Kort svar
Lægehåndbogen skriver, at smerter i nakke, skulder og arm er mere almindelige hos dem, der bruger meget tid ved computeren. Risikoen ser ud til at stige ved mere end 20-25 timers computer- eller musearbejde om ugen, men der er ikke fundet en præcis grænse. Det, der anbefales, er at lade computerarbejdet blive afbrudt af andre opgaver eller at lægge pauser ind. Lægehåndbogen skriver også, at der ikke er dokumentation for, at bestemte ergonomiske tiltag virker, og at betydningen af skærmens, tastaturets og musens placering er ukendt.
Hvad er computerarbejde?
Lægehåndbogen oplyser, at ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler omfatter en skærmarbejdsplads skærm, tastatur eller anden inputenhed som en mus, programmer, tilbehør som telefon og printer, arbejdsstol og bord og de nærmeste omgivelser. I dag er begrebet det samme som en computerarbejdsplads. Lægehåndbogen anslår, at cirka 60 procent af befolkningen bruger computer i deres arbejde, og at brugen stadig stiger. Der er altså tale om noget, som rammer en stor del af de voksne.
Hvad kalder man smerterne?
Lægehåndbogen bruger ordet musearm som en uspecifik betegnelse for smerter i nakke, skulder eller arm ved computerarbejde. Uspecifik betyder, at man ikke kan pege på en bestemt sygdom eller skade, som forklarer smerterne. Musearm er derfor et navn for et symptombillede og ikke en diagnose som for eksempel en bristet sene. Du kan læse mere om det i artiklen om musearm, og om nakke og skuldre i artiklen om muskelspændinger i nakke og skuldre.
Hvor mange timer er for mange?
Lægehåndbogen skriver, at mere end 20-25 timers computer- eller musearbejde om ugen er forbundet med flere klager fra øvre bevægeapparat, det vil sige nakke, skuldre og arme. Samtidig understreger Lægehåndbogen, at der ikke er fundet en præcis tærskelværdi. Risikoen for uspecifikke smerter synes at stige på det niveau, men det betyder ikke, at man er helt sikker under grænsen, eller at man er i fare over den. Hvis du sidder ved computeren det meste af arbejdsugen, er du altså i den gruppe, hvor flere har gener. Hvis du bruger meget tid foran en skærm, kan du også læse om trætte og tørre øjne ved skærmarbejde.
Hvilke sygdomme giver computerarbejde ikke?
Lægehåndbogen skriver, at der ikke er fundet øget risiko for specifikke sygdomme som tennisalbue, senebetændelse i håndled og underarm, karpaltunnelsyndrom eller senebetændelse i skuldermusklen supraspinatus. Det er en vigtig oplysning, fordi mange antager, at musearbejde giver for eksempel karpaltunnelsyndrom. Hvis du har prikken og følelsesløshed i fingrene, så læs om sovende fingre og karpaltunnelsyndrom, og husk, at Lægehåndbogens konklusion handler om computerarbejde som årsag og ikke om, hvorvidt tilstanden findes.
Variation og pauser: det vigtigste råd
Lægehåndbogen beskriver to typer computerarbejde. Ensformigt arbejde er for eksempel indtastning af tal eller tekst fra et forlæg, indtastning af datapunkter eller redigering. Det øger risikoen for smerter, hvis man ikke har andre opgaver i løbet af dagen. Varieret arbejde veksler mellem at skrive, søge oplysninger og læse på skærmen og bliver afbrudt af andre opgaver som møder, telefonsamtaler eller arkivering.
Rådet er at tilrettelægge arbejdet, så computerarbejdet jævnligt bliver afbrudt af en anden opgave. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal der lægges pauser ind. Det gælder både som forebyggelse og for dem, der allerede har smerter i nakke, skulder eller arme. Lægehåndbogen angiver ikke, hvor lange pauserne skal være, eller hvor tit de skal holdes. BFA's faktaark om IT-arbejdspladser giver heller ikke tal for pauser og refererer i stedet til Arbejdstilsynets vejledning om skærmarbejde.
Hvad med stol, bord, skærm og mus?
Her er Lægehåndbogen forsigtig, og det er værd at tage alvorligt. Artiklen skriver, at der ikke er dokumentation for, at specifikke ergonomiske tiltag virker mod besvær i bevægeapparatet, og at betydningen af skærmens, tastaturets og musens placering og udformning er ukendt. Lægehåndbogens artikel giver heller ikke konkrete anbefalinger om siddestilling, skærmhøjde eller skærmafstand.
Det betyder ikke, at en god arbejdsplads er ligegyldig. Lægehåndbogens oversigt om ergonomi forklarer, at arbejdsstilling, gentagne bevægelser, statiske stillinger og kraftanstrengelse er de belastninger, man tager højde for. Oversigten skriver også, at tryk i karpaltunnelen stiger, når håndleddet er bøjet, og når det belastes. Den danske NUDATA-undersøgelse fandt desuden, at tilfredshed med sin egen arbejdsplads har betydning for senere besvær. Så det er rimeligt at indrette arbejdspladsen, så du er tilfreds med den, men du bør ikke forvente, at en bestemt stol eller mus løser problemet alene.
BFA's faktaark skriver, at man skal være opmærksom på lys og genskin fra skærme, og at særlige regler gælder, når man sidder ved en skærm næsten alle arbejdsdage i omkring to timer eller mere. Bærbare computere falder under reglerne, hvis de bruges mindst to timer dagligt.
Hvem kan gøre noget ved det?
Lægehåndbogens oversigt om ergonomi skriver, at behandlingsmulighederne er begrænsede ved mange arbejdsrelaterede lidelser i bevægeapparatet, og at forebyggelse på arbejdspladsen derfor er central. Artiklen peger på arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladsen, Arbejdstilsynets vejledninger, de fem branchefællesskaber for arbejdsmiljø, som udgiver materiale til de enkelte brancher, og eksterne arbejdsmiljørådgivere. Det er altså ikke kun din egen siddestilling, der tæller, men også, hvordan arbejdet er tilrettelagt.
Lægehåndbogen nævner, at variation kan komme fra helt almindelige opgaver. Eksemplerne er møder, telefonsamtaler og arkivering, som alle bryder computerarbejdet. Hvis dit job er ensformigt, for eksempel ved at du hele dagen indtaster eller redigerer, er det en god idé at tale med din leder om, hvordan opgaverne kan fordeles anderledes.
Dine rettigheder: øjenundersøgelse og briller
Lægehåndbogen skriver, at ifølge skærmbekendtgørelsen har den ansatte ret til en passende øjenundersøgelse, før arbejdet påbegyndes, med jævne mellemrum derefter og ved synsproblemer, som kan skyldes skærmarbejdet. Den ansatte har desuden ret til briller eller kontaktlinser uden udgift, hvis de er nødvendige til skærmarbejdet. Spørg din arbejdsgiver eller din arbejdsmiljørepræsentant, hvordan det foregår på din arbejdsplads. Har du problemer med synet, kan du også læse artiklen om briller eller kontaktlinser.
Arbejdsskade og anmeldelse
Lægehåndbogen skriver, at klager over smerter fra computerarbejde generelt ikke anerkendes som arbejdsskade af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, medmindre der er tale om en ekstraordinær belastning. Hvis du er i tvivl om, hvad der gælder i dit tilfælde, kan du tale med din læge eller din arbejdsmiljørepræsentant.
Overblik: hvad kilderne siger, og hvad de ikke siger
Det kan være svært at holde styr på, hvad der er dokumenteret, og hvad der ikke er. Her er et kort overblik efter Lægehåndbogen:
- Der er flere klager fra nakke, skulder og arm ved mere end 20-25 timers computerarbejde om ugen, men ingen præcis grænse.
- Ensformigt arbejde uden andre opgaver øger risikoen for smerter.
- Variation og pauser anbefales, både som forebyggelse og ved eksisterende gener.
- Der er ikke dokumentation for, at bestemte ergonomiske tiltag virker, og betydningen af skærmens, tastaturets og musens placering er ukendt.
- Der er ikke fundet øget risiko for specifikke sygdomme som tennisalbue og karpaltunnelsyndrom.
- Artiklen giver ingen anbefalinger om siddestilling, skærmhøjde eller skærmafstand og siger ikke, hvornår man skal til læge.
Hvornår skal du til læge?
Lægehåndbogens artikel om computerarbejde angiver ikke, hvornår man skal kontakte en læge. Om de mange forskellige årsager til nakke- og skuldersmerter kan du læse i artiklerne om ondt i nakken og hovedpine og om skuldersmerter.
Gode spørgsmål at stille
- Hvor mange timer om ugen sidder jeg ved computeren, og kan jeg afbryde arbejdet med andre opgaver?
- Hvornår kan jeg få en øjenundersøgelse gennem min arbejdsplads?
- Skyldes mine smerter computerarbejdet, eller kan der være en anden forklaring, som lægen bør undersøge?
- Hvad kan min arbejdsplads gøre, så arbejdet bliver mere varieret?