Kort svar

Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at være fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag og at erstatte noget af den tid, de sidder eller ligger ned, med bevægelse. Styrelsen skriver, at længere tids stillesidden, for eksempel foran tv eller skærm, kan påvirke trivsel og sundhed negativt, og at du samtidig har brug for hvileperioder. Danske og udenlandske kilder peger på, at det hjælper at bryde siddetiden op med korte pauser med gang, men der findes ikke en dansk grænse for, hvor længe man højst bør sidde ad gangen.

Hvad er stillesiddende tid?

Lex beskriver fysisk inaktivitet som en tilstand, hvor kroppen ikke bevæger sig, for eksempel når man sidder stille i længere tid, og som også omfatter længere perioder med siddende, liggende eller bevægelsesfri adfærd. Det kan også betyde, at man bevæger sig mindre, end sundhedsmyndighederne anbefaler. De to ting er ikke helt det samme. Man kan godt motionere en time om dagen og alligevel sidde de fleste af døgnets vågne timer, og man kan gå meget i hverdagen uden at motionere.

Hvor meget sidder danskerne?

Tallene her er ældre. I 2012 offentliggjorde Vidensråd for Forebyggelse rapporten Stillesiddende adfærd - en helbredsrisiko, som Videnskab.dk omtalte. Her står, at voksne brugte cirka 3 til 6 timer af deres fritid hver dag på stillesiddende aktiviteter, og at andelen af voksne med et stillesiddende job var steget over flere år til omkring 40 procent. Tallene er mere end ti år gamle, og vi har ikke fundet nyere tal i de kilder, vi har læst.

Hvad siger kilderne om helbredet?

Lex skriver, at fysisk inaktivitet øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes, og at man over tid kan miste muskelmasse og knoglestyrke. Forskeren Josephine Chau fra Macquarie University skriver i en artikel, som Videnskab.dk har oversat fra The Conversation, at langvarig siddetid er forbundet med højere risiko for type 2-diabetes, hjertesygdom og kortere levetid. Mange timers siddende kan også give problemer i bevægeapparatet, især i nakke og ryg. Skaden er større hos dem, der ikke motionerer eller ikke får den anbefalede mængde aktivitet. Hun skriver, at fysisk aktivitet mindsker risikoen, men ikke helt kan fjerne skaden ved mange timers siddetid hver dag.

Vidensråd for Forebyggelse konkluderede i 2012, at stillesiddende adfærd er en selvstændig risikofaktor, og at det kan påvirke helbredet, selv om man lever op til anbefalingen om daglig motion. Formanden for arbejdsgruppen refererede et stort studie, hvor hver ekstra to timers tv om dagen hang sammen med omkring 20 procent højere risiko for type 2-diabetes, 15 procent højere risiko for hjerte-kar-sygdom og 13 procent højere risiko for tidlig død. Studiet er ikke navngivet i artiklen. Rapporten skrev også, at der endnu ikke var nok viden til at sætte en øvre grænse for, hvor meget man kan sidde uden risiko.

Disse sammenhænge er fundet i store grupper af mennesker. De viser ikke, at en bestemt person bliver syg af at sidde, og de siger ikke noget om, hvor meget bevægelse der er nok for dig.

Hvad anbefaler Sundhedsstyrelsen?

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til voksne på 18-64 år er fra 2023:

  • Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag, af moderat intensitet, så du bliver let forpustet, og indimellem af høj intensitet, så du bliver forpustet.
  • Lav muskelstyrkende aktivitet mindst to gange om ugen med de store muskelgrupper: ben, balder, mave, ryg og arme. Styrketræningen kan tælle med i de 30 minutter.
  • Også lidt fysisk aktivitet er bedre end ingen, uanset varighed, intensitet og hyppighed.
  • Erstat noget af den tid, du sidder eller ligger ned, med fysisk aktivitet. Du har dog også brug for hvileperioder.
  • Skab variation i løbet af dagen mellem stillesiddende tid og fysisk aktivitet.

Mere om, hvor meget motion der anbefales, kan du læse i artiklen om hvor meget motion der anbefales, og om skridttæller-målet i artiklen om 10.000 skridt om dagen.

Hvad tæller som bevægelse?

Lex definerer fysisk aktivitet som enhver bevægelse, der bruger skeletmuskulatur og kræver mere energi end hvile. Det spænder fra planlagt træning som løb og styrketræning til hverdagsaktiviteter som gang, cykling og havearbejde. Det betyder, at du ikke behøver at tage i et motionscenter for at bryde en lang siddeperiode. Når Sundhedsstyrelsen skriver, at du skal erstatte noget af din siddetid med aktivitet, kan det altså være en gåtur, en tur på cykel eller en halv time i haven. Kilderne siger ikke, hvilken form for bevægelse der er bedst for netop dig.

Hvor meget hjælper det at bryde siddetiden op?

Josephine Chau skriver, at det kan forbedre kredsløb, stofskifte, hjertesundhed, humør og levetid at afbryde lange siddeperioder ved at stå op eller bevæge sig. Hun nævner flere eksempler fra studier:

  • 2 minutters gang hvert 20. minut kan forbedre blodsukker, fedtstoffer og kolesterol efter måltider.
  • 5 minutters gang hvert 30. minut har lignende effekt.
  • 3 minutters let gang eller enkle styrkeøvelser som knæbøjninger og tåhævninger hvert 30. minut virker også, blandt andet hos personer med type 2-diabetes.

Hun peger på, at det er endnu bedre at erstatte siddetid med gang eller mere anstrengende aktivitet end med stilleståen. Modelstudier tyder på, at man kan nedsætte taljemålet og blodets indhold af fedt og kolesterol ved at erstatte en times siddende med en times stående om dagen. Husk, at det her er resultater fra studier, som en forsker refererer, og ikke officielle danske anbefalinger.

Er det bedre at stå?

Ikke nødvendigvis. Josephine Chau skriver, at langvarig stående kan give muskeltræthed, hævede ben, åreknuder og smerter i lænd og ben. Et nyt studie tyder på, at man bør begrænse stående til cirka 40 minutter ad gangen uden pause. Ikke alle får symptomer, men dem, der har haft dem før, får dem oftere igen. Hendes konklusion er, at man skal sidde mindre og bevæge sig mere. Du kan læse om hævede ben i artiklen om hævede ben og ankler.

Stillesiddende arbejde

EU's arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) skriver, at det er meget almindeligt at sidde eller stå længe ad gangen på arbejdet, og at det er skadeligt for sundheden. Arbejdsgivere kan fremme regelmæssig bevægelse for at mindske risikoen for muskel- og skeletbesvær. Eksemplerne er hæve-sænke-borde og regelmæssige pauser med udstrækning. Siden angiver ikke, hvor ofte pauserne skal holdes, eller hvor lange de skal være.

Hæve-sænke-borde kan ifølge Josephine Chau mindske siddetiden på en arbejdsdag, og brugerne skifter som regel mellem at sidde og stå. På længere sigt falder mange tilbage til at sidde, fordi nye vaner er svære at fastholde. Borde alene er ikke nok. Arbejdspladsens regler, miljø og kultur skal støtte op om at sidde mindre og bevæge sig mere. Hvis du sidder ved en computer det meste af arbejdsdagen, kan du læse mere i artiklen om computerarbejde, nakke, skulder og arm.

Hvornår skal du til læge?

Siddetid i sig selv er ikke en tilstand, man går til lægen med, og kilderne angiver ingen advarselstegn. Har du hævede ben, smerter eller andre symptomer, kan du læse mere i de relevante artikler på siden eller kontakte din egen læge. Hvis du har en sygdom og er i tvivl om, hvor meget du må bevæge dig, så spørg din læge, før du ændrer meget på din aktivitet.

Gode spørgsmål at stille

  • Hvor meget kan jeg bevæge mig med min sygdom eller min medicin?
  • Hvordan kan jeg få mere bevægelse ind i en dag, hvor jeg sidder det meste af tiden?
  • Kan min arbejdsplads tilbyde variation, pauser eller et hæve-sænke-bord?