Redaktionen, 20. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut tilstand: Får du pludselig en kraftig hovedpine, som du ikke kender fra tidligere, skal du kontakte læge med det samme. Har du lammelser eller taleproblemer sammen med hovedpinen, skal du ringe 112 (Patienthåndbogen).
Hvorfor kan nakken give smerter i hovedet?
Ifølge Patienthåndbogen består nakken af 7 halshvirvler med mellemliggende skiver. Der er mange små led mellem hvirvlerne og desuden mange ledbånd, muskler og nervetråde. Alle disse dele kan give smerter ved skader eller sygdomme, og smerterne stråler ofte fra nakken til hoved, skulder og arm.
Smerter og stivhed i nakken er meget almindeligt, men det er ofte uklart, hvad der egentlig er årsagen. I mange tilfælde virker flere faktorer sammen. Patienthåndbogen peger på mekaniske belastninger og spændingstilstande i musklerne som hyppige årsager.
Hvor almindeligt er det?
- Nakkesmerter forekommer hos 30-50 % af den voksne befolkning i løbet af ét år, og de er hyppigst hos kvinder.
- Hyppigheden stiger med alderen, især for kroniske smerter. Akutte anfald er hyppigst hos unge voksne.
- Tilbagevendende perioder med smerter er almindeligt helt fra 20-årsalderen.
- Otte ud af ti har haft hovedpine inden for det seneste år, og omkring 5 % har hovedpine en eller flere gange om ugen.
I de fleste tilfælde svinder nakkesmerterne igen helt uden mén (Patienthåndbogen).
Spændingshovedpine og nakkehovedpine: sådan kan de adskilles
Patienthåndbogen beskriver flere typer, hvor nakken spiller en rolle:
- Stramme og ømme nakkemuskler er den hyppigste årsag til nakkesmerter. De skyldes gerne arbejdsbelastning, stress, psykisk eller social belastning eller problemer med synet. Smerterne er uklare og brændende, sidder i begge sider af nakken og skuldrene og ledsages ofte af diffus hovedpine.
- Spændingshovedpine er den hyppigste hovedpinetype. Den skyldes som regel stress, psykiske forhold og muskelspændinger, og den kan komme i perioder eller være kronisk. Den kan vare i flere dage. Den opstår ofte på begge sider af hovedet og beskrives som klemmende, trykkende og pressende. Den sidder i panden, issen eller nakken, og mange har samtidig svimmelhed.
- Nakkehovedpine (cervikogen hovedpine) skyldes nedsat bevægelighed i et eller flere af leddene mellem halshvirvlerne. Man får typisk smerten i den ene side af nakken uden sideskifte. Den stråler frem over hovedet til tinding og pande, og man har ofte smerter i samme sides skulder og arm.
Du kan læse mere om forskellen i artiklen om migræne og spændingshovedpine og i artiklen om spændingshovedpine.
Andre årsager til nakkesmerter
- Diskusprolaps mellem halshvirvlerne: Mellemskiven trykker på nerverødderne fra rygmarven. Ifølge Patienthåndbogen er det forholdsvis almindeligt fra 45-årsalderen og hyppigst i aldersgruppen 40-60 år. Symptomerne kan opstå akut eller langsomt og kan give udstrålende smerter, følelsesløshed og prikken ud i hænderne.
- Slidgigt i nakkehvirvlerne: Tilstanden er hyppig hos ældre. Den giver stivhed og nedsat bevægelighed ved alle nakkebevægelser og ofte kun moderate, dumpe smerter i nakken, som stråler ud til skuldrene og de øvre dele af armene. Se artiklen om slidgigt i nakken.
- Piskesmæld: Årsagen er som regel en påkørsel bagfra eller et bilsammenstød.
- Fibromyalgi: En generel muskellidelse, som er hyppigst hos kvinder og i nogle tilfælde kan give smerter fra nakken. Læs om fibromyalgi.
Sjældnere årsager, som lægen kan tænke på
Patienthåndbogen nævner tre sjældnere årsager til nakkesmerter:
- Leddegigt rammer 1-2 % af befolkningen, hyppigst kvinder. Den opstår som regel i flere led, men hos nogle er nakkegener fremtrædende.
- Bechterews sygdom er en betændelsessygdom, som særligt rammer rygsøjlen. Den opstår normalt mellem 18 og 40 år og starter med ryggener, der kommer gradvist og varer i mere end 3 måneder. Typisk er morgenstivhed og bedring ved aktivitet.
- Polymyalgia rheumatica forekommer hos personer over 50 år. De mest typiske symptomer er muskelsmerter fra hofte- og skuldermuskulatur med nedsat bevægelighed. Se artiklen om polymyalgia reumatica og fibromyalgi.
Derfor skriver Patienthåndbogen, at du ved vedvarende smerter fra nakken bør udredes for at finde årsagen.
Når hovedpinen ikke kommer fra nakken
Hovedpine kan også have andre årsager, som Patienthåndbogen beskriver:
- Migræne rammer yngre til midaldrende, hyppigere kvinder. Anfaldet er som regel énsidigt, varer 4-72 timer og ledsages af lys- og lydoverfølsomhed og/eller kvalme. Se artiklen om migræne.
- Klyngehovedpine er sjælden og giver stærke smerter bag det ene øje i anfald på 15-180 minutter.
- Hovedpine ved for meget smertestillende medicin ses ved vedvarende hyppigt forbrug i mindst 3 måneder. Se artiklen om hovedpine af for meget smertestillende medicin.
- Højt blodtryk er som regel uden symptomer, men en akut stigning kan give hurtigt indsættende, kraftig og borende hovedpine.
- Betændelse af tindingepulsåren er forholdsvis sjælden og rammer typisk ældre. Der kan være smerte og ømhed i tindingen og hårbunden, og pludselig nedsat syn kan ses.
Hovedpine ses næsten aldrig som det eneste symptom på en hjernesvulst (Patienthåndbogen).
Hvad lægen spørger om og undersøger
Ifølge Patienthåndbogen kan lægen blandt andet spørge:
- Hvor længe har smerterne stået på, og hvordan startede de? Var der en skade?
- Stråler smerterne ud, og forværres de ved hoste eller nysen?
- Påvirker nakkesmerterne dine daglige aktiviteter?
- Har der været gener tidligere?
- Følger der hovedpine eller svimmelhed med?
Lægen undersøger nakkens og hovedets stilling, om du er anspændt og ikke kan sænke skuldrene, og om musklerne i nakken er påfaldende stramme og ømme. Ved mistanke om en nerve i klemme undersøger lægen, om der er tegn på nervepåvirkning. Normalt er det til ringe hjælp at tage blodprøver, men ved mistanke om polymyalgia rheumatica tages blandt andet C-reaktivt protein (CRP). Røntgen, eventuelt MR-skanning, kan være nødvendig ved mistanke om afklemte nerver.
Henvisning til specialist
De fleste tilfælde af nakkegener kan håndteres hos den praktiserende læge. Ved mistanke om diskusprolaps, eller hvis tilstanden ikke bliver bedre trods lægens råd og behandling, kan det være nødvendigt at blive henvist til en specialist. Kronisk hovedpine, som er vanskelig at behandle, kan henvises til en neurolog (Patienthåndbogen).
Mere om, hvad du selv kan gøre
Patienthåndbogen understreger, at muskulære spændingstilstande er ufarlige og noget, man selv kan håndtere, og at det er vigtigt at vedligeholde aktiviteten. Overvej også, om andre forhold i din livssituation bidrager til, at du spænder, og om du kan gøre noget ved dem.
Ved hovedpine ses ofte bedring ved ro, regelmæssig livsstil og bedre søvn. Også vedvarende eller tilbagevendende hovedpine er i de fleste tilfælde ufarlig, men det kan være fornuftigt at lære sig tiltag, som mindsker generne.
Flere alarmtegn ved hovedpine
Ud over de tegn, der står i teksten ovenfor, nævner Patienthåndbogen, at du skal kontakte læge med det samme ved forvirring eller nedsat kontakt. Patienthåndbogen beskriver også en type hjerneblødning (subaraknoidalblødning), hvor hovedpinen begynder pludseligt over sekunder til minutter, ofte sidder i nakken og beskrives som en skærende eller sprængende fornemmelse. Læs også om pludselig, kraftig hovedpine og hovedpine og alarmtegn.
Kan nakkesmerter give hovedpine?
Ja. Patienthåndbogen skriver, at muskulære nakkesmerter ofte ledsages af diffus hovedpine. Nakkehovedpine skyldes nedsat bevægelighed i leddene mellem halshvirvlerne, og smerten stråler fra nakken frem over hovedet til tinding og pande, typisk på den ene side.
Hvad er forskellen på spændingshovedpine og nakkehovedpine?
Ifølge Patienthåndbogen opstår spændingshovedpine ofte på begge sider af hovedet og beskrives som klemmende, trykkende og pressende. Nakkehovedpine sidder typisk i den ene side uden sideskifte, og smerten stråler fra nakken frem til tinding og pande.
Hvad kan jeg selv gøre ved nakkesmerter?
Patienthåndbogen råder til at holde dig aktiv, vurdere om dit arbejde har ensformige stillinger, så du kan holde pauser, og overveje afspændingsøvelser. Akutte nakkesmerter går typisk over af sig selv. Ved kroniske nakkegener er træning den bedste behandling, og typen af træning er ikke så afgørende.
Hvor mange har nakkesmerter?
Patienthåndbogen oplyser, at nakkesmerter forekommer hos 30-50 % af den voksne befolkning i løbet af ét år. Det er anslået, at 3 % opsøger læge med en nakkelidelse som hovedproblem i løbet af ét år.
Hvilke tegn er alarmtegn?
Patienthåndbogen nævner føleudfald med besvær med at styre overarmen, akutte stærke smerter med udstråling i en arm og generel sygdomsfølelse eller slaphed sammen med nakkesmerter. Ved hovedpine er alarmtegnene pludselig, kraftig hovedpine, som du ikke kender fra tidligere, lammelser eller taleproblemer (112) samt forvirring eller nedsat kontakt.
Kan hovedpine være tegn på noget alvorligt?
Som regel ikke. Patienthåndbogen skriver, at hos mindre end 1 % af dem, der søger læge for hovedpine, er en sygdom skyld i hovedpinen. Spændingshovedpine er den hyppigste type. Vedvarende eller tilbagevendende hovedpine bør dog vurderes af en læge.
Hvad undersøger lægen ved nakkesmerter?
Lægen spørger blandt andet til, hvor længe smerterne har stået på, om de stråler ud, og om der følger hovedpine eller svimmelhed med. Lægen undersøger nakkens stilling og føler på muskulaturen. Normalt er det til ringe hjælp at tage blodprøver. Røntgen eller MR-skanning kan være nødvendig ved mistanke om afklemte nerver (Patienthåndbogen).
Hvad er piskesmæld?
Patienthåndbogen skriver, at årsagen som regel er en påkørsel bagfra eller et bilsammenstød. Ifølge Patienthåndbogen får 3-5 % af dem, der udsættes for piskesmæld, moderat stivhed og smerter i nakken samt hovedpine de første 1-3 døgn, og under 10 % af disse får mere langvarige smerter og stivhed. Læs mere i lægens artikel om piskesmæld.