arbejde. Det kan kombineres med tilpasning af de aktiviteter, der forværrer symptomerne. Læs mere om motion i artiklen om hvor meget motion der anbefales.

Hvornår skal du til læge?

Lægehåndbogens artikler om løft og arbejdsbetingede lænderygsmerter angiver ikke selv, hvornår man skal søge læge. På siden ondt i ryggen: hvornår skal du til læge kan du læse om tegn på, at rygsmerter kræver lægehjælp. Ved pludselige og alvorlige symptomer kan du ringe til lægevagten 1813, og ved livstruende tilstande ringer du 112.

Arbejdsskade og anerkendelse

Lægehåndbogen forklarer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkender vedvarende dagligt uspecifikt lænderygbesvær i visse tilfælde, når det opstår i tidsmæssig sammenhæng uden en pause efter løftearbejde, plejearbejde eller helkropsvibration over en længere årrække. Ved løftearbejde kræves en samlet daglig belastning på mange tons. Ved ekstremt tungt løft og akavede stillinger reduceres kravet til varigheden. Bæring over afstand medregnes normalt ikke. Lægehåndbogen bemærker, at der er en markant kontrast mellem den sparsomme epidemiologiske viden og de præcise anerkendelseskriterier.

Gode spørgsmål at stille

  • Er mine rygsmerter uspecifikke, eller er der tegn på, at en nerve er påvirket?
  • Hvordan kan jeg være aktiv, uden at det forværrer smerterne?
  • Kan mit arbejde tilpasses, så jeg kan blive i det?
  • Hvem på min arbejdsplads kan hjælpe med at undersøge belastningen?